- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
376

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsgartneriets Historie i Danmark, Norge, Sverrig og Finland - Finland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under Navn af A.-B. Wiborgs
Trädgårdsförening
. Omkring 1880 aabnedes K. H.
Bockströms fröhandel
i Helsingfors, og
seks Aar senere (1886) Åbo fröhandel i Åbo.
Fra M. G. Stenius’ Forretning udgik efterhaanden
unge Mænd, som, idet de drog Nytte af den
Uddannelse, de der havde faaet, grundlagde enten
egne Handelsgartnerier eller Blomsterforretninger.
Saaledes grundlagde V. F. Sagulin 1888 i
Helsingfors sit, et af de største i Landet, tilligemed
Frø- og Blomsterhandel, Ossian Lundén 1893
Handelsgartneri, Frø- og Blomsterhandel i Wasa,
1904 overtaget af Hugo Nyholm og nu i K.
H. Käcks Eje. Edward Stenius 1901
Handelsgartneri i Hoplaks ved Helsingfors. Herm.
Hiltunen
, Blomsterhandler i Helsingfors 1902;
Karl Hiltunen, Handelsgartner i Hoplaks,
hvor han siden 1909 er Indehaver af Fr.
Grümmers tidligere velkendte Gartneri, o. s. v. 1881
stiftedes Finska Trädgårdsföreningen
i Helsingfors, hvis Hovedopgave var at uddanne
Havemænd, anstille Forsøgsdyrkning og virke for
Havedyrkningens Højnelse i Finland, men Skolen
blev tillige et stort Handelsgartneri, hvis
Planteskoleartikler, især under Direktør John
Wallmarks
Ledelse, havde godt Ry paa sig i Landet.
»Trädgårdsföreningen« havde store Anlæg og
talrige Væksthuse i »Djurgården«, bl. a. et stort
Palmehus og Vinterhave, skænket af General J. af
Lindfors. Foreningen opløstes imidlertid 1907.
Planteskolerne overgik ved Salg til Direktør C. T.
Ward
og Væksthusene til Helsingfors Stad, som
ombyggede det store Væksthuskompleks til
Vinterhave og Overvintringshus til sin kostbare
Kaktussamling og talrige Dekorationsplanter. 1893
etablerede Harald Wasastjerna et
Handelsgartneri paa det gamle Standertskjöldska Gods
Gumtäckt ved Helsingfors. Wasastjerna turde være den
første, som i Finland indførte Dyrkningen af
storblomstrede Chrysanthemum i Sortiment samt
Orchideer som Handelsvare. Tillige indførte han
rationel Dyrkning af fleraarige Blomstervækster
(Stauder), samt Jordbær af nyere, værdifulde
Sorter. 1908 ophørte W. med sit Handelsgartneri.
Havedriften paa Gumtäckt indehaves nu af A.
Holmqvist
, som der driver Dyrkning af
Køkkenurter.

