Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalkens Betydning i Jordbunden - Kalktrang, Jordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Silikaternes tungt tilgængelige Kali. Den
Forbindelsesform, hvori Fosforsyren forekommer, spiller en
stor Rolle for dens Udnyttelse gennem
Planteproduktionen. Særlig tungt opløselig er Fosforsyren,
naar den er bundet til Lerjord eller Jærnilte, og
den er i disse Tilstandsformer saa godt som
uopløselig i kulsyreholdigt Vand, der derimod
forholdsvis let opløser Kalkfosfaterne, hvorfor disse
er langt lettere tilgængelige for Planterne end
Jærnilte- og Lerjordsfosfaterne. Er Mængden af
Kalk i Jorden meget ringe i Forhold til Mængden
af de andre Baser — Lerjord og Jærnilte — vil
Hovedparten af Fosforsyren være bundet til disse,
og meget kalkfattige Jorder vil derfor sædvanlig
ogsaa være fosforsyretrængende. Ved Tilførsel af
Kalk til saadanne Jorder vil en Del af den til
Leret og Jærnet knyttede Fosforsyre lidt efter
lidt — indtil Opnaaelsen af kemisk Ligevægt —
gaa i Forbindelse med Kalken, en Omsætning, der
dog vil foregaa meget langsomt. Foruden ved de
nævnte Omsætninger fremmer Kalken ogsaa
Opløsningen af mineralske Plantenæringsstoffer paa
anden Maade, idet der ved den livlige Omsætning
i Jordbunden, som dette Stof giver Anledning til,
dannes en betydelig Mængde fri Kulsyre, der,
opløst i Jordvandet, stærkt forøger dettes opløsende
Evne. Paa lignende Maade som K. omsætter sig
med Kaliforbindelser, foregaar ogsaa Omsætningen
med Ammoniakforbindelserne. Den ved
Omsætningen med disse dannede kulsure Ammoniak er
flygtig, og der kan derfor ved Anvendelse af
svovlsur Ammoniak paa kalkrige Jorder foregaa en
Kvælstfforflygtigelse, der, naar Saltet henligger i
længere Tid paa Jordoverfladen uden at blive
nedfældet, kan blive ret betydelig, medens den ved
Nedfældning straks efter Udstrøningen er uden
Betydning. Om Kalkens Indflydelse paa Omsætningen
af giftige Jærn- og Svovlforbindelser se Giftstoffer
i Jordbunden. Af meget stor Betydning er den
Indflydelse, som Kalken udøver paa Jordbundens
Reaktion. Jorder med et større Indhold af kulsur
Kalk reagerer altid alkalisk. Dette beror dels paa
den foran omtalte Evne hos Kalken til at frigøre
Alkalier af Silikaterne, men dog særlig paa, at den
kulsure Kalk i sig selv reagerer udpræget alkalisk
(er i Stand til at farve en neutral (violet)
Lakmusopløsning blaa).
I nær Sammenhæng med K.s Indflydelse paa
Jordens Reaktion staar dens saakaldte
biologiske Virkninger. Jordens Reaktion er i
højeste Grad bestemmende for Arten og Karakteren
af hele det lavere Plante- og Dyreliv i Jorden og
dermed ogsaa for Arten og Graden af de
fysiologiske Omsætninger i denne. I basefattige og sure
Jorder breder Skimmelsvampe og andre
Svampeformer sig paa de nyttige Bakteriers Bekostning.
For de fleste og maaske for alle de for
Plantedyrkningen vigtige fysiologiske Omsætninger,
saaledes Forraadnelse, Formuldning, Salpeterdannelse,
Kvælstofbinding ved frit levende Mikroorganismer
og ved Bælgplanternes Knoldbakterier (se nærmere
om disse Emner) gælder det, at de bedst foregaar
ved neutral eller alkalisk Reaktion, og for at
opretholde denne er det, som foran nævnt,
nødvendigt, at der stadig forefindes et Oplag af
syremættende Stoffer i Jordbunden.
