- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
135

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cardon - Carduus Marianus - Carex - Carlina - Carludovica - Carotte - Carpinus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staldgødning, hvormed man ikke behøver at være saa
forsigtig, da C. i god Vækst og i den varme
Sommertid ynder megen Gødning, naar den skal give
et stort Udbytte. I Løbet af Sommeren holdes
Planterne rene for Ukrudt. Skal de bleges paa
Voksestedet, vil Begyndelsen af Oktbr., naar
Væksten omtrent er sluttet, være den mest passende
Tid dertil; Planterne maa ikke være vaade, naar
Bladene bindes sammen. De nederste, simple Blade
skæres af, de øvrige bindes temmelig tæt sammen
med tynde Halmbaand, og hele Planten omgives
med Langhalm i et 6 cm tykt Lag, som bindes
fast til Planterne med Tækkegarn, for at Vandet
ikke skal trænge igennem. Er Planterne udsatte
for Blæst, maa der sættes en Stok ved hver Plante.
Først i Novbr. er de smukt blegede og tjenlige til
at bruges; de maa nu opgraves og indslaas paa et
mørkt og frostfrit Sted, hvor de kan holde sig 5 à
6 Uger. Midt i Oktbr. opgraves med god Klump
de Planter, som ikke er indbundne med Halm, og
indslaas i Jord, helst i en Kælder, hvor de holdes
i Mørke. Blegningen af disse Planter vil være
afsluttet saa tidlig, at de kan afløse det første Hold.
De maa jævnlig efterses, ligesom det beskadigede
maa afpudses; de kan da holde sig til sidst i Febr.
Frø, der er mere end 2 Aar gammelt, kan man
ikke stole paa. Paa 5 gr gaar c. 50 Frø.
N. H.

Cardons Anvendelse: De blegede Stilke
bruges kogte med rørt Smør, indbagte eller givet
i en kraftig Skysauce. Stilkene faar et Forkog,
flaas og koges færdige i Vand, tilsat lidt Eddike
eller Citronsaft.
M. L.

Carduus Marianus se Silybum
Marianum
.

Carex (Cyperaceæ), Star. C. japonica Thunb.
marginata variegata, Koldhus eller
halvvarmt Hus. Medens de under Slægten C. henhørende
Arter ellers er Frilandsplanter, hvoraf flere ogsaa
her i Landet vildtvoksende Arter som C.
pendula
Huds., C. Pseudocyperus L., C.
riparia
Curt., er anvendelige til Plantning ved
Bredden af Søer og Damme, er denne fra Japan
indførte Art en fortrinlig Potteplante med
dekorativ Vækst og Habitus, særlig værdifuld til
Jardinière, til Midtplante i Ampler, Enkeltplante i
smaa Kurve o. l. Den bliver c. 40 cm høj, har
ganske smalle, smukt bøjede, mørkegrønne Blade
med hvidgule Rande, vokser let og villigt.
Kultur: Formeres let ved Deling; Smaaplanterne
trives bedst i tempereret Hus, ældre Planter i alm.
Koldhus og ligeledes i Stue. Let og nærende Jord
og rigeligt Vand om Sommeren.
M. H.

Carlina (Compositæ), Bakketidsel, toaarige og
fleraarige Frilandsplanter. C. acaulis L.,
Europa, 25-30 cm, tornet-tandede, fjersnitdelte Blade
og en Kurv med hvide Svøbblade; Juli-Aug. C.
acanthifolia
All., Alperne, Pyrenæerne.
Toaarig, 20-25 cm, Bladene tornet-tandede,
fjersnitdelte, noget sølvglinsende; Kurven med bleggule
Svøbblade. Kultur: Formeres ved Frø. Plantes
paa Stenhøje paa solrige Pladser og saaledes
anbragt mellem Sten, at der er snæver Plads om
Rodhalsen, mens Rødderne kan faa ret frit
Spillerum; ynder let og nærende Jord.
A. L.

illustration placeholder
Carlina acaulis.


Carludovica (Cyclanthaceæ), Varmhus, en
interessant Plante fra det tropiske Amerika med
krybende Rodstok, der bærer fuldstændig
palmelignende Blade med indtil 1,50 m lange Stilke. Til
Kultur anvendes hovedsagelig C. palmata Ruiz
& Pav., der har skuffende Lighed med en Livistona.
Den har vifteformede, 3-4delte, lappede,
mørkegrønne Blade, der leverer Materialet til de
bekendte Panama-Hatte. Kultur: Formeres
tidlig i Foraaret ved Roddeling eller ny Rodskud. Den
er smuk og dekorativ og trives godt i fugtigt
Varmhus i kraftig Jord med Tilsætning af noget
Dynd; kræver rigeligt Vand om Sommeren.
M. H.

illustration placeholder
Carludovica palmata.


Carotte se Gulerod.

Carpinus (Corylaceæ), Avnbøg, haardføre Træer.
C. Betulus L., alm. Avnbøg eller Hvidbøg,
Europa, ogsaa vild hos os; et mellemhøjt eller højt,
velkendt Træ, smukt ved sine æg-lancetformede,
stærkt ribbede Blade og sine lange, hængende
Hunrakler med de store, 3-fligede, grønne Dækblade,
der omgiver de smaa Nødder. Af Varieteter, der
har Værdi som Prydplanter, fremhæves: C. B.
heterophylla
, lav af Vækst, har paa samme
Træ Blade, som er indskaarne i meget forskellig
Grad, lige fra normale Avnbøgblade til ganske
smalle, dybtfligede Bladformer. C. B. incisa,
lav af Vækst, med smukke, regelmæssigt fligede
Blade. C. caroliniana Walt., Nordamerika.
Lille Træ eller høi trælignende Busk, der i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free