- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
278

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling kaldes den vegetative Formeringsmaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øjet passe nøje paa, at Splintlaget gøres saa tyndt
som muligt. Naar Okulationskvistene, f. Eks. efter
en længere Forsendelse eller af andre Grunde,
indeholder for ringe en Saftmængde, vil det ofte
være vanskeligt at fjerne Splinten, uden at
Karstrængene følger med. Hos visse Pæresorter
træder Øjnene undertiden saa stærkt ud fra Kvisten,
at de næsten kommer til at sidde paa en lille Stilk,
hvorved Karstrængene ligesom bliver trukne ind
i Barken og kommer til at ligge i en lille
Fordybning, saa den nødvendige Berøring mellem
Karstrængene og Stammens Dannelsesvæv derved
vanskeliggøres. Ligesom man i begge disse
Tilfælde vil være henvist til at okulere med Splint,
saaledes synes det ogsaa, at Okulation af Blommer
ofte lykkes bedre, naar Splinten bibeholdes end
naar den fjernes af Barkskjoldet. Det kan
undertiden hænde, naar Okulationskvistene er særlig
tykke og kraftige, at Skjoldet bliver for bredt i
Forhold til Stammerne. I saa Fald bortskærer man
en Smule af hver Side af den Del af Skjoldet, der
er nedenfor Øjet. Naar Skjoldet er afskaaret og i
Orden, under hvilket Arbejde man stadig maa passe
paa ikke at berøre Øjets Saarflade, skærer man paa
et passende Sted paa Grundstammen, med glat
Bark, et T-formet Snit gennem Barken helt ind
til Veddet (Fig. 1 b). Med Okulerkniven aabner
man derefter Barken paa Stammen saa meget, at
Skjoldet med Øjet kan skydes lidt ned under
Barkfligene. Derefter anbringer man Ryggen af Kniven
over Øjet, og skyder paa den Maade, med et let
Tryk paa Kniven, Skjoldet paa Plads. Naturligvis
maa man passe nøje paa ikke at beskadige Øjet.
Med et Tværsnit afskærer man til sidst den Del
af Skjoldet, der er for langt, saa at Barken paa
Skjoldet og Grundstammen kommer til at støde
sammen foroven (Fig. 1 c). Jo snildere og
hurtigere de her beskrevne forskellige Haandgreb
bliver udførte, desto større Udsigt er der til, at
Okulationen lykkes. Efterhaanden som Øjnene
sættes i Stammerne, maa Okulationsstedet ombindes
tilpas fast med Bast, for at forhindre Udtørring
og for at holde Skjoldet ind mod Stammen og
derved bringe Øjets og Stammens Dannelsesvæv i
inderlig Forbindelse med hinanden. Ved Ombindingen
maa selve Øjet med Bladstilken være fri. Naar det
efter c. 14 Dages Forløb viser sig, at Bladstilken
løsner sig ved Berøring eller falder af af sig selv,
er dette et Bevis paa, at Øjet er slaaet an, og at
Okulationen i hvert Fald foreløbig er lykkedes.
Under mindre gunstige Vejrforhold kan
Sammenvoksningen foregaa langsommere, og Bladstilken
altsaa heller ikke lesne saa hurtigt som normalt,
uden at dette dog altid behøver at være Bevis
paa, at Okulationen er mislykket. Naar
Grundstammerne er i meget stærk Vækst, kan det, særlig ved
Okulation af Frugttræer, undertiden hænde, at
Bastbaandene, naar nogen Tid er gaaet, sprænges
eller snærer ind i Stammerne. Derfor maa Stykket
i Løbet af Eftersommeren gennemgaas, og
Stammerne ombindes med ny Baand, hvor det
tiltrænges, da Barkfligeiie, der dækker Skjoldet, ellers
ofte aabner sig, saa Skjoldet med Øjet kommer til
at ligge blot og derved tørrer ind, ligesom det
ogsaa kan ske, at Øjet løsner sig og falder ud. De
Stammer, hvor Baandene sidder godt, behøver
naturligvis ikke at ombindes med ny Baand. Naar
der efter en tør Sommer indtræffer fugtigt og
frugtbart Vejr, kan det undertiden hænde, f. Eks.
hos Blommestammer o. a., at Væksten ud paa
Eftersommeren bliver saa kraftig, at det kan blive
nødvendigt at foretage en passende Indstudsning
af Grundstammernes Tongrene for derved at standse
Væksten lidt. Hvor ikke andre Hensyn gør sig
gældende, vil det være rigtigst at indsætte Øjnene
i Øst- eller Nordsiden af Stammerne, hvor de i
Reglen vil være mindst udsatte for Paavirkning
af Sol og Blæst. Navnlig i varmt og blæsende
Vejr er dette ikke uden Betydning. Hvor
Okulanten, altsaa det Skud, der udvikler sig af Øjet,
allerede første Sommer vokser stærkt til og bliver
langt og kraftigt, som f. Eks. hos Frugttræer,
sættes Øjnene i Reglen i Vestsiden af Stammerne,
fordi det unge Skud, der endnu ikke er vokset
tilstrækkelig solidt sammen med Grundstammen,
vil være mindre udsat for at blæse løs af
Vestenvinden, der paa den Tid af Aaret er den
fremherskende, naar Skuddet sidder paa Vestsiden, og
altsaa blæser mod Stammen, end naar det sidder
paa Østsiden. I Almindelighed sætter man kun
et Øje i hver Grundstamme. Indsættes to Øjne,
hvad undertiden bruges med den Hensigt, at
mislykkes det ene Øje vil dog maaske det andet slaa
an, sætter man, ved lav Okulation, begge Øjnene
i samme Side af Grundstammen, det ene et lille
Stykke over det andet, for saa senere, hvis begge
Øjnene slaar an, at skære det svageste af
Skuddene bort. Ved Okulation af forskellige Sirtræer
i Stamhøjde, f. Eks. stammede Prunus triloba,
indsætter man altid mindst 2 Øjne, men i samme
Højde og paa hver Side af Stammen, for derved
at faa Kronen mere symmetrisk. Højstammede
Roser okuleres som bekendt ogsaa i Stamhøjde, og

illustration placeholder
Fig. 1. Okulation, a Øjet med Skjoldet, b

Grundstammen med Snittet til Okulation, c

Grundstammen med Øjet før Ombindingen med Bast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free