Som Bekæmpelsesmiddel mod flere
Plantesygdomme, saaledes Kaalbrok og Rodbrand, har K. i
de senere Aar faaet en stigende Betydning (se
»Kalk«). Saavel Kalkens biologiske som dens
fysiske og kemiske Virkninger foregaar, hvad der
er vigtigt at mærke sig, ikke paa en Gang, men
under de fleste Forhold temmelig langsomt, og
man vil derfor ofte først efter en Aarrækkes
Forløb faa fuld Virkning af Kalken. Om Bestemmelse
af Jordens Kalktrang se Kalktrang.
H. C.
Kalktrang, Jordens. Fremgangsmaader til dens
Bestemmelse. Erkendelsen af de i Artiklen:
Kalkens Betydning i Jordbunden omtalte Egenskaber
hos Kalken har givet os Midler i Hænde til i
mange Tilfælde med stor Sikkerhed at afgøre, om
en Jord trænger til Kalk eller ikke. Alene
direkte Iagttagelse af Jorden kan i adskillige
Tilfælde give gode Antydninger om dennes K. Staar
man saaledes overfor en Lerjord, der, uden at lide
af overflødigt Vand, er stiv og klæg, og som Følge
deraf vanskelig at bearbejde, vil man alene af
Hensyn til Markarbejdets bekvemmere Udførelse
kunne tilraade Anvendelse af en rigelig Mængde
Kalk. For adskillige af de lettere Jorders
Vedkommende kan en Iagttagelse af
Formuldningstilstanden — under Forudsætning af, at Jorden
ikke er vandsyg — ikke sjældent give gode
Oplysninger. Er Jorden af meget mørk Farve og
indeholder smaa, sejge, uformuldede Partikler, vil
den sædvanlig reagere surt og derfor være
kalktrængende. Iagttagelse af Ukrudsbestanden vil i
mange Tilfælde kunne give ret sikre Antydninger
om Jordens K. Hvor de saakaldte kalksky
Ukrudsplanter, hvortil man henregner Rødknæ,
Knavel, Kiddike, Blaa Stedmoder og
Vild Spergel, og i særlig Grad den
førstnævnte, optræder i stor Mængde, er der megen
Sandsynlighed for, at Jorden trænger til Kalk.
Af andre Undersøgelser, der kan udføres af
Jordbrugeren selv, skal nævnes Overhældning af
Jorden med fortyndet Syre (Syreprøven). Lidt af
den Jord, man vil undersøge, bredes ud paa en
Underkop, befugtes med Vand for at fortrænge
den vedhængende Luft og overhældes derefter med
fortyndet Salt- eller Salpetersyre. Hvis Jorden
bruser tydelig med Syren, hvad der viser sig at
være Tilfældet med et betydeligt Antal af de
danske Jorder, og Opbrusningen foregaar fra smaa
Kalkkorn jævnt fordelte i hele Jordmassen, vil
den ikke være kalktrængende, og en videre
Undersøgelse vil som Regel være unødvendig.
Jorder, der ikke bruser med Syre, behøver derimod
ikke at være kalktrængende. Undersøgelsen bør
naturligvis her saavel som ved de andre senere
omtalte Fremgangsmaader foretages med flere
Jordprøver fra forskellige Dele af det Areal, man vil
undersøge. Ved Hjælp af en Undersøgelse af
Jordens Reaktion (Lakmusprøven) kan man faa
Oplysning om Jordens Kalktrang i flere Tilfælde,
end med Syreprøven, men denne Prøve kan kun
paa betryggende Maade udføres af Personer, der
har nogen Øvelse i dette Arbejde. Man kan gaa
frem paa følgende Maade: 1 cm3 Lakmustinktur,
20 cm3 frisk destilleret Vand og 5 g af den
Jord, man vil undersøge, rystes godt sammen i et
stort Reagensglas. Dette tilproppes og henstaar til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
