Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 143 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morbær - Morgenfrue - Morina - Morot - Morotbladloppan - Morotflugan - Morus - Mos - Mosaiksyge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller udplantes paa Friland, uden at Rødderne
forstyrres. M. har lange, nøgne Rødder, som ikke
godt taaler Beskæring eller Beskadigelse ved
Omplantning, og de bør derfor helst anbringes paa
Blivestedet i yngre Alder. Ved Opelskning af
Morbær i Stammeform nedskæres Planterne 10-15
cm over Jorden, efter at de er komne godt i
Vækst; det bedste af de fremkommende Skud
beholdes, bindes op og dækkes første og muligvis
næste Vinter for at sikres mod Frostens
Indvirkning og for saaledes hurtigere at kunne afgive
modent Træ i Stammens Højde. Frøplanter er sent
frugtbærende. Væksten er i den unge Alder
langsom, senere noget hurtigere. Ganske unge Træer
er ømtaalelige mod Frost, og selv gamle Træer
fryser mere eller mindre stærkt tilbage i strenge
Vintre. Træet giver imidlertid villigt Skud fra
gamle Grene. M. ynder en kraftig, noget
lerfugtig Jord og bør have en noget lun og solaaben
Plads. Hvor man ikke har anden gunstig Plads
og vil ofre en Øst- eller Vestvæg, kan Træet
dyrkes som Espalier, men det kan ikke holdes i
regelmæssig Form, og det taaler i det hele taget ikke
stærk Beskæring. M. er meget og regelmæssigt
frugtbar; de sent fremkommende Blomster er ikke
udsatte for at lide af Kulde. Blomsten er
særkønnet (Enbo) og sidder i Aks, der kommer frem
i Skuddene fra enaarige Frugtgrene, som udvikler
sig i Længde og Forgrening. Grenene bliver med
Tiden tilbøjelige til at brække fra i Vinklerne;
man maa derfor anvende Stivere og Gjorde. I
den lange Modningsperiode falder Frugterne lidt
efter lidt ned, hvorfor man under Træet enten bør
have Græsflade eller i Modningstiden henlægge
Maatter eller lignende. De nyere Varieteter af
M. rubra bærer Frugt i en meget ung Alder.
Morbær som Prydtræ se Morus.
J. J.

Paa beskyttede Voksesteder med varm
Undergrund holder M. sig godt i de sydlige og vestlige
Kystegne af Norge.
N—k.

Morbærs Anvendelse: Friskplukkede
fine som Dessertbær, spises med eller uden Fløde.
Anvendes som anden Frugt til Kompot, Saft og
de forskellige Frugtretter. Opbevares henkogt og
syltet.
M. L.

Morgenfrue se Calendula officinalis.

Morina (Dipsacaceæ), Stauder. M.
Coulteriana Royle, Himalaya, 1 m høj; Bladene
linielancetformede, tornet-tandede, Blomsterne
bleggule; Sommer. M. longifolia Wall.,
Himalaya; 80-100 cm høj, er en dekorativ Plante
med fjerfligede, tornet-tandede Blade og rosahvide
Blomster samlede i Kranse opad den høje
Stængel; Sommer, Efteraar. M. er anvendelige som
Rabat- og Solitærplanter eller til Plantning paa
Stenhøj. Kultur: Formeres ved Frøudsæd;
Planterne holdes et Aarstid i Potte, inden de
udplantes; de kan ogsaa formeres ved Deling.
Fordrer en solrig Vokseplads, let, porøs Jord og maa
beskyttes mod overdreven Vinterfugtighed.
A. L.

Morina longifolia.

Morot (s.) se Gulerod.

Morotbladloppan (s.) se under Bladlopper.

Morotflugan (s.) se Gulerodsfluen.

Morus (Moraceæ), Morbær; haardføre Træer
eller Buske. M. alba L., Hvidt Morbær, Kina,
Asien, er et mellemhøjt eller lavt Træ eller en
meget høj Busk, hvoraf der dyrkes talrige
Former, som afviger en Del fra hverandre i
Voksemaade (opret Træform, hængende Træform,
Pyramideform, bred Buskform), i Bladenes Form,
Størrelse og Indskæring samt i Frugtens Form
og Farve (hvid, rødlig, sortrød, sort). M. nigra
L., Sort Morbær se Morbær. M. rubra L.,
Nordamerika, er et sjældent plantet Træ, der i
alt væsentligt ligner M. alba.
A. B.

Anvendelse: M. alba og M. rubra har kun
ringe Betydning som Prydplanter i vort Klima,
og skønt M. alba forefindes som større Busk, og
undtagelsesvis som stammet Træ, interesserer den
nærmest ved den Omstændighed, at den i Lande,
hvor man driver Silkeavl, er undergiven en Slags
rationel Kultur og tjener som Foderplante for
Silkeormen. M. rubra er saa godt som ukendt
hos os, men synes, efter Kulturforsøg med indtil
mandshøje Planter, at være den Art, som trives
bedst. Begge hører nærmest hjemme i Samlinger.
Kultur: M. alba og rubra formeres lettest
ved indført Frø, men kan ogsaa formeres ved
Aflægning af unge Skud og Rodstiklinger som
nævnt under Acanthopanax. De unge Planter
overvintres første Aar frostfrit og gives
derefter en solvarm Plads med en let, dyb og
nærende Jord. De bør anbringes paa Blivestedet i
yngre Alder.
J. B.

Paa beskyttede Voksesteder med varm
Undergrund holder M. sig godt i de sydlige og
vestlige Kystegne af Norge.
N—K.

Mos se Tørring og Farvning af
Blomster samt Pakning.

Mosaiksyge er en smitsom Sygdom, der
forekommer hos Runkelroer, Rødbeder, Tobak,
Kartoffel, Tomat, Pelargonie o. fl. a. Planter. M.
viser sig ved, at Bladene bliver forsynede med
talrige smaa, hvidlige eller bleggrønne Pletter,
der oftest har et kantet Omrids og afveksler
regelmæssigt med de normale, grønne
Bladpartier. M. spiller hos os særlig en Rolle for
Frøavlen af Runkelroer, idet Frøudbyttet
formindskes stærkt som Følge af Angrebet. M.’s
Smitstof overføres gennem Saar, ved Berøring og ved
Hjælp af Insekter, især Bladlus. Hos Runkelroer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>