- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
5

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrikos - Abrikosspindler - Abrod - Abronia - Absorptionsevne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsending. Haardfør, kraftig Vækst og meget
frugtbar. Kan paa en lun Plads give modne
Frugter fritstaaende. Espalier mod Øst eller Vest.
Ferskenabrikos. September. Stor, meget fin
Bordfrugt, fordrer god Jord og forædles helst paa
Abrikosstamme. Espalier mod Syd. Luizet. Først
i September. Stor, god Bordfrugt, haardfør, kraftig
Vækst; kan modnes som fritstaaende. Espalier mod
Øste eller Vest. Oullin’s Early Peach. Først
i August, meget fin Bordfrugt. Espalier mod Syd,
Sydøst eller Sydvest. Souvenir d’Amic. Først
i August. Stor, fin Bordfrugt; meget haardfør og
frugtbar; Espalier mod Sydvest eller Sydøst.
Ø. C.

A. kan ikke anbefales til Kultur paa Friland
ud over Sverrigs sydlige Egne.
E. L.

Anvendelse: Bruges som Dessertfrugt, til
Kompot, Marmelade, Frugtgrød, forskellige
Desserter. Opbevares henkogt, syltet, tørret. —
Tørrede Abrikoser er en stor Handelsartikel.
M. L.

Abrikosspinder se Spindere.

Abrod (n.) se Ambra.

Abronia (Nyctaginaceæ), A. umbellata Lam.,
Kalifornien, enaarig Sommervækst, som
Koldhusplante fleraarig. Anvendelig til Blomsterbede,
Rabatter og Pottekultur. 15-30 cm, krybende;
lillarosa, vellugtende Blomster i Juli-Septbr. A. u.
grandiflora
, som foregaaende, men med større,
rosenrøde Blomster. Kultur: Saas i
Februar-April i varm Bænk, prikles og udplantes i
Maj-Juni med 40-50 cm Afstand. Ynder let Jord og
varmt, solrigt Voksested. Frøets Spirekraft 2-3
Aar, Spiring i Løbet af 2-3 Uger.
L. F.

Absorptionsevne, Jordens. Ved A. betegner man
den Evne, Jorden har til at bringe forskellige
opløste Forbindelser i en saadan Tilstand, at de kun
i ringe Grad og først lidt efter lidt kan opløses af
Jordvandet. En Mængde forskellige Stoffer kan
absorberes af Kulturjorden, her er det dog kun
Absorption af de plantenærende Stoffer, der har
Interesse, og særlig de af disse — Kvælstof,
Fosforsyre, Kali og Kalk —, som der lettest bliver
Mangel paa, og som der derfor i Praksis er Tale
om at tilføre. Alle Kulturjorder er i Besiddelse af
A. overfor plantenærende Stoffer, men i vidt
forskellig Grad. Man skelner — uden at Grænserne
kan siges at være skarpe — sædvanlig mellem
fysisk og kemisk Absorption, og de senere Aars
jordbrugsbakteriologiske Undersøgelser har vist, at
der ogsaa ad mikrobiologisk Vej kan foregaa en
betydelig Fastlægning af Plantenæring. Som
Eksempel paa, hvorledes Absorption kan foregaa, kan
anføres et Forsøg af Lemberg, der arbejdede
med et Silikat af følgende Sammensætning:
Kiselsyre 46,64%, Lerjord 29,38%, Kali 22,75% og
Natron 1,83 %. Ved Indvirkning af
kulsyreholdigt Vand i 3 Uger fik Silikatet følgende
Sammensætning: Kiselsyre 54,03, Lerjord 39,65 og
Kali 5,34. Silikatet er altsaa blevet fattigt paa
Kali, der er opløst i det kulsyreholdige Vand.
Bragtes det nu sammen med fortyndet Kalilud,
blev det atter kalirigt og fik følgende
Sammensætning: Kiselsyre 46,60 %, Lerjord 35,67 % og
Kali 17,3 %. Lader man i Stedet for det
kulsyreholdige Vand en Opløsning af Klorammonium
indvirke paa Silikatet, fortrænges Kaliet næsten
fuldstændig af Ammoniak, og man kan ligeledes
uddrive dette ved Anvendelse af Natrium- og Kalksalte.

