Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Men Moer Inger havde store Tanker om
Hans, og alt som hun blev ældre og svagere,
gjorde hun mer Væsen af ham, som Ellen sagde
til sine Venner, naar hun var rigtig vred paa
ham; hun vidste ikke selv hvorfor.
«Du siger, Du holder af ham,» sagde Mo’er
Inger utaalmodig en Aften, Ellen sad og
beklagede sig over, at han ikke havde danset med
hende, da de var til Gilde hos Naboens, «men
Du viser det aldrig i Gerningen. Efter mit Skøn,
gør Du alt, hvad Du kan, for at ærgre og drille
ham, som kendte Du ikke hans Tanker om Dig.
Du er ham ikke værd, Ellen, det siger din egen
Moder.»
«Er jeg ham ikke værd, saa trænger jeg
heller ikke til ham,» svarede Ellen stolt. «Naar
alt kommer til alt, er han kun en fattig
Tjenestekarl, der maa slide og slæbe hos Herremanden
for hver Øre, han faar, medens jeg kender dem,
som har Foden under eget Bord, et Bord, der
kan blive mit, hvad Øjeblik jeg vil.»
«Ja, saadan hedder det nu; men stræk
Haanden ud, og Visen faar en anden Lyd. Stol
ikke paa den Slags Løfter, mit Barn; lige Børn
lege bedst, og Du og Hans passer sammen, hvad
de ydre Ting angaar; men bliver der Tale om
Hjærtelaget, staar Du langt under ham. Det er
min største Sorg.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
