Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
lille uvelkomne Dreng blev ubevidst hendes gode
Aand.»
Han trak Vejret dybt, som havde han kastet
en Byrde fra sig, og dog havde han endnu det
værste tilbage — at nævne sin Hustru Faderens
Navn. Men Elise kom ham uformodet til Hjælp,
idet hun spurgte:
«Og Faderen?»
«Nu maa det frem, det bærer eller brister.»
Og han tog sig sammen og vilde lige til at
navngive sig som Faderen, da han pludselig
mindedes, at Historien havde en Fortsættelse,
der vilde kaste et mildere Lys over Elises
strænge Dom.
«Ja, ser Du, Faderen til den lille Dreng,
blev samme Aar selv faderløs, men Arven han
fik, satte han ud for Sønnen og Renten er
tilstrækkelig til Barnets Pleje og Opdragelse. Fra
den Dag, han havde ordnet det hele, tog han
Afsked med dem og har ikke senere set dem
eller hørt fra dem!»
«Stakkels Barn! stakkels Moder — og Fader.»
«O, Elise, Du skulde blot vide hvem ...»
«Ikke mere, min Ven, ikke mere i Aften,
jeg er træt — jeg trænger til Hvile.» Og hun
rejste sig for at gaa.
«Et Øjeblik, kun et lille Øjeblik endnu —
og Du er fri!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
