Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthavens Beplantning og Pasning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beskæres ikke meget ved Plantningen; hvis der er
for mange Kviste, kan enkelte af de svage,
uheldigt stillede fjernes, og de længste skæres lidt
tilbage. Blomme- og Kirsebærtræernes Kronkviste
skæres derimod tilbage ved Plantningen, saa c.
Halvparten af deres Længde fjernes; der skæres
mest af de kraftigste og mindst af de svage, saa
de efter Beskæringen bliver omtrent lige lange.
Undlades dette, vil de nederste Knopper dø bort,
og en senere Tilbageskæring give et daarligt
Resultat. Paa Frugtbuskene skæres de længste Skud
noget tilbage og af kraftige Hindbærskud skæres
c. Halvparten ved Plantningen. Træer, der plantes
paa godt beskyttede Steder, behøver i Reglen ikke
Afstivning efter Plantningen; men paa udsatte
Steder og navnlig ved Plantning om Efteraaret
maa de afstives med en Pæl, der gaar helt op til
Kronen, og tilbindes, saa Træets Bark ikke kan
ødelægges ved Gnidning mod Pælen. Ældre
Dværgtræer maa ofte støttes for ikke at blæse om, naar
de er godt behængt med Frugt, og Jorden opblødt.
Jordbehandling. Et af de vigtigste
Arbejder i Frugthaven er Renholdelse mellem
Træerne. Det er paavist ved grundige Forsøg, først i
England og senere her hjemme, at Græs mellem
Frugttræerne hemmer deres Vækst og
Frugtbarhed i forbavsende Grad. Hvis man ønsker yppig
Vækst hos Træerne, maa hele det Jordareal, som
Rødderne har gennemvævet, være frit for Græs,
hvad enten det drejer sig om unge eller ældre
Træer. Græssets skadelige Virkning synes at have
sin Aarsag i, at det, foruden at tage noget af
den Næring og den Fugtighed, Træerne skulde
leve af, ogsaa udskiller Stoffer, som hemmer
Træernes Vækst; noget lignende gælder for Lucerne
mellem Træerne. Derimod hemmes Træernes
Udvikling ikke saa meget, fordi der dyrkes etaarige
Afgrøder, f. Eks. Køkkenurter mellem dem, fordi
Jorden da altid bliver behandlet og gødet, og de
etaarige Kulturer har deres stærkeste Udvikling
sidst paa Sommeren, Træerne derimod først paa
Sommeren. Jordbehandlingen mellem Træerne maa
saa vidt mulig ske med Hestekraft, da Jorden
derved bliver bedst og billigst behandlet, og da
Arbejdet derved bliver lettest overkommeligt. Om
Efteraaret maa Jorden vendes, hvilket sker med
Plov saa nær ind til Træerne, som Hest og
Redskaber kan komme, dog pløjes ikke dybere inde
under Træerne, end nødvendigt for at faa Jorden
vendt. Hvor der skal staa Mellemkulturer, pløjes
i almindelig Dybde. Nærmest ved Stammerne maa
der gerne graves. I det smaa maa det hele graves.
Det er ved Efteraarsbehandlingen af Betydning at
faa alle nedfaldne Blade og raadne Frugter
dækket, da visse Svampe ellers kan spredes fra dem
det paafølgende Foraar. Naar om Foraaret Jorden
bliver lys, bør den enten harves eller rives over,
saa Overfladen ligger løs og hindrer Udtørring og
Skorpedannelse. I Løbet af Sommeren bestaar
Behandlingen i jævnlig Løsning af Jorden i Forening
med Ødelæggelse af Ukrudtet. Til denne
Behandling benyttes i det større Radrensere,
Fjedertandsharver eller andre Harver, som væsentligst er
egnet til overfladisk Behandling. I det smaa maa
anvendes Hakker og Skuffejern. Selv om en
fuldstædig Renholdelse af Frugthaven ikke kan lade
sig gennemføre, bør man aldrig forsømme at faa
Jorden vendt en Gang hver Vinter, og faa den
jævnet om Foraaret; den Behandling er allerede et
stort Fremskridt fremfor at lade den ligge urørt.
Hvis der ikke findes Mellemkulturer mellem
Frugttræerne, saas undertiden en Grønafgrøde mellem
Træerne ved Høstens Tid; den vil da udvikle sig i
Efteraarstiden og bidrage ved sit Næringsforbrug
til at standse Træernes Vækst i god Tid om
Efteraaret, hvorved de bliver mere haardveddede og
modstandsdygtige mod Frostskade og
Svampeangreb.
Ø. C.
Gødskning. Ved Gødskning i Frugthaven
gælder det som overalt om, at der sørges for
tilstrækkeligt af alle de nødvendige Næringsstoffer,
saa Træernes Udvikling ikke skal blive unormal
under Indvirkning af ensidig Ernæring, og
Gødning tilføres helst hvert Aar, for at Træerne ikke
skal komme til at lide af Næringsmangel i enkelte
Aar.
De Stoffer, det kan blive nødvendigt at tilføre,
er Kvælstof, Fosforsyre, Kali og Kalk. Af disse
har Kvælstoffet væsentligst Indflydelse paa
Blad- og Skuddannelsen, men bidrager ogsaa til at
forøge Frugtens Størrelse. Det er meget ofte, at
Frugttræerne savner tilstrækkelig
Kvælstofgødning, navnlig naar de er ældre og frugtbærende;
de standser da i Vækst og giver for smaa Frugter.
Hvis Træerne staar paa kraftig Jord, behøver de
dog ikke megen Kvælstofgødning de første Aar,
da en overfrodig Vækst vil give for bløde Skud,
der let angribes af Sygdom; det gælder særlig
mindre modstandsdygtige Sorter af Æbler. For
rigeligt Kvælstof i de unge Aar er desuden
tilbøjeligt til at mindske Frugtbarheden, særlig hvis der
mangler Fosforsyre og Kali.
Fosforsyre har særlig Indflydelse paa
Frugtbarheden, da der i alle Frugter oplagres
Fosforsyre; dette Stof maa derfor altid være tilstede i
Frugthaven i tilstrækkelig Mængde.
Kali har stor Indflydelse paa Frugtbarheden,
hvad ogsaa kan skønnes deraf, at Træfrugterne
indeholder forholdsvis stor Mængde af Kali.
Kalken har dels Betydning som Næringsmiddel for
Planten, dels ved at forbedre de kemiske og fysiske
Forhold i Jorden, hvorfor man altid maa sikre sig,
at Jorden ikke lider af Kalkmangel. Frugtsporene
indeholder desuden forholdsvis meget Kalk.
Af Gødningsemner maa først nævnes alm.
Staldgødning, den er alsidig virkende og maa helst
tilføres i frisk Tilstand, da den saa virker bedst.
Naar Træerne er vokset noget til og er blevne
frugtbærende, vil 14-18000 kg pr. ha aarlig være
passende. Staldgødningen spredes i nogenlunde
tætte Plantninger ud over hele Jordarealet; hvor
Træerne staar med stor Afstand, spredes det ud
over det Areal, Kronen dækker. Staldgødningen
udføres og nedfældes lettest ved Vinterpløjning
eller -Gravning mellem Træerne. Undertiden
udføres Gødningen i Vintertiden og spredes ud over
Jorden, hvor den faar Lov at ligge Sommeren over,
den beskytter da mod Udtørring, og Næringen
regner efterhaanden ned til Rødderne, selv om der
dog tabes mere Næring derved end ved
Nedfældning af Gødningen. Ajle er ypperlig til
Frugttræerne, den virker særlig ved sit Indhold af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
