Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa skraanende Terrain bør helst maales ned ad
Bakke, kan dette ikke lade sig gøre, fordi samme
Linie stiger og falder, maa Bagmanden anbringe
en Stok lodret ved sin Stik og hæve Kæden til
vandret Plan, medens Formanden sætter sin Stik.
Altid maa man paase, at Kæden ligger nøjagtigt
i Linien, og at den ikke har Slag eller Snoninger.
Dersom Kæden er nøjagtig, og Maalingen
omhyggelig udført, vil man under almindelige
Forhold ikke kunne faa større Fejl end 1 : 1000 af
Liniens Længde, men som Regel vil Fejlen være
mindre. Ved korte Afstande er Fejlen forholdsvis
størst.
Principet i Opmaalingen er gennem et Net af
Linier, lagte saaledes, at de ved Konstruktion let
lader sig overføre paa Papiret, at bestemme
Terrainpunkternes Beliggenhed til hinanden. Dette
opnaas enten ved i Marken at udstikke Linier
(Hovedlinier), som indbyrdes danner Kvadrater
eller Trekanter, og til disse ved Hjælp af
Yinkelspejlet at knytte lodrette Hjælpelinier, som staar
i Forbindelse med de ønskede Terrainpunkter.
Kvadratnettet anvendes med Fordel i de Tilfælde,
hvor man samtidig med Opmaalingen skal
optage et Nivellement (se Nivellering) og ved
Opmaaling af meget detaillerede Smaahaver. I
Almindelighed anvendes dog Opmaaling ved
Trekanter (Linie-Triangulation). Først udstikkes
Grundlinien (se Fig. 6) saa vidt muligt, hvis
Terrainforhold, Vand eller Beplantning ikke
hindrer det, gennem Arealets længste Udstrækning,
og til denne knyttes da Hovedlinier, som danner
en eller flere Trekanter, eftersom det er
nødvendigt. Grundlinien maa helst lægges paa
nogenlunde plant Terrain uden for stærkt Fald, i det
mindste aldrig over bratte Fald el. l., da en
saadan Linie er vanskelig at maale nøjagtigt. Ved
Valget af Hovedlinier maa man ogsaa tage
Hensyn til, at disse ligger saaledes, at de kan
maales nøjagtigt, at de ikke danner for spidse
Vinkler med Grundlinien (den modstaaende Vinkel maa
ikke gerne afvige for meget fra 90°), at de
ligger praktisk for Indmaaling af Terrainpunkterne,
som bestemmes ved lodrette Maal fra
Hovedlinien, og at de spænder over saa stort et Areal
som muligt. Kun paa Grundlinien bør man bygge
Trekanter, undtagelsesvis paa Hovedlinierne,
aldrig paa Hjælpelinierne. Er Trekanternes Sider
maalte nøjagtigt, kan man indtegne dem paa
Papiret, dog maaler man for Sikkerheds Skyld en
»Kontrollinie« i hver Trekant (se Fig. 6) eller
en gennem flere Trekanter løbende Kontrollinie.
Kontrollinierne kan ogsaa samtidig anvendes som
Udgangspunkt for lodrette Detailmaal. Inden
Opmaalingen paabegyndes, maa man nøje undersøge
Terrainet, tage en Croquis og paa denne indlægge
Grundlinierne og Hovedlinierne paa en saadan
Maade, at Maalingen kan gennemføres, uden at
man støder paa uovervindelige Vanskeligheder.
Derefter udstikkes først Grundlinien, Kæden
lægges i Linien og rettes ind, sættes fast med en
Stikke, de Terrainpunkter, man vil indmaale,
opsøges, og ved Hjælp af Vinkelspejlet finder man
Fodpunktet for det lodrette Maal til dem,
hvorefter man maaler dem ind med Baandmaalet.
Lodrette Maal bestemte ved Vinkelspejl bør ikke
tages længere end Baandmaalets Længde; kan slige
Maal ikke maales med Baandmaalet, maa man
hellere lægge en »Hjælpelinie« ind, som da
samtidigt kan anvendes som Kontrollinie, eller man
kan knytte saadanne Hjælpelinier til Hovedlinien
ved nøjagtigt udmaalte Perpendikulærer (Fig. 7)
eller ved smaa Trekanter med Kontrollinie se
Fig. 8 o. l. Fig. 9 viser, hvorledes man ogsaa
ved Hjælp af Liniers Skæring under vanskelige
Forhold kan bestemme Terrainpunktet uden
direkte Maaling, en Fremgangsmaade, som
benyttes ved Indmaaling af Øer eller under lignende
vanskelige Forhold. Til Hjælp ved større
Maalinger maa man helst have 2 Medhjælpere; af
disse anbringes en ved hver Ende af Kæden, den
ene medfører Baandmaal, en Kurv med Pløkke
eller Pinde og en lille Økse eller Hammer, den
anden en Landmaalerstok til dermed
efterhaanden at betegne de Terrainpunkter, hvis Fodpunkt
søges. Medhjælperne maa aldrig fjerne Stikkerne
fra Kædens Ender, da der derved let foraarsages
Fejltagelser i Maalingen. Maalene nedskrives i
en Maalebog, som nødvendigvis maa føres med
stor Nøjagtighed og efter bestemte Regler, saa at
 |
| Fig. 7. |
|
| Fig. 8. |
|
| Fig. 9. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
