Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygning - Ræddike - Rättikor - Rævehale - Rævling - Rødbeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jærnbeholder med Kul eller Petroleum, som antændes,
naar Nattefrost kan ventes (se Fig. 2). Herved
virker ikke blot Røgen, men ogsaa og især den
ved Forbrændingen udviklede Hede, der ligefrem
opvarmer Luiten i Træernes Krone.
F. K. R.
Ræddike, Rättikor (s.), Raphanus sativus
L. (Cruciferæ). R. dyrkes i Reglen for at erstatte
Radiserne om Efteraaret, naar disse bliver ringe
og af daarlig Smag, idet Sommer- og Høst-R. om
Efteraaret er langt bedre end Radiser. Man har
Sommer-, Høst- og Vinter-R. Sommer-R.
bruger omtrent 6 Uger til at opnaa passende
Størrelse, og der haves af disse sorte, gule og
hvide runde, samt hvide halvlange
Former. Høst-R. skal have 7-8 Ugers
Voksetid, man har røde, gule og hvide samt
rosenrøde, de sidste er de hyppigst anvendte. Af
andre R. haves sorte lange og runde samt
den kulsorte Pariser, der er lang
cylinderformet og anses for den bedste. Kultur:
Naar Sommer og Høst-R. saas i Begyndelsen af
Aug., er Sommer-R. brugelige fra midt i Septbr.
og Høst-R. sidst i Maaneden. Ved en ny Udsæd
14 Dage senere i afbrugte Drivbænke kan man
ved at paalægge Vinduer i Oktbr. og passende
Dækning, naar Frosten indtræder, have dem ret
gode til Jan. Vinter-R., der ikke forringes i
Kvalitet ved at blive temmelig store, saas sidst i Juni
eller først i Juli. De optages sent paa Efteraaret
og indslaas i Kule eller nedlægges i Sand i en
Kælder. R. fordrer en god Jord, der ikke samme
Aar er gødet, og fritliggende Vokseplads. Sommer-
og Høst-R. saas i 6 Rækker, og Vinter-R. i 4
Rækker paa 1,20 m brede Bede og dækkes med
3 cm Jord. Rillerne maa i tørt Vejr vandes godt
før Saaningen og derefter tromles eller klappes
fast. Sommer- og Høst-R. udtyndes til 5 cm
Afstand og Vinter-R. til 16 cm. Af skadelige Dyr
er Jordlopper de værste.
N. H.
Ræddike til Frøavl. Maa her dyrkes som
toaarig. Krydsningsforhold, Jordbund, Gødning,
Fugle-, Insekt- og Sygdomsangreb, Frøenes
Størrelse og Spiringsforhold som nævnt ved Radis.
Frøet saas, til veludviklede Rødder til Optagning
og Sortering: Høst-R. sidst i Juli, og Vinter-R.
sidst i Juni i Rækker med 30-40 cm Afstand;
udtyndes til 12-15 cm. Optagning, Sortering,
Overvintring og Udplantning som nævnt ved
Gulerødder. Udplantes med 65 cm mellem Rækkerne og
25 cm mellem Planterne. Plejen, Høst, Tærskning
o. s. v. som nævnt ved Radis; de modnes dog
gerne sidst i Aug. Brugsfrø kan ogsaa avles paa
uomplantede Rødder, der overvintres paa
Voksestedet, men det er vanskeligt at faa tilstrækkelig
godt Stamfrø hertil. Det saas hertil først i Sept.
i Rækker med 65 cm Afstand. Der hyppes Jord
om Planterne inden Vinteren, og de dækkes med
lidt Avner, Tang el. lign., det maa atter fjernes
tidligt, hvorefter for tæt staaende Rødder
udtyndes til 15-25 cm og kan henplantes i andre
Rækker.
H. G—m.
Ræddike. Anvendelse: Spises i
naturlig Tilstand til Smørrebrød eller kolde Kødretter.
Serveres hele med Skrællen paa eller snittede i
Skiver. Kan ogsaa rives som Peberrod.
