- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
426

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helipterum - Helleborus - Helodea - Hemerocallis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kold Bænk, udplantes sidst i Maj med 15 cm Afstand;
kan ogsaa saas i Maj paa Voksestedet. Ynder tør,
sandet Muldjord og solrigt Voksested. Frøets
Spirekraft 2 Aar; Spiring i Løbet af 8-12 Dage. H.
roseum
se Acroclinium roseum.
L. F.

Helleborus (Ranunculaceæ), Nyserod. Fleraarige
Planter med haanddelte eller foddelte, noget
læderagtige Blade, grønne eller farvede Bægerblade og
talrige Kronblade, som altid er meget mindre end
Bægerbladene. Planterne er 30-50 cm høje. H.
abschasicus
A. Br., Syn. til H. colchicus. H.
autiquornm
A. Br., Lilleasien; Stængel af
Bladenes Højde, noget gaffeldelt med store
rosa-purpurfarvede, hængende Blomster; Marts-April.
H. caucasicus A. Br., Kaukasus; Stængelen,
som gerne er lavere end Bladene, bærer 3-4
nikkende, senere oprette, grønliggule Blomster;
Marts-April. H. colchicus Rgl., Kaukasus; Stængelen
højere end Bladene, bærer 4-5 mørkkarminrøde,
hængende Blomster. Marts-April. H. foetidus
L., Europa, mangler Grundblade; Stængelen
rigtbladet, bliver gerne tre Aar, inden den giver Blomst
og dør saa bort; Bladafsnittene er lancetformede;
Blomsterne er grønne, klokkeformede i topformede
Stande; Marts-April. H. guttatus A. Br. &
Sauer, Kaukasus; Stængelen højere end Bladene
med 3-4 Blomster, som indvendig er
grønlighvide med purpurfarvede Punkter og udvendig er
uplettede med purpurrødt Anstrøg. H. hybridus
hort. er Fællesnavn for en Del ad kunstig Vej
tiltrukne Former med stribede, punkterede eller
ensfarvede Blomster, hvis Farver veksler fra hvidt og
g’rønlighvidt til dybeste Purpur. Stamformerne er
sikkert navnlig guttatus, antiquorum, colchicus og
viridis. Blandt de bedste Former kan nævnes: C. J.
Hunnemann, Commerzienrath Benary og Professor
Dr. Schleicher. H. Kochii Schffn. er Syn. til H.
caucasicus. H. niger L., Europa, Julerose;
Blomsterne 1-3 paa hver Stængel, hvide, ofte med rosa
Anstrøg. Var. altifolius er større i alle Dele
og har stærkere rosa-farvede Blomster;
Januar-Marts. H. purpurascens W. & K., Ungarn.
Stænglerne 3-blomstrede, kortere end Bladene, som
først udvikles efter Afblomstringen; Blomsterne er
mat mørkpurpurviolette; April. H. viridis L.,
Europa. Blomsterne er grønlige og, navnlig
indvendig, noget blaaduggede. Bladene er ikke
overvintrende; Marts-April. H. er meget smukke
Stauder, som, anbragt paa halvskyggede, beskyttede
Steder i Haven, hvor Jorden er muldet og
næringsrig, kan give en smuk Foraarsflor. Ogsaa til
Afskæring egner de sig ypperligt. En let Dækning
med Granris i Barfrostperioder i Vinter- og
Foraarstiden kan hjælpe til at beskytte Knopperne og
bidrage til at give en bedre Flor; navnlig niger,
som kan frembringe Blomster midt i Vinterens
Hjerte, trænger til en saadan Beskyttelse.
Kultur: H. formeres ved Deling; Frøformering kan
anvendes, men er langsom.
A. L.

Drivning: Til Drivning til Jul, især som
Potteplante, anvendes udelukkende H. niger i en
ved Kultur forbedret Form med rent hvide
Blomster. Til senere Drivning og især til Afskæring
benyttes ligeledes H. hybridus i forskellige Former
og Farver. Formering ved Deling af afdrevne
Planter tidlig om Foraaret, inden de ny Blade er komne
helt frem. De udplantes med 30-45 cm Afstand
og passes med Vanding, navnlig i muligt
Indtrædende Tørke; det vil ogsaa være gavnligt at dække
Jorden med et Lag gammel Gødning. Den ynder
Halvskygge, som man kan fremskaffe ved Hjælp
af Rørmaatter, dersom man ikke har Plads i
Nordsiden af en Hæk. Tredje Aar skal Planterne være
tjenlige til Indplantning i Slutningen af Aug. eller
først i Septbr. og anbringes derefter i en kold
Bakke, hvor de for at bevare Bladene beskyttes dels
mod stærk Sol og Udtørring, dels imod vedvarende
fugtigt Vejr. Blomsterknopperne fremkommer i
Løbet af Efteraaret, og naar Planterne sættes i Hus
med en Temperatur af 10-12° C. først i Decbr., vil
de være i Blomst til Jul, paa hvilken Tid de
finder størst Anvendelse. Indslaaede i en kold Bakke
vil de, alt efter Vejrliget, blomstre i Jan.-Febr.
Sygdom se Nyserodskimmel.
L. A.

Helodea eller Elodea (Hydrocharitaceæ), fleraarige
Vandplanter. H. canadensis Mich., Vandpest,
Nordamerika. Det er en tvebo Plante med
kransstillede, mørkegrønne Blade. Hunplanten er
forvildet i Europa og har her udviklet sig til et
meget besværligt Vandukrud, da den mindste
Stængeldel kan slaa Rod, og Planten i det hele vokser
hurtigt. Man bør derfor undgaa at indplante den
i Havedamme. H. densa Casp., Argentina, er af
grovere Vækst end foregaaende og lysere grøn.
Kultur: Formeres ved Deling eller Stikning. H.
densa plantes i Varmhusakvariet og kan ogsaa med
Held dyrkes i Stueakvariet.
A. L.

Hemerocallis (Liliaceæ), Daglilje; Stauder med
tykke, kødede Rødder, lange smalle Blade og store,
tragtformede, gule eller gulbrune Blomster.
Blomstrer i Juni-August. H. aurantiaca Baker,
Japan; 1 m. Bladene omtrent af Længde med
Stængelen, som bærer 6-8 orangefarvede Blomster.
Heraf Varieteten major. H. citrina Baroni, Kina;
1 m. Bladene kortere end Stængelen, som har 7-30
vellugtende, citrongule Blomster. H. flava L.,
Europa, Asien; 80 cm. Bladene noget kortere end
Stængelen, som har 5-9 gule, vellugtende
Blomster. H. fulva L., Europa, Asien; 1 m. Bladene

illustration placeholder
Hemerocallis fulva.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free