- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
375

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsgartneriets Historie i Danmark, Norge, Sverrig og Finland - Sverrig - Finland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremgaar af Beretningerne herom, at denne
Forretningsvirksomhed gjorde ham til en rig Mand.
I Begyndelsen af forrige Aarhundrede fandtes
allerede »Bergianske trädgården«, ligesom
»Landtbruksakademiens Experimentalfält«, »Svenska
Trädgårdsföreningen« m. fl. anlagdes. Handel med
Havefrø havde længe fundet Sted, men kun i
mindre Udstrækning. Nu for Tiden findes der talrige
Handelsgartnerier overalt i Landet.
E. L.

Handelsgartneriets Historie i
Finland
. Ligesom Havedyrkningen først fik
Fodfæste i Landets sydvestlige Del og Egnen omkring
det gamle Åbo (se Finlands Havebrug), saaledes
er ogsaa Handelen med Haveprodukter, Frø,
Planter og Træer først begyndt i disse Dele af Landet.
Naar og hvor den oprindelige og første Handel
med Haveprodukter er gaaet for sig hos os, er
uvist, men allerede i Landets første Aviser, »Åbo
Tidningar«, som begyndte at udkomme 1798, findes
følgende Aar Annoncer baade om Havefrø, som
sælges »hos Academie-Trädgårdsmästaren
Blombergs Enke vid Biskopsgatan« i Åbo m. fl., samt
Bekendtgørelse om, at i den og den Gaard i Åbo
findes Kaal, Kaalrabi, Løg, Peberrod o. s. v. til
Salg. Senere, omkring 1820, ses ofte deslige
Annoncer om Grønsager og Kartofler i samme
Tidende; en og anden Professor ved Akademiet
averterer der »franske« Jordbærplanter, og fra Egnens
Herregaarde bekendtgøres, at Haveprodukter paa
visse angivne Dage indføres til Staden. Egentlige
Handelsgartnerier findes endnu ikke i Landet.
Apoteker John Julins Enke havde paa denne Tid,
paa sin Gaard i Åbo, en lille Planteskole, hvorfra
solgtes Æbletræer, Sirtræer og Buske. Ogsaa paa
nogle af Herregaardene i det sydvestlige Finland,
hvor der fandtes større Haveanlæg, og hvor
kyndige Gartnere var ansatte, saasom paa Friskala,
Svartå, Fiskars og Fagervik, turde man allerede
paa denne Tid have drevet Handel med
Planteskoleartikler. Det meste af saadanne
Frembringelser indførtes dog fra Reval, Stockholm og
Nordtyskland, hvor Booths Planteskole i Lübeck særlig
benyttedes. Køkkenurte- og Blomsterfrø solgtes nu
(1820) foruden i Åbo lidt overalt i Landets større
Byer, hovedsagelig paa Apotekerne.