M. L.,
Rättikor (s.) se Ræddike.
Rævehale (n.) se Amarantus.
Rævling se Empetrum.
Rødbeden er en toaarig Køkkenurt, som
jævnsides med Runkelroen og Sukkerroen er en
Kulturform af den vildtvoksende Beta vulgaris
L. (Chenopodiaceæ). Af de mange Varieteter kan
fremhæves: Dell’s Superb, Karmesinrød
Kugle, Nutting’s Selected Dwarf og
Ægyptisk flad, som alle er kortrodede; Non
plus ultra, halvlang, sortrød, og Lang
sortrød, der alle er udmærkede Varieteter og kan
anbefales til almindelig Dyrkning. Kultur:
Formeres ved Frø, som udsaas paa Blivestedet. Hvis
man ønsker et tidligt Produkt, kan man anvende
de mindre Varieteter og saa Frøet af dem, saa
snart Jorden om Foraaret er bekvem. Til
Vinterforsyning vil det være heldigere at anvende
middelstore Varieteter og vente til midt eller sidst i
Maj, efter hvilken Udsædstid disse Varieteter til
almindelig Optagningstid opnaar en
Gennemsnitstykkelse af 8-10 cm i Tværmaal, hvilket er den
Størrelse, som her i Landet anses for den mest
passende. Voksestedet maa være solaabent. Læ er
ufornødent. Jorden maa hellere være let end svær,
muldrig og næringsrig, dybt og godt bearbejdet
og vel afsivet uden at lide af Tørhed. Lidt
Kogsalt i Jorden vil være heldigt. Ved Udsæd til
Vinterbrug afsnøres 4 Rækker paa langs ad et 1,20. m
bredt Bed, eller der saas i enkelte Rækker med
45 cm imellem R., og Frøet dækkes med 2-4 cm
Jord. Det maa bemærkes, at hvert saakaldet Frø
er en Frugt, der indeholder 2-4 Frø. Frygter man
for, at Spiringen efter den sene Udsæd vil volde
Vanskelighed, kan man forinden lægge Frøet 12
Timer i Blød. De spirede Planter maa
efterhaanden udtyndes til 16 cm Afstand. Ved Udtyndingen
fjernes de lysbladede Eksemplarer. Sommeren over
holdes Jorden ren og aaben. Da Planten ikke er
haardfør, maa den optages i Oktbr. Det paases
herved og under Pudsningen, at Roden ikke
saares og Hjertet ikke afskæres. Den overvintres i
Kule eller i en tør og frostfri Kælder, indslaaet i
Sand.
N. H.
I Norges nordlige Egne kan kun faa Sorter R.
lykkes, f. Eks. Ægyptisk flad, og kun paa udvalgt
Voksested.
N—k.
Rødbede til Frøavl. Toaarig.
Krydsning sker meget let mellem Sorterne indbyrdes og
med Bladbede, Runkel- og Sukkerroe, med disses
Stokløbere og med den vildtvoksende Strandbede,
hvorved kan fremkomme helt værdiløse Planter.
Avlen er ikke vanskelig, men endnu er det dog
ikke med Held lykkedes at avle Frø paa smaa, paa
Voksestedet overvintrede Planter. R. ynder
lermuldet, sund, næringsrig Jord, men helst ikke
med frisk Staldgødning til første Aar; derfor saas
de helst Aaret efter Staldgødning og faar saa
Tilskud af ca. 3-400 kg Superfosfat, 2-300 kg 37
pCt. Kaligødning og 200 kg Salpeter pr. ha. Hvor
R. skal udplantes i anden Sommer, gives 30-40
Læs Staldgødning, der maa være smittefri for
Bladskimmelsvamp, Bedens
Traadkøllesvamp, Mosaiksyge,
Rodfiltsvamp o. fl., som let kommer med fra
Foderroerne. Velforraadnet Tang virker godt i begge
Aarene. I Kystegnene lykkes Avlen bedre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