Planteskolebedriften i Landet havde
længe fuldstændig ligget Brak. Handelsgartnerne
i Finland har indtil de senere Aar ikke været
Specialister, men enhver har dyrket og handlet med
alle Slags Haveprodukter. Derfor kunde ingen helt
ofre sig for Tiltrækning af Frugttræer, Bærbuske,
Sirbuske o. d. Alt saadant indførtes hovedsagelig
fra Nordtyskland, men ogsaa fra Sverrig, Danmark
og Rusland. Da disse indførte Planteskoleartikler,
især Frugttræerne, saavel med Hensyn til Sorter
som Tiltrækningsmaaden ikke passede for Finlands
strenge Klima, afstedkom herigennem store Tab,
og Landets Havedyrkning, særlig
Frugttrædyrkningen, paadroges stor Skade, ja mange Steder gik
Interessen for Frugttrædyrkningen helt til Grunde.
1891 grundlagde Gartner og Pomolog Björn
Lindberg
paa Solhem i Lojo Sogn en stor
og tidssvarende Planteskole, hovedsagelig bestemt
til Tiltrækning af Frugttræer og Frugtbuske, men
ogsaa de almindeligste Sirtræer og Buske,
fleraarige Blomsterplanter samt Potte- og
Frilandsroser. Forretningen ejes nu af Aktiebolaget Lojo
Trädskolor
. Siden den Tid findes i eget Land
tiltrukne, gode og haardføre Frugttræer i Sorter
passende for Forholdene, tilgængelige i Handelen.
1894 grundlagde Brødrene Sagulin paa
Långsjö i Somero Planteskoler hovedsagelig til
Tiltrækning af Frugttræer og Frugtbuske. Disse
sløjfedes dog i Efteraaret 1918. C. T. Ward anlagde
1909 Planteskoler i Forbindelse med sit
Havebrug Carlsro i Hoplaks. Anlæget, som især
producerede Frugttræer, Bærbuske, Parktræer og
Prydbuske, omfattede c. 20 ha Land, men Driften
inddroges 1917 og 1918 under
Arbejderurolighederne. Alene den store Afdeling Stauder er
bevaret. Planteskoler findes endvidere paa
Myllysaari i Wiborg (A. B. Wiborgs
Trädgårdsförening), Villa Billnäs, Billnäs, C. M.
Rajalin
, Åbo. Aktiebolaget Harviala,
Harviala, Hj. Långstedt, Wirkby,
Stjernsund trädgårdsinstitut, Tavastehus,
Mustiala og Varsinais-Suomen
puutaimisto
, Kyrö. Krigsaarene 1914—1919 har
indvirket meget skadelig paa Landets hele
Planteskoledrift, som nu befinder sig i Tilbagegang.
Dertil har ogsaa bidraget de særlig ugunstige Vintre
i alle disse Aar.

Handelsgartneriet staar nu i Finland i mange
Henseender, især siden Handelsgartnerne mere og
mere er begyndt at specialisere sig, paa lige Højde
med de skandinaviske Nabolande, t. Eks. i
Spørgsmaal om Drivning af Potteroser og Snitblomster af
alle i Handelen brugelige Slags samt i Kultur af
almindelige Handelsvarer: Begonia, Bregner,
Chrysanthemum, Cyclamen, Gloxinia, Hortensia,
Nelliker m. m. Kunsten, i et Land, der ligger
mellem 60-70 ° n. Br., at drive Blomster til Jul
med samme gode Resultat som i Mellemeuropa er
ingenlunde ringe, og det værdsætter bedst den
finske Handelsgartners Kyndighed i sit Fag, naar man
ser Blomsterbutikkerne i Finlands større Byer ved
Midvintertid. Til Julemarkedet 1914 fandtes i
Helsingfors fem største Blomster gartnerier
følgende Mængde Blomster fremdrevne i den smukkeste
Flor: 300,000 Liljekonvaller, 200,000 Tulipaner,
20,000 storblomstrede Hyacinther, 2500 Syrener,
1000 Camellier og 6 à 700 Juleroser. Desuden
Azalea, Begonia, Chrysanthemum, Cyclamen,
Epiphyllum, Liljer, Poinsettia, Primula m. fl. samt
amerikanske Nelliker i smukke Farver og bedste
Handelsvare. Blomsterudsalg findes nu i
Helsingfors i et Antal af 18, i Åbo 6, Tammerfors 3,
Wiborg 5, Wasa 3, samt for øvrigt i de fleste af
Landets Byer.

Handelsgartnerier findes i alle Finlands Byer og
Flækker samt mange Steder paa Landet.
Selvstændige Frøhandlere driver Forretning i alle større
Byer, som Helsingfors, Åbo, Tammerfors, Wiborg,
Wasa, Uleåborg, Björneborg, og udsender aarlig
Prisfortegnelser samt har Filialer i de mindre
Byer. De største og mest betydelige
Handelsgartnerier i Finland er: A.-B. M. G. Stenius (Indeh.
Sødskendene E. & H. Andelin), Helsingfors, Frø- og
Blomsterforretning, grundlagt 1873; V. F.
Sagulin
, Helsingfors, grundlagt 1888, stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free