Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akklimatisation - Akvarier - Al - Alant - Albizzia - Albuca - Alchimilla - Alderdomssvaghed - Aldrovanda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket særlig benyttes ved enaarige Planter, idet man
ved gentagen Udsæd af hjemmeavlet Frø kan
opnaa, at Planterne modner Frøet tidligere. Ved
Frøudsæd kan der ogsaa af enkelte Frugttræer
tiltrækkes bedre akklimatiserede Sorter, der modner
deres Frugter tidligere, saa man ogsaa i ugunstige
Aar kan faa dem modne. Mange fleraarige
Frilandsurter, Løg og Knoldvækster er fuldstændig
akklimatiserede, andre overvintres kun ved Hjælp
af nogen Dækning og tillige dyb Plantning for
Løg og Knoldes Vedkommende. Træagtige
Planter akklimatiseres vanskeligere, men mange
smukke Arter fra varmere Egne dyrkes dog med Held.
For at akklimatisere dem maa man helst plante
unge Eksemplarer paa et beskyttet Sted med gode
Læ- og Jordbundsforhold; om Vinteren dækkes
de godt, indtil de er blevne noget større, hvorpaa
man gradvis dækker dem mindre, indtil man helt
ophører dermed.
G. B.
Akvarier. Herved forstaas naturlige eller
kunstige Anlæg til Dyrkning af Vand- og
Sumpplanter. Man har Frilands-, Koldhus-, Varmhus- og
Stue-Akvarier. Frilandsvandplanterne trives bedst
i en Dam med svagt Tilløb og Afløb, og her
dyrker man et Udvalg af danske og andre haardføre
Arter; om Sommeren kan man i Frilands-A.
endvidere anbringe Potter og Ballier med kælnere
Planter, som om Efteraaret indflyttes i Koldhuset.
Er Dammens eller Bassinets Bund gruset eller stiv
leret, vil Tilførsel af god Jord være nødvendig.
Man lader helst Planterne udvikle sig frit, dog
indenfor rimelige Grænser, men man kan ogsaa
langs Bredden eller en Del af denne støbe
Cementbeholdere, eller med Tufsten o. l. bygge særlige
Afdelinger til de enkelte Planter. Koldhus-A.
benyttes ret sjældent, og dog er der flere
Vandplanter, som om Sommeren vil kunne nøjes med
Koldhusbehandling. Har man et mindre Hus, som man
alligevel tømmer om Sommeren, vil man der kunne
indrette A. enten i et fast Bassin eller i flyttelige
Kar. Varmhus-A. indrettes helst i et Hus for sig
selv, hvor man dog, for at gøre det endnu mere
tiltrækkende, tillige dyrker tropiske Araceer,
Bromeliaceer, Bregner, Hængeplanter og
Slyngplanter o. l. Bassinet kan gøres rektangulært
8 X 5 m eller cirkelrundt 6-7 m i Diameter, men
man kan ogsaa benytte et kvadratisk eller
mangekantet Bassin. Muren støbes i Beton og gøres 25
cm tyk. Bassinets Dybde kan sættes til 1,20 m.
