Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asparagus - Asparges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa fodres med flydende Gødning. I enkelte
Gartnerier dyrkes den ogsaa frit udplantet, udelukkende
beregnet til Afskæring. For at undgaa Fyring i
disse Huse, kan man, naar alt det grønne er
afskaaret, dække Planterne i Vintertiden med lang,
halmet Gødning. A. Sprengeri formeres
udelukkende ved Frøudsæd i Januar eller Februar og maa
ligesom A. plumosus nannus først prikles i Kasser
og senere plantes i Potter; som etaarige Frøplanter
kan begge Arter anvendes til Sammenplantninger.
L. A.
Asparges (d. og n.) Sparris (s.), Asparagus
officinalis L. (Convallariaceæ) er en
fleraarig Køkkenurt, der findes vildtvoksende i Syd-,
Øst- og Mellemeuropa; her i Danmark findes den
ogsaa enkelte Steder vildtvoksende, især langs
Strandbredder. Fra en lodret voksende,
efterhaanden stærkt forgrenet Rodstok, dannes stadig ny
Kredse af temmelig tykke og kødede, næsten
ugrenede, men med mange Rodhaar forsynele
Rødder og etaarige Stængler. Det er disse Stængler,
der i ung Tilstand og hyppigst blegede bruges i
Husholdningen og kaldes »Asparges«. Frugten er
et flerfrøet Bær. Af Varieteter dyrkes bl. a.
Brunsviger Kæmpe, Connovers
Colossal, Gul Burgunder og Dansk
Kæmpe. De tre første Sorter giver vel tykke
og fortrinlige Skud, men er ikke saa haardføre og
levedygtige som den sidste og langt mere
fordringsfulde, hvorfor denne maa foretrækkes til
Dyrkning hos os. Anlæg af denne Sort kan alt
efter Forholdene give godt Produkt i fra 15-40
Aar. Kultur: Formeringen sker ved
Frøudsæd paa særlige Frøbede, 2 Aar forud for
Anlægget, men til større Anlæg vil man vel i Reglen
forsyne sig med Planter fra en Planteskole. Det
Jordstykke, der vælges til Aspargesanlæg, maa
helst være lunt, men skal i alt Fald være solrigt
og frit beliggende og ikke for fugtigt, da det er
af stor Betydning, navnlig naar A. dyrkes til Salg,
at Jorden hurtig kan opvarmes og Væksten tidlig
begynde. Jorden maa være let, helst en
sandblandet Muldjord. Stiv Lerjord er ganske uegnet til
Asparges, selv om den er kraftig og gødningsrig
nok. A., som er en udpræget Strandplante, vil
kunne dyrkes med størst Fordel langs vore Kyster
paa lave, sandede og tangrige Kystenge; selv paa
yderst tarvelig og værdiles Sandjord, hvor ingen
andre af vore Kulturplanter kan trives, gives der
Eksempler paa, at A. kan give et godt Udbytte,
naar Tang anvendes som Grundgødning.