Først omkring 1840-1850 begyndte der at
opstaa smaa Handelsgartnerier med Væksthuse og
Blomsterdyrkning ved de større Byer, som Åbo
og Helsingfors samtidig med at en og anden
interesseret Haveven i Provinsen indforskrev Gartnere
fra Sverrig, byggede Væksthus og i bedste Fald
en Vinkasse og begyndte at drive Handel.
Blomsterne i alle disse Handelsgartnerier var paa den
Tid af de almindeligste Slags og fandtes kun i
yderst ringe Mængde, om Vinteren næppe nogen,
og ved Lejligheder som Bryllupper og
Magisterpromotionerne i Helsingfors faldt det altid
besværligt at faa samlet Blomster til de obligatoriske
Buketter. Det mest fremragende Blomstergartneri
i Helsingfors ejedes i alt Fald allerede omkr. 1840
af Kommerceraad Nikolai Sinebrychoff
ved Sandviken og forestodes fra 1845 til 1859 af
Tyskeren Chr. Bonhoff. Omtrent samtidigt
anlagde Svenskeren Mauritz Westerberg
et lille Handelsgartneri ved »Bangatan« i
Helsingfors, l Midten af 1850erne grundlagde Gartner
F. Rotkirch et Handelsgartneri paa Taligaard
ved Helsingfors, hvilket siden bestod indtil 1871,
da R. flyttede sin Gartnerforretning til Villaen
Toivola paa Mejlans. Nu begyndte de først
drevne Blomsterløg, som Hyacinther, Crocus og
Liljekonvaller, at vise sig i Handelen i Hovedstaden.
Nogen Blomsterbutik fandtes alligevel ikke endnu
i Helsingfors, og endnu mindre i nogen anden af
Landets Byer. Kunderne indfandt sig i
Væksthusene og valgte der, hvad de mulig kunde faa. I
Vinteren 1870 begyndte man først i Helsingfors
at sælge Blomster fra Butik, og endda kun som
en Biartikel i Luther & Rudolf s Kolonialhandel,
hvor der blev givet Plads til et »Blomstervindu«.
Omkring 1859 anlagde Chr. Bonhoff eget
Handelsgartneri paa »Villan Arkadia« i Nærheden af
det nuværende Nationalmuseum ved Vestre Chaussé
i Helsingfors; han byggede her talrige Væksthuse,
samt grundlagde en stor Frøhandel, som aarligt
udsendte Priskurant og snart vandt stor
Kundekreds. Handelsgartneriet i Finland kom dog snart
i en anden Gænge, da Mårten Gabriel
Stenius
, efter at have drevet omfattende Fagstudier
i Udlandet, og Foraaret 1871 taget
Havebrugseksamen paa Landbohøjskolen i København, vendte
tilbage til Hjemlandet. Sammen med sin
Studiekammerat, senere Slotsgartner paa Rosenborg og
Bernstorff, Fr. Paludan, grundlagde han 1873,
under Firmanavnet Paludan & Stenius, det
første virkelig ordnede, større Handelsgartneri i
Finland og Helsingfors paa »Villan Alkärr«.
Allerede i 1875 udtraadte Paludan af Firmaet, og
Stenius fortsatte siden alene Forretningen under
Navn M. G. Stenius. 1879 aabnede Stenius i
det store Grønqvistske Hus ved Glogatan den
første selvstændige Blomsterbutik i Helsingfors, og
den første i sit Slags i Finland. Noget senere
aabnede den tyske Gartner K. Bannert en
Blomsterhandel i det Göhleske Hus ved Norra
Esplanadgatan. De første Blomsterbutikker i
Provinserne indrettedes i Wasa 1893 (Ossian Lundén) og
i Åbo 1894 (C. M. Rajalin). Stenius udvidede Aar
efter Aar sin Forretning paa alle
Handelsgartneriets Omraader, saa at Forretningen ikke alene
omfattede Frøhandel og Potteplantekultur, men
Landets mest fremragende Rosendriverier og
Blomsterbinderi. Desuden dreves stor Handel med
Planteskoleartikler, Planter af alle Slags, Køkkenurter
o. s. v., jævnsides med at M. G. Stenius selv
udførte en Mængde Anlægsarbejder som
Havearkitekt. 1895 omdannedes Forretningen, som visselig
endnu var den største i sin Slags i Landet, til
Aktieselskab, og 1903 trak Stenius sig tilbage fra
Forretningen samt bosatte sig paa sin Villa i
Hoplaks ved Helsingfors, hvor han grundlagde den
første Villaby ved Helsingfors: Haga
villastad
. Her døde M. G. Stenius d. 22. April 1906,
62 Aar gl., Grundlæggeren af Finlands moderne
Handelsgartneri.

Allerede 1874 aabnede Stationsinspektøren i
Wiborg, senere Trafikdirektør ved de finske
Statsjærnbaner, J. G. Niklander, under Navn af
»I. Molanders fröhandel«, en efter den Tid stor
og omfattende Frøhandel og Handelsgartneri i
Wiborg. Forretningen omdannedes i 1897, da
Niklander flyttede bort fra Wiborg, og fortsættes nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free