Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
HJEMFART.
næsten bare sygdom og elendighed, så gik det
ligedan med ham selv. Hun kunde gribe ham
i ikke at fatte og forstå de simpleste ting; det
var næsten komisk, hvis det ikke var så
sørgeligt, men han blev lige så mat i sine
tanker som i sine arme. Hvis han var død
pludselig, vilde det altid have stået for hende,
som om han måtte være til et eller andet
sted, men nu havde hun ligesom kunnet tage
og føie på, hvordan både legeme og sjæl
blev borte, sådan gradvis sivede væk, og at
legemet dog havde så meget at sige. Det var
hende umuligt at tænke sig ham andet end
som død og slettet ud af livet. Hun kunde
lige så nemt tænke sig en lampe, der lyste,
når oljen var brændt op.
Men det var alligevel underligt at
forestille sig — han, der havde været levende og
varm, og hun havde holdt ham ved sit bryst,
og han kunde have sådan dejlige øjne. Men
i de sidste år havde han fået et sært skarpt
ansigt, næsten truende, især når han sov,
øjenbrynene lå helt langt ned, og tindingerne var
så blanke og læberne pressede sammen og
det sorte skæg — hvordan mon egenlig
Harald så’ ud i søvne? — hun skottede lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
