- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
144

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mosaiksyge - Mosebede - Mosebølle - Motor - Mucor - Mukia - Muld - Muldvarp - Muldvarpesaks - Mulgedium - Mullvad - Mullvadsyrsan - Munkelus - Mur - Murgröna - Mus - Musa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bekæmpes M. ved om Efteraaret kun at udvælge
saadanne Roer til Frøavl, som er fri for M., ved
at undlade Bortfjernelsen af Toppen før
Overvintringen, ved at holde saa stor Afstand som
muligt mellem 1. og 2. Aars Mark, og ved at
bekæmpe Bladlusene med alle til Raadighed
staaende Midler. Læggekartofler og
Pelargoniestiklinger bør kun tages fra Moderplanter, som hele
Livet igennem har været fri for M.
F. K. R.

Mosebede. Vil man dyrke Planter, hvis
naturlige Voksested er Mosebund, f. Eks.
Rhododendron, Azalea pontica, mollis o. l. paa Steder,
hvor saadanne Jordbundsforhold ikke forefindes,
maa man ved Tilførsel af passende Jordarter
tilberede særlige Bede til de paagældende Planter.
Er Jordbundsforholdene af en fuldstændig modsat
Karakter, f. Eks. en højtliggende, stærk Lerjord,
kan man imidlertid ikke nøjes med at udgrave
Bedet i en bestemt Dybde og fylde Hullet med
Mosejord; en saadan Fremgangsmaade vil kun
give et daarligt Resultat. Om Vinteren vil
nemlig Overfladevandet naturligt søge hen til Bedet
som til en Brønd og gøre Jorden sur, og i
Sommertiden vil den tilførte Mosejord alt for let
udtørres. Man maa derfor dybgrave et større Stykke
uden om Bedet, hvilket vil bevirke, at den
ødelæggende Vinterfugtighed ikke samler sig i selve
Bedet. Dernæst udgraves Bedet og fyldes med en
Blanding af Mosejord og den stedlige lerholdige
Muld med Tilsætning af Bladjord, hvilket vil
hemme Udtørringen om Sommeren. Endvidere bør
man afdræne Bedet med Faskiner eller Drænrør,
saaledes at Vinterfugtigheden ikke kan gøre
Skade. Som Regel vil det være tilstrækkeligt at
udgrave Bedet 50-60 cm dybt. Til
Jordforbedringen kan man anvende vel udluftet, god
Mosejord, Sphagnum og almindelig Tørvestrøelse,
saavel før som efter at den er benyttet som Strøelse;
i sidste Tilfælde er den altid meget næringsholdig
og kan derfor ogsaa anvendes som Gødning til
M., hvortil man ellers i Reglen helst anvender
Kogødning. Under alle Forhold bør man til M.’s
Beliggenhed udvælge et Sted, hvor Betingelserne
er saa gunstige som muligt, d. v. s. fugtigt uden
ødelæggende Grundvand eller Vinterfugtighed,
hellere Halvskygge end for stærk Sol, og ikke
for nær ved store Træer, da disse ellers hurtigt
vil gennemvæve den tilberedte Jord med et tæt
Rodnet.
E. G..

Mosebølle se Vaccinium.

Motor se Vandingsanlæg og Tractor.

Mucor se Sygdomme paa Konserves.

Mukia se Melothria.

Muld se Formuldning.

Muldvarp, mullvad (s.) (Talpa europæa L.). En
kluntet bygget Krop, klædt i fløjlssort,
overordentlig fin Pels, et trynelignende forlænget
Hoved, Mangel af synlige Øjne, korte spadelignende
Forben o. s. v. er Kendetegn, som skiller denne
fra alle andre i Jorden gravende Dyr; den bør
altsaa ikke forveksles med Jordrotter eller
Markmus. Muldvarpen er Insektæder og fortærer
desuden Regnorme. Ved sin Gravning i Jorden
bliver den imidlertid til et Skadedyr, stundom af ret
besværlig Art. Den fanges ved Hjælp af Fælder;
men man kan ogsaa dræbe den ved f. Eks. at
udlægge forgiftede Regnorme. Fotogenblandet Vand,
Lysolopløsning, Tjærevand o. a., som nedhældes i
Gangene, menes ogsaa at kunne fordrive den,
men kan jo ogsaa have en vis skadelig
Indflydelse paa Planterødderne.
A. T.

Muldvarpesaks. Heraf haves flere
Konstruktioner, blandt hvilke den her afbildede kan
anbefales som sikker, naar den blot opstilles rigtig.
Efter at man har jævnet det
nylig opkastede Muldvarpeskud,
graver man ned i Jorden med
Haanden, men gør Hullet saa
lille som muligt, og føler sig
for, til man finder den af
Muldvarpen lavede Gang. Man
fjerner da den løse Jord, trykker
Jorden fast i Bunden af
Gangen og ved Siderne, stiller
Saksen, efter at den er spændt,
paa tværs i Gangen og
saaledes, at den let kan smække
i, naar Muldvarpen rører ved
Pladen. Derpaa lægger man
noget frisk Græs e. l. over
Hullet omkring Saksen og der
ovenpaa Jord for at lukke
Lyset ude; man lægger Græsset
underst, for at Jorden ikke
skal falde ned og tilstoppe
Gangen. Saksene efterses jævnligt og opstilles
paa ny, hvis der er fanget en Muldvarp, eller
hvis denne ved at passere Saksen har faaet
denne til at slaa sammen uden at blive fanget.
Muldvarpen er særlig i Arbejde omtrent Kl. 4
Formd., Kl. 12 og 4 Eftmd. M. maa jævnlig
smøres, da Fjederen ellers ikke virker
tilstrækkelig hurtigt.
D. T. P.

illustration placeholder
Muldvarpesaks.


Mulgedium (Compositæ), Staude. M.
macrophyllum
D. C., Kaukasus, Lilleasien,
Nordamerika; en 1,50-2 m høj Plante med store,
hjerteformede Rodblade. De lyslilla, c. 5 cm brede
Kurve sidder i halvskærmformede Stande i
Spidsen af Stængelen; Juli-Aug. M. sibiricum
Less., Nordasien, c. 1,50-2 m, har smalle Blade
og blaa Blomster; Juli-Aug. Kan benyttes i større
Haver paa beskyggede Steder, men breder sig
meget ved den krybende Rodstok. Kultur:
Formeres ved Frø og Deling og vokser bedst i løs
Jordbund.
G. B.

Mullvad (s.) se Muldvarp.

Mullvadsyrsan (s.) se Jordkrebs.

Munkelus (n.) se Bænkebidere.

Mur se Espalier.

Murgröna (s.) se Hedera.

Mus se Rotter.

Musa, Pisang (Musaceæ). M. Ensete I. F.
Gmel., Afrika, fleraarig Koldhusplante, er den
smukkeste af alle hidtil kendte Musa-Arter,
ligesom det er den eneste, der har det Fortrin at
kunne trives endogsaa overmaade frodigt paa et
beskyttet Sted paa Friland. Dens Blade kan
opnaa en overordentlig Størrelse, særlig naar den
dyrkes i Koldhus; paa Friland bliver Væksten
mere sluttet. Den midterste Bladribbe er
særdeles kraftig udviklet og har, i Modsætning til
Bladenes dybgrønne Farve, en undertiden stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free