Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebrugets Forsøgsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
givet Meddelelser i »Haven« for 1913. — Det
jydske Haveselskabs væsentligste Indsats i
Forsøgsarbejdet er Forsøgene med forskellige
Køkkenurtestammer. Det var Forstander Jens Nielsen, Klank,
som ved et Foredrag, han holdt d. 29. Juli 1907
ved et Møde i Rodskov, gav det første Stød til, at
dette Arbejde kom i Gang. Stammeforsøgene
paabegyndtes 1908 og lededes indtil 1913 af
Statskonsulent W. Riedel og derefter indtil 1916 af
Forsøgsleder Hakon Sørensen. Forsøgene har
omfattet de fleste vigtige Frilands-Køkkenurter og er
gennemført med et ret stort Antal Fællesparceller,
men det var en Ulempe, at Selskabet først fra
1913 raadede over et fast Forsøgsareal, saa
Forsøgene indtil den Tid udelukkende maatte
anlægges paa lejede Arealer. Om
Forsøgsresultaterne er der afgivet Beretninger i »Haven«. I den i
1873 ved Aarhus anlagte Frugthave var der i
Aarenes Løb gjort flere Iagttagelser af Værdi
vedrørende forskellige Frugtsorter; men den tabte
efterhaanden sin Betydning, og i 1909 vedtoges det
at nedlægge Haven fra Efteraaret 1910, og i
Stedet søge oprettet en fast Forsøgsstation, og
efter flere Undersøgelser og Forhandlinger blev det
i Efteraaret 1912 besluttet at erhverve hertil en
Gaard paa c. 14 ha ved Hørning St. Syd for
Aarhus. I Aarene 1913-16 blev Selskabets
Stammeforsøg udført paa Ejendommen i Hørning, og der
blev truffen Forberedelser til Anlæg af Forsøg
med Frugttræer og Frugtbuske. Statens
Overtagelse af de stationære Havebrugsforsøg fra
Foraaret 1915 medførte imidlertid en Ordning, saa
Det jydske Haveselskabs Planer i visse
Henseender maatte ændres. Ejendommen bliver nu
anvendt til lagttagelsesplantning for Frugtsorter og
Forædling af Køkkenurter og dermed i Forbindelse
staaende mindre Forsøg.
Gartnerforeningens
Forsøgsvirksomhed. Ved Repræsentantskabsmødet i 1902
blev der af Præstø Amtskreds fremsat »Forslag til
Overvejelse om Oprettelsen af en Institution for
sammenlignende Kontroldyrkningsforsøg med
forskellige Stammer af de vigtigste Køkkenurter«.
Forslaget blev behandlet af Udvalg og drøftet ved
de følgende Repræsentantskabsmøder, og i 1905
blev der udført Prøvedyrkning med Stammer af
Hvidkaal og Rødkaal. Senere vandt Sagen ikke
Tilslutning, idet Stammeejerne undlod at melde
sig til Deltagelse. I 1906 og 1907 var det inden
for Alm. dansk Gartnerforening under Overvejelse
at søge oprettet en Skole og til denne knytte
Forsøgsvirksomheden; men Sagen blev ikke fremmet.
I Løbet af Vinteren 1907—08 holdt Professor H.
Stenbæk Foredrag i flere Amtskredse om et
Forsøgsarbejdes Betydning for Havebruget og om visse
Sider af Forsøgsarbejdets praktiske Udførelse.
Foreningen overlod Professor Stenbæk og
Handelsgartner P. Jensen, Stege, at udarbejde bestemte
Forslag til Repræsentantmødet i 1908. Desværre
døde Professor Stenbæk allerede i Foraaret 1908,
før Forslaget var endelig udarbejdet; men hans
Opfattelse var, at Foreningen burde begynde med
lokale Forsøg, og ved Repræsentantskabsmødet i
1908 blev der bevilget 1000 Kr. til Iværksættelse
af saadanne Forsøg. Arbejdet blev ogsaa
paabegyndt i 1909, og som Forsøgsleder antoges P.