For en rigtig Forstaaelse af de her omtalte
Virkninger maa man ty til Læren om den kemiske
Massevirkning. Det er i Følge denne muligt at
fortrænge stærkere Syrer med svagere Syrer, naar
blot disse er til Stede i forholdsvis stor Mængde,
og det er paa dette Forhold, at det kulsyreholdige
Jordvands opløsende Evne hovedsagentlig beror.
Ogsaa Udvekslingen af Baser beror i høj Grad paa
den kemiske Massevirkning, og det er en Følge
af denne, at man ved ensidig stærk Gødskning
med Kalk eller Kogsalt kan udpine Jorden for
Kali. Fosforsyren absorberes i Jorden af Kalk,
Magnesia, Lerjord og Jernilte, med hvilke den
danner tungt opløselige Salte. Særlig tungt
opløselig bliver den, naar den er bundet til de to
sidstnævnte Baser. Ogsaa i Forbindelse med
Humusstoffer danner Fosforsyren uopløselige Forbindelser.
Kali absorberes i Reglen megest stærkt.
Absorptionen er for en stor Del knyttet til de vandholdige
Dobbeltsilikater, men ogsaa af andre Stoffer
absorberes dette Stof, saaledes af fri amorf Kiselsyre,
Jerniltehydrat og Lerjordshydrat. Kalkens
Absorption er i Jorden væsentligst knyttet til
Kulsyre, Humussyre, Fosforsyre og Kiselsyre. Af
Silikaterne uddrives den let af andre Baser.

Kvælstoffets Absorption. De salpetersure
Salte absorberes ikke kemisk af Jorden, hvorfor
de let udvaskes af denne. Derimod kan de fleste
Jorder absorbere en betydelig Mængde Ammoniak.
Ammoniakkens Absorption foregaar væsentligst paa
samme Maade som Kaliets.

I det foregaaende har der kun været Tale om
kemisk Absorption. Fysisk Absorption
antages at foregaa paa den Maade, at de opløste
Stoffer tiltrækkes af de faste Bestanddeles
Overflade, hvor de fortættes eller udfældes. Man ved
dog endnu meget lidt om denne Form for
Absorption. Mikrobiologisk Absorption
kommer i Stand derved, at saadanne opløste Stoffer,
som kan tjene til Næring for Jordbundens lavere
Organismer, særlig Bakterier og Skimmelsvampe,
optages af og indgaar som Bestanddele i disses
Celler. Paa denne Maade kan alle
Plantenæringsstoffer bindes, selv saadanne, der som de
salpetersure Salte ikke absorberes kemisk af Jorden. Denne
Absorption spiller sikkert en meget betydelig Rolle
i gødningskraftig Havejord.

Af Forhold, der faar særlig Indflydelse paa
Absorptionen, maa nævnes: Jordens Reaktion og
Vandindhold. I surt reagerende Jorder er Evnen til at
fastholde de absorberede Stoffer stærkt svækket, og
disse Jorders Indhold af let opløselige mineralske
Plantenæringsstoffer udvaskes derfor forholdsvis
let. Jo større Jordens Vandindhold er, desto mere
gaar der, paa Grund af den af Jordvandet
udøvede kemiske Massevirkning, i Opløsning af de
absorberede Stoffer. Dette Forhold er
plantefysiologisk set af stor Betydning, idet Jordvandets
Koncentration derved reguleres, og Planterne saaledes
ikke ved et særligt stort Vandindhold henvises til
at optage deres Næring fra en meget stærkt
fortyndet Opløsning. Omvendt vil Jorden ved
aftagende Vandindhold atter binde (absorbere) en
hertil svarende Mængde af de opløste Stoffer, hvorved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free