I Bunden lægges et Par Rørledninger til
Opvarmning af Vandet, som i Sommertiden holdes paa
19-21° C. For at kunne hæve og sænke
Vandspejlet efter Behag, bruger man løse Rør af forskellig
Længde, som paaskrues et i Bunden anbragt
Afløbsrør. Tillige maa der findes et Tilløbsrør for at
man stadig kan skaffe frisk Vand til Bassinet. I
Bassinets Midte anbringes en større Jordmasse,
holdt sammen af Brædder, og heri plantes
Nelumbium, en kraftigvoksende Nymphæa eller en
Papyrusplante. Udenom kan sættes en Kreds af
Trækasser til Dyrkning af andre Planter, navnlig dog
Nymphæa. Hvis man vil dyrke Victoria regia,
maa den plantes midt i Bassinet, men den vil paa
Grund af sin kraftige Vækst let udvikle sig paa
de andre Vandplanters Bekostning, dels fordi dens
store Blade dækker over den største Del af
Vandfladen, dels fordi Vandets Temperatur skal være
noget højere end ellers. Vil man dyrke Victoria
regia, bør derfor Nelumbium, Nymphæa og andre
svagerevoksende Arter anbringes i Sidebassiner
eller i flyttelige Ballier. Enkelte dekorative
Planter, som ynder Fugtighed, men ikke er egentlige
Vandplanter, kan anbringes her og der i Bassinet
med Pottens Bund i Vandskorpen, og omkring i
Bassinet kan man lade flyde Planter, som ikke er
jordfæstede. Tillader Forholdene ikke, at der
bygges saa stort et Bassin, maa man nøjes med at
dyrke de middelstore og svagtvoksende Arter i
Smaabassiner. Om Vinteren kan man slippe
Vandet ud af Bassinet eller i alle Tilfælde sænke
Vandstanden. Om Foraaret renses og cementstryges
Bassinet og ny kraftig Jord fyldes i Beholderne.
Stue-A. indrettes i en Beholder af Glas støbt i et
Stykke eller bestaaende af flere Flader samlede i
et Metalstativ. Paa Bunden lægges et Lag Jord,
som efter Plantningen dækkes med et Lag Sand.
Man kan ogsaa ved Hjælp af Tufsten, der ligger
løse, eller som er sammenkittede med Cement i
forskellige Former, frembringe større og mindre
Plantehuller. Udvalg af Akvarieplanter se:
Udvalg.
A. L.
Al (s.) se Alnus.
Alant se Inula.
Albizzia (Mimosaceæ). A. lophantha Benth.
(syn. Acacia lophantha), træagtig Koldhusplante
fra Ny Holland. Har smukke dobbeltfinnede Blade
og hvidgule Blomster. Anvendes dels som
Dekorationsplante i Potte og dels til Udplantning,
hvortil unge kraftige ugrenede Planter foretrækkes.
Kultur: A. lophantha formeres om Foraaret
ved Frø, der udblødes c. 24 Timer i varmt Vand
før Saaningen. De opkomne Planter plantes
enkeltvis i smaa Potter, og skal de anvendes til
Udplantning, behandles de ligesom andre
Udplantningsplanter.
G. B.
Albuca (Liliaceæ), Koldhus-Løgvækster fra
Sydafrika. A. fastigiata Dryand, har
linieformede Blade og hvide Blomster i Maj. A.
Nelsonii N. E. Br. har baandformede Blade og om
Sommeren hvide Blomster med en rød Stribe paa
Bagsiden af Blosterbladene. Kultur: A.
formeres ved Løgyngel og plantes i en let, nærende Jord.
Planterne holdes tørt om Vinteren og stilles om
Sommeren paa et solrigt Sted.
G. B.
Alchimilla (Rosaceæ). Løvefod. A. alpina L.,
Staude, Alperne, Norge, Nordamerika; lav
Alpeplante med smukke lysegrønne Blade, men
uanselige Blomster, plantes paa Stenhøje og anvendes
undertiden i Tæppebede. Kultur: Formeres ved
Deling og kan dyrkes i enhver let Havejord.
G. B.
Alderdomssvaghed hos Planter gør sig gældende,
naar Planteindividerne eller deres enkelte Dele
(Blade f. Eks.) nærmer sig Afslutningen af deres
normale Livsvarighed. A. viser sig ved Svækkelse
af Stofskiftet, Afblegning af de grønne Organer,
Optræden af afvigende Farver, pletvis Bortdøen
af Vævene o. lign. A. betinger ofte Angreb af
Snyltesvampe, som let inficerer de svækkede Væv
osr fra dem vandrer ind i de yngre Dele, hvilke
ellers er uimodtagelige for en direkte Infektion.
F. K. R.
Aldrovanda se Kødædende Planter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