Jensen, Stege, der virkede i denne Stilling indtil han
i Foraaret 1918 afløstes af den nyantagne
Konsulent, Havebrugskandidat A. Pedersen. — I
Aarene siden 1909 er der hos Gartnere spredt over
hele Landet, dels af Hovedforeningen og dels af
Amtskredsene, udført et ikke helt ringe Antal
mindre Gødningsforsøg og Forsøg med Sorter og
Stammer, hvorom der er givet Meddelelser i
»Gartner-Tidende«. Vanskelighederne ved at udføre
Forsøg i Gartnerierne er mange, og det har ikke
været muligt at overvinde dem alle, men de
indvundne Erfaringer vil kunne yde Hjælp til i
Fremtiden efterhaanden at begrænse Arbejdet til de
Grupper af Forsøg, som kan gennemføres
tilfredsstillende. At Forsøgsvirksomheden har
Gartnernes Interesse, derom vidner de talrige Diskussioner
om denne Sag i »Gartner-Tidende«, ikke mindst
i de sidste Aar.
Landboforeningernes
Havebrugsforsøgsvirksomhed. Landboforeningernes
Interesse for Havebrugsforsøg er af nyere Dato,
og fraregnet nogle enkelte mindre spredte
Arbejder er kun een Landboforeningssammenslutning,
nemlig Ribe Amts vestre Landboforeninger, som
har udført Havebrugsforsøg. Ved nævnte
Landboforeningers Aarsmøde i 1907 drøftedes
Betimeligheden af at iværksætte et Arbejde for Havebrugets
Fremhjælpning inden for Foreningernes Omraade.
De videre Drøftelser førte til, at det i Sommeren
1907 besluttedes at ansætte en
Havebrugskonsulent, og samtidig stillede Esbjerg Kommune et
3,75 ha stort Areal til Raadighed for Foreningerne
under Forudsætning, at det anvendtes til Forsøg
og Forevisninger, væsentligst vedrørende
Havebrug. Selskabet »Syd vest Jydsk Samfund«
tilsikrede endvidere økonomisk Støtte. Som Konsulent
og Leder af Forsøgsarbejdet antoges
Landbrugskandidat Niels Esbjerg, og Administrationen af
Virksomheden blev henlagt til Sammenslutningens
Husmandsvalg, som fra 1908 fik en lidt ændret
Sammensætning og kom til at hedde
»Havebrugs-og Husmandsudvalget«. Arbejdet paa det til
Raadighed stillede Areal i Bollesager ved Esbjerg
blev paabegyndt i Foraaret 1909 med at der
plantedes Hegn og Læbælter og anlagdes nogle
Havebrugsdemonstrationer, bl. a. vedrørende
Gødskning af Frugttræer og Virkningen af
forskellige Mellemkulturer paa Frugttræernes Vækst.
Efter et i 1908 indsendt Andragende gav
Landbrugsministeriet Tilladelse til, at der med
Tilskud af den alm. Planteavlsbevilling maatte
udføres Havebrugsforsøg, og Forsøgsarbejdet blev
paabegyndt Efteraaret 1909 med Anlæg af et
Forsøg med Frugtbuskesorter, omfattende 16
Sorter Stikkelsbær, 4 Sorter Ribs og 4 Sorter Solbær.
Af hver Sort plantedes 80 ensartede Buske fordelt
i 5 Fællesparceller. I de følgende Aar blev der
paabegyndt Sortsforsøg med Jordbær, Forsøg med
forskellig Saatid af flere Køkkenurter og en
Serie orienterende Gødningsforsøg med Køkkenurter.
I 1910 blev der fra Maurer, Jena, erhvervet en
meget stor Samling Frugtbuskesorter, som
plantedes til Iagttagelse. — Samtidig med at den
stationære Forsøgsvirksomhed udvikledes og i sin
Arbejdsmaade holdt sig nær til Eksemplet fra
Statens Forsøgsstationer, idet Jorden prøvedyrkedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
