- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
99

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Endeskud, knibes disse ikke (Fig. 1). Hvis en
Frugtspore derimod giver et forholdsvis kraftigt
Endeskud, knibes dette over 4-5 Blade som antydet ved
Fig. 3 (c). Man søger at undgaa at faa
Frugtgrenene for langt fra Hovedgrenen. Kviste, der ikke
om Sommeren er blevet knebne, skæres om
Foraaret tilbage paa 3-4 Knopper (Fig. 2). Staar man
om Foraaret overfor et forsømt Træ, maa man først
— selv paa Bekostning af svagere Partier — søge
at anvende saa mange af de kraftige Kviste som
muligt til Stillads. Man binder da af saadanne ind
til Væggen, hvad der er Plads til, og fjerner de
øvrige ved Dødsnit. Hvis man i Stedet for at tilbinde
de kraftige Kviste vilde indstudse dem alle over
nogle faa Knopper, vilde der fremkomme en stor
Mængde gejle Skud. Svagere Kviste kan skæres
tilbage til 5-6 cm Længde. Hvis de
forhaandenværende Frugtgrene er lange, nøgne og stritter
lige ud fra Væggen, bærende de korte Frugtsporer
ude paa Spidsen, maa man skære de stiveste
stærkt tilbage, eventuelt helt fjerne nogle, samt
binde de bøjelige, heldigt stillede til Espalieret.
Er Træet for nøgent forneden, medens dets
øverste Parti er kraftigt, maa det helt forynges ved
Tilbageskæring af Hovedgrenene, helst over smaa
Sidegrene. Angaaende Afstand, Pleje m. m.
henvises til Frugthaven og dens Beplantning.
J. J.

Blommesorter:

Abrikosblomme, en middelstor, rund, gul
Bordfrugt med fast, velsmagende Kød. Træet er
kraftigt, rigtbærende og nøjsomt.

Kirkes, stor, kuglerund, blaa Frugt, der er
meget anselig og velsmagende; men Træet bærer
noget sent.

Leipziger Sveske, en udmærket Sveske
til Tørring. Træet bærer rigeligt, om ikke just
tidligt. Frugten er særlig værdifuld til
Erstatning for indførte Svesker.

Mirabelle, smaa Frugter af forskellig
Farve; gul, lys- og mørkerød, der særlig er skattede
til Konservering og Vintilberedning. Dyrkes
almindeligst som Frøplanter, navnlig til Læ og Hegn,
men er da meget forskellige af Frugtbarhed. De
bedste og mest rigtbærende forædles undertiden for
at benyttes til Fremavl.

Prince of Wales, en stor, kuglerund,
mørkerød Frugt, der paa Grund af sin stærke Hud er
særlig holdbar til Forsendelse. Træet bærer
tidligt og meget rigeligt, i Reglen hvert Aar.

Reine Claude, almindelig, Frugten
middelstor, kuglerund, grøn af meget fin Kvalitet;
men Træet bærer sent og i Reglen kun lidt, den
plantes derfor mest, hvor man sætter Pris paa lidt,
men fin Frugt.

Reine Claude d’Oullins. En stor gulgrøn
Frugt, der paa Grund af sit anselige Udseende og
sin Velsmag er en søgt og kostbar Handelsfrugt.
Træet bærer tidligt og ualmindelig rigeligt.

Rivers early prolific, lille, meget
tidlig moden, blaa Blomme. En ypperlig
Handelsfrugt paa Grund af sin tidlige Fremkomst. Træet
tidligt- og umaadelig rigt- og sikkert-bærende.

Tidlig engelsk Sveske, en mindre
Sveske, der paa Grund af sin tidlige Modning og sin
Velsmag er en god Handelsfrugt. Træet bærer
tidligt og gerne rigeligt hvert Aar.

Victoria, stor, kødfuld, gulrød Frugt, der
særlig er skattet til Konservesbrug. Træet bærer
næsten for rigeligt, da Frugterne paa Grund deraf
let bliver for smaa. Frugtudtynding er derfor ofte
paakrævet. En meget søgt Handelsfrugt.

Æggeblomme, gul; en meget stor,
voksgul Frugt, der til Herskabsbrug og Handel er
meget skattet; men Træet er ikke særlig
rigtbærende.
Ø. C.

Sildige Sorter kan ikke anbefales i Norge
undtagen paa lune Steder. I Egne med Indlandsklima
som Romerige, Hedemarken og i Gudbrandsdalen
samt i det Trondhjemske bør hovedsagelig kun de
tidligst modnende Sorter, som hvid Jomfrublomme
og Early prolifie, dyrkes; dog kan i disse Egne
ogsaa noget senere modne Sorter dyrkes, i alt Fald
i Espalierform ved Vægge, som vender mod
Syd.
N—k.

Blommetræets Sygdomme:
A.Paa Stammer og Grene:
1.Udflod af en gulbrun, gummiagtig
Vædske, der størkner til faste brune
Draaber, se Gummiflod
2.Udvikling af træagtige, haarde,
oventil sorte, underneden brune
Svampelegemer paa ældre Træer. Tøndersvamp


illustration placeholder
Fig. 3.

Fig. 3. Tredje Aars Forlængelse var her for kraftig,

hvorfor Skuddet blev knebet ved c; det har ikke givet Biskud.

Ved Foraarsbeskæringen skæres ned over den øverste af de

udviklede Frugtsporer (ved a), hvis disse er blomsterdygtige,

i modsat Fald skærer man Endekvisten over et Par Knopper

(ved b) for saa næste Foraar at skære tilbage over

Frugtsporerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free