- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
77

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bekæmpelse af Skadedyr - Bekæmpelse af Sygdomme - Belgiske Planter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. Schweinfurtergrønt (Parisergrønt,
Kejser grønt).

2. Blyarsenat.

b. Midler, som virker naar Skadedyrenes Krop
fugtes eller træffes af dem, saakaldte
Kontaktgifte.

1. Nikotin til Sprøjtning, Overpudring eller
Rygning.

2. Kvassia-Ekstrakt.

3. Petroleum-Emulsion.

4. Lysolopløsning.

5. Sæbe.

6. Karbolineum-Emulsion.

7. Svovl eller Svovlkalkvædske.

8. Svovlkulstof.

9. Cyankalium.

10. Insektpulver.

Nærmere Oplysninger om disse kemiske Midlers
Sammensætning, Tilberedning, Anvendelse og
Virkninger findes under de specielle Rubrikker.
A. T

Bekæmpelse af Sygdomme hos Haveplanterne er
en Foranstaltning, hvis Nødvendighed for et
rationelt og lønnede Havebrug gør sig mere og mere
gældende, efterhaanden som man bliver klar over
Sygdommes almindelige Udbredelse og økonomiske
Betydning. Om B. kan i Almindelighed siges, at
den maa rette sig efter de Paagældende
Sygdommes Natur, hvorfor Enkeltheder desangaaende maa
søges i de specielle Artikler om de enkelte
Sygdomme; Universalmidler, hvis Anvendelse kan
fjerne alle eller blot et meget stort Antal
Sygdomme, kendes ikke.

B. kan bringes i Anvendelse i Tilslutning til de
allerfleste sædvanlige Arbejder i Havebruget, hvad
nedenstaaende Oversigt over de vigtigste
Foranstaltninger vil vise.

A) Driftssystemet. En almindelig
Betingelse for Gennemførelsen af B. er, at de forskellige
Midler anvendes i rette Tid, paa rette Maade og
med mindst muligt Arbejde og Bekostning. Dette
forudsætter, at Bedriften ikke omfatter for mange
Kulturer, saaledes at Driftslederens og hans
Medhjælperes Tid og Opmærksomhed ikke er for splittet
til at B. kan tages op som fast Led af Kulturen;
Specialkultur-Princippet er altsaa af grundlæggende
Betydning for B.

Ved Planlægning af Kulturer maa man tage de
stedlige Klima- og Jordbundsforhold i Betragtning,
som kan begunstige visse Sygdommes Optræden, og
Kulturerne bør ordnes saaledes, at der ingen
Hindringer er for Gennemførelsen af Sprøjtning o. lign.
(f. Eks. tilstrækkelig stor Afstand mellem
Frugttræer og Buske m. m.).

Plan, Orden og Renlighed i alle Bedriftens Grene
betyder mere for B., end mange paa Forhaand
tænker.

B) Jordens Grundforbedring ved
Afvanding og Kalktilførsel i Mergel eller Kridt er af
stor Betydning for B. Dertil kommer Desinfektion
af Jorden (s. d.) ved Ophedning eller kemiske
Midler, naar farlige Smitstoffer er til Stede, som ikke
kan uskadeliggøres paa anden Maade.

C) Gødskning og Jordbehandling
maa gennemføres i Overensstemmelse med
Planternes Livskrav; god Dyrkning er et Middel mod
mange Sygdomme eller bidrager til, at Planterne
lettere kommer over Sygdommene. Ensidig stærk
Tilførsel af kvælstofholdige Gødningsmidler maa
undgaas, medens en meget rigelig Anvendelse af
Fosforsyregødning maa tilraades. Det maa erindres,
at Staldgødning, Ajle og Kompost kan være farlige
Smittebærere.

D) Vekseldrift er af største Betydning for
B. af Angreb, hvis Smitstof findes i Jorden; der
maa hengaa flere Aar, helst 7-8, mellem to paa
hinanden følgende Afgrøder af samme Art (eller
samme Familie). Kan Vekseldrift ikke
gennemføres, som i Drivhuse, maa Jordfornyelse eller
Jorddesinfektion træde i Stedet.

E) Dyrkning af modstandsdygtige
Arter, Varieteter og Stammer
er en af
de vigtigste Foranstaltninger. Forsøg og
Iagttagelser paa mange Steder under forskellige Forhold
maa give Anvisning paa, hvilke Arter o. s. v., der
er at foretrække.

F) Sundt Forplantningsmateriale
maa anvendes; thi Smitteoverførelse finder hyppigt
Sted med Frø, Planter, Stiklinger, Knolde, Løg,
Podekviste o. lign. Ved Indkøb af Frø og Planter
maa man skaffe sig Garanti for en god
Sundhedstilstand.

G) Desinfektion og Afsvampning af
Planter, Knolde og Frø med Blaastensopløsning,
Svovlkalk eller Formalin kan ofte værne mod
Smitteoverførelse. Desinfektion af Jorden i Frøbede og
Priklebede er af stor Betydning for Frembringelse
af sunde Planter til Salg (f. Eks. Kaal og Selleri).

H) Plejen under Væksten er af stor
Betydning. De først angrebne Planter eller
Plantedele maa fjernes og uskadeliggøres. Temperatur
og Fugtighed i Drivhuse maa passes nøje; særligt
maa det undgaas, at der om Natten sætter sig
Fugtighed og Vanddraaber paa Planterne og deres
Omgivelser, Der maa anvendes smittefrie Stokke til
Opbinding o. lign. Visne Grene fjernes, Frugtrester
nedplukkes, og Jorden renses for smittet Affald
under Buske og Træer. Kræftsaar og andre Saar
renskæres og desinficeres. Fyrsvampe og andre
Frugtlegemer af Svampe indsamles og brændes.
Sprøjtning, Pudring og Rygning med forskellige
Kemikalier gennemføres, som de enkelte Angreb af
Svampe eller Insekter kræver det.

I) Afgrødernes Indhøstning og
Opbevaring
maa foregaa paa skaansom Maade,
saa at Beskadigelser undgaas; syge Knolde,
Frugter o. lign. maa fjernes. Temperaturen i
Opbevaringsrummene maa holdes saa nær ved 0 °
som muligt; Fugtighedsgraden maa ikke være for
stor. Opbevaringsrum maa efter Afbenyttelsen
rengøres og desinficeres.

J) Affald uskadeliggøres ved Brænding, dyb
Nedgravning eller Kompostering (med Kalk for
at fremskynde Omsætningen).

K) Værtplanter for værtskiftende
Rustsvampe fjernes fra Haverne og deres nærmeste
Omgivelser (f. Eks. Sevenbom o. fl.).
F. K. R.

Belgiske Planter er en kommerciel Betegnelse
for en Række Planter (Kentia, Araucaria, Laurus,
Aspidistra, Dræcena m. fl.), der dyrkes i meget stor
Udstrækning omkring Gent og eksporteres derfra
vidt omkring til Frankrig, Tyskland,
Skandinavien, Rusland o. a. St. Foruden i de store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free