Indtørrede Søer og Vige med sandblandet Dyndjord er
ligeledes fra Naturens Side gode Voksesteder for
A. Jorden, som skal anvendes til Asparges, bør
brakkes godt Sommeren forud, om Efteraaret dybt
behandles og tilføres rigelig Gødning; alt fleraarigt
Ukrudt, Rødder, større Sten, Skaar og andre
uforraadnelige Ting fjernes, og det maa nøje paases,
at raat Ler fra Undergrunden ikke bringes op i de
øverste Lag. Jorden lægges i Kamme og
henligger saaledes Vinteren over. Om Foraaret, naar
Jorden er bekvem, og Aspargesplanterne er
begyndt saa smaat at skyde, i Reglen i første
Halvdel af April, planeres Jordstykket, et godt Lag
Gødning paaføres og nedbringes, Jorden jævnes, og
Rækkerne afsættes i Retningen Nord og Syd med
1,36 m Afstand; en stærk Pæl nedrammes ved
Enderne af Rækkerne. Langs Rækkerne afsættes
nu Mærker med 40-50 cm Afstand, og ved hvert
Mærke graves et Plantehul c. 16 cm dybt og
noget bredere. Bunden i Hullet formes med
Haanden eller Spaden lidt kegleformet, og paa denne
lille Jordkegle sættes Planten med Rødderne
ligeligt udbredt til alle Sider, og saa megen Jord
paaføres der, at Rodkronen er dækket med et 5
cm tykt Lag. En tynd Stok paa 1 m Længde
sættes ved Nordsiden af hver Plante saa forsigtigt, at
Rødderne ikke beskadiges. Der vandes ikke straks
efter Plantningen, men indtræffer der senere tørt
Vejr, kan en Vanding være nødvendig. Er
Planterne særlig kraftige, kan etaarige Planter
bruges, ellers toaarige. Plantningen kan ogsaa
foretages i Aug., men da maa Planterne sættes straks
efter Optagningen og vandes og opbindes straks
efter Plantningen. Efterplantningen kan foretages
til ind i Juni, men for øvrigt efterplantes i Aug.
eller det følgende Foraar. Plantningen af større
Arealer paa Steder, hvor der er naturlige gode
Voksevilkaar for A., kan foregaa paa følgende
Maade: Naar Jorden om Foraaret er bekvem, og
inden den er bleven for tør, afsættes Rækkerne
med 1,70-1,80 m Mellemrum, og hvor Rækkerne
skal gaa, kastes en Fuge til hver Side med en
almindelig Plov; i den saaledes fremkomne Rende,
som bør være c. 16 cm dyb, findeles og jævnes
Jorden, og A. plantes med Rodkronen c. 10 cm
under Jordstykkets oprindelige Overflade og med 5
à 8 cm Jord over Kronen med en indbyrdes Afstand
af 40 à 50 cm. Paa mager Sandjord er det en
Hovedbetingelse, at der raades over store Mængder
Tang. Fremgangsmaaden ved Anlæg saadanne
Steder er følgende: I den brakkede og velbehandlede
Jord afsættes Rækkerne om Efteraaret forud for
Plantningen, og Renderne, hvori Rækkerne skal
staa, pløjes og opgraves til 75 cm Dybde og 50
cm Bredde; heri fyldes c. 60 cm Tang, som
sammentrædes godt og dækkes med et lille Lag Jord.
Til et Anlæg paa 1 Hektar vil medgaa c. 800 Læs
Tang. Om Foraaret plantes A. ovenpaa Tangen paa
et Jordlag paa c. 10 cm. Som Regel faas de
tidligste A. paa saadan Jord, og selv de daarligste,
sandede Kyststrækninger kan anvendes dertil.
Plejen i den første Sommer bestaar deri, at de
unge Skud bindes til Stokkene, naar de er
tilstrækkelig høje. Stykket holdes rent ved Lugning
og Hakning, og der køres med Radrenser mellem
Rækkerne for stadig at holde Jorden løs og
bekvem i Overfladen. Er Vanding fornøden, vandes
grundigt. Naar Toppen om Efteraaret er visnet,
skæres den af tæt over Jorden, de udgaaede
Planter mærkes, og Jorden omstikkes overligt med en
Greb. Naar der indtræder Barfrost, spredes et tyndt
Lag gammel Gødning over Stykket. De to følgende
Aar er Behandlingen omtrent den samme. Naar
Jorden er bekvem, erstattes de udgaaede
Planter ved Efterplantning, og skadelige Insekter
ødelægges. Hvert Efteraar, naar Toppen er vissen,
afskæres den, og der spredes et Lag Gødning over
Bedene. Om Foraaret forhøjes Jordlaget over
Planterne nogle cm, enten ved, at der paaføres Jord
andensteds fra eller ved, at der ved Omstikningen
føres lidt Jord ind over dem fra Gangene. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
