Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nigella - Nikotin - Nitragin - Nivellering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nigella til Frøavl udsaas tidligst mulig
om Foraaret i Rækker med 30 cm Afstand. Den
trives bedst paa mild, fritbeliggende, ikke for
gødningskraftig Jord. Frøet modner i Septbr.-Oktbr.,
afskæres paa en Gang, vejres paa Marken og
tærskes med Plejl eller Maskine. Renses paa Maskine
eller Sold og Drøftetrug og eftertørres paa Sejl i
Solen eller tyndt udspredt i stærk Gennemtræk.
Nigella krydses ikke indbyrdes.
H. G.
Nikotin se Tobakspræparater.
Nitragin se Knoldbakterier.
Nivellering eller Vatring kaldes den
Fremgangsmaade, ved hvilken man bestemmer den indbyrdes
Højdeforskel imellem to eller flere Punkter paa
Jordens Overflade eller saadanne Punkters
Beliggenhed i Forhold til en bestemt horisontal Plan
(Grundplanen). Terrainpunkternes Højder
over Grundplanen kaldes Koter. En fortsat
Række Koter af samme Højde danner en
Højdekurve eller Horisontalkurve. Det
udførte Arbejde kaldes Nivellement. N.
anvendes i Havebruget dels forinden Udarbejdelsen
af Haveplanen, dels ved Udførelsen af Anlæget,
saa snart Terrainet, med hvilket man arbejder,
ikke har en saa godt som plan Overflade. De
Redskaber, som anvendes til N. i Havebruget, er
Lod-Vaterpasset og det alm. Vaterpas, Mirer eller
Sigtebræder og Nivellerinstrumentet.
Lod-Vaterpasset er forarbejdet af Træ, af Form som
en ligebenet Trekant, i hvis Toppunkt der er
ophængt en Snor med et Lod, som, naar Vaterpasset
er bragt i en vandret Stilling, peger mod et paa
Midten af den modstaaende Side anbragt Mærke.
Dette Redskab saavel som det almindelige
Vaterpas anvendes i Forbindelse med et Retholt og en
Maalestok, som Fig. 1 viser, til direkte Maaling
eller Afsætning af Højdeforskel. Under Brugen
anbringes Vaterpasset altid paa Midten af Retholtet.
— Mirer eller Sigtebræder er af tyndt
Træ eller Jærn, lidt over 1 m høje og enten
nøjagtigt lige lange og af forskellig Farve, eller de
2 af samme Størrelse og den 3dje med en
dobbelt saa stor Plads, halv sort, halv hvid (Fig. 2),
saaledes at Sigtet falder nøjagtigt mellem de to
Farver. Mirerne anvendes især med stor Fordel
ved Afsætning af vandrette og jævnt faldende
Planer o. l., men kan ogsaa anvendes til direkte
Højdemaaling i Forbindelse med Vaterpas. Vil man
i Marken afsætte en vandret Plan ved Hjælp af
Mirer, afvages først to Pæle med saa lang Afstand,
som Retholtet tillader. Vi kalder Pælene a og b;
man lader nu Vaterpasset forblive nøjagtigt paa
samme Sted paa Retholtet og svinger Retholtet
rundt, saaledes at den ene Ende, som hviler paa b,
forbliver der, medens den Ende, som hvilede paa a,
anbringes paa en ny Pæl c i Flugt med ab og
med samme Afstand. Pælen afvatres, og a og c
vil da altid være i vandret Linie, selv om
Vaterpas og Retholt ikke er ganske nøjagtige, da
Misvisningen er den samme til begge Sider. Ved
Brugen af Mirerne maa man have én eller to
Hjælpere, i første Tilfælde fastgør man den ene
af Mirerne til en Stok. Mirerne maa af
Hjælperne holdes i en lodret Stilling.
Almindeligst anvendes imidlertid nu til Dags til
N. et Nivellerinstrument med Kikkert
og Libelle i Forbindelse med Nivellerstang eller
Stadie. Ved Hjælp af Libellen opnaas et vandret
Sigteplan, og i Kikkerten, som er forsynet med
Traadkors, aflæses paa Stadiet Højderne.
Nivellerinstrumentet (se Fig. 3) med to Fodskruer med
modvirkende Fjedre eller fire Fodskruer indstilles
paa følgende Maade. 1. Stativet stilles saaledes,
at Stativhovedet bliver nogenlunde vandret, og
Benene trykkes fast i Jorden. 2. Den løse Del
af Instrumentet paaskrues. 3. Finskruen stilles
paa Mærket. 4. Instrumentets Overdel drejes hen
over den ene eller to modsatte Fodskruer, og ved
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. A. Stativhoved. B. Fodskrue. C. Modvirkende Fjedre. D. Kikkert. E. Libelle. F. Korrektionsskrue. G. Finskrue. H. Okular. I. Objektiv. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
