Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træfrø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilfredsstillende godt Bed. Lader man de knuste
Frugter forinden Saaningen udtrække i flere Hold
Vand, saa største Delen af Saften fjernes, faas et
noget bedre Resultat med Udsæd af dem. (Det er
kun tilsyneladende, at alm. Røn har Tendens til
at ligge over. Det er Frugtkødets Safter, der
virker hindrende paa Spiringen. Først ved at
lufttørres for stærkt bliver Frøene tungt spirende og
samtidigt stærkt svækkede paa Spireevnen). Ved
Udsæd af Mahonia, alm. Hyld og Druehyld er der
intet i Vejen for at saa de friskplukkede Frugter
hele om Efteraaret; Spiringen vil under gode
Forhold blive god. Men ved at saa friskt udvaskede
Frø al de samme Frugter opnaas en kendelig
tidligere Spiring. Rene, friske Kærner af Rosa
canina og Hvidtjørn ligger vel i Almindelighed over
ligesom Frø man lader blive i Frøgemmet, medens
dette forraadner; men de giver dog en kendelig
lettere Spiring. Naar man i danske Planteskoler
alligevel ved disse Planters Formering
forholdsvis sjældnere anvender rent Frø, er Grunden
den, at det er ret vanskeligt at udrense Frøet, og
at det rene Frø er lovlig dyrt at købe. Teoretisk
set staar man sig altid ved at anvende Frøet af
kødede Frugter befriet for Frugtkødet. Økonomisk
set staar man sig derved i de fleste Tilfælde.
Frøets Udvaskning af blødkødede Frugter gaar let
fra Haanden, og man burde i Praksis aldrig sky
Ulejligheden derved. Endnu slettere at anvende
end hele, friske Frugter, er halvt tørrede, saaledes
som de undertiden gaar i Handelen af Hensyn til
den lettere Forsendelse. Er man henvist til at købe
dem i Mangel af bedre, bør man udbløde dem
grundigt i Vand, udlude Saften, eller endnu bedre, søge
at bortvaske det indtørrede Frugtkød.
Kirsebærstene samt renvaskede Sten af Myrobalaner og
andre Blommer kan faas i Frøhandelen i lufttørret
Tilstand. Myrobalanerne er i Reglen brugbare,
skønt de ofte ligger over. De øvrige Slags giver
kun undtagelsesvis tilfredsstillende Resultat. Det
synes at være typisk for Frø af blødkødede Frugter,
at de er særlig ømfindtlige for Tørring.
Om Frø i tørre Frøgemmer, Kapsler og Bælge
etc. gælder, at Frøene bedst opbevares i disse; men
ved Udsæden bør Frøet, naar det overhovedet kan
lade sig gøre, altid saas rent. Hjemmeavlet
Syrenfrø er det vanskeligt at faa ud af Kapslerne. Rent
Frø kan købes i Frøhandelen og er langt det bedste
at anvende. Lindefrø kan kun købes i de smaa
rundagtige, tæt lukkede Kapsler. I dette Tilfælde er
man altsaa afskaaret fra at benytte rene Frø.
Vingefrugter som Ask og Ahorn, særligt den sidste
forringes meget i Brugbarhed ved for stærk Tørring;
det samme gælder Bøg, Hestekastanje, Valnød, Eg
og Hassel, der helst bør saas om Efteraaret.
Opbevares Frøene af disse til Udsæd om Foraaret, maa
de opbevares i let fugtig Tørvejord. Valnødder
maa hindres i at udtørre ved Opbevaring i moderat
fugtigt Grus, samt med fornøden Adgang for
Luften til, at de ikke skimler eller raadner.
Det er af største praktiske Betydning at vide,
fra hvilke Avlssteder, det bedste Træfrø til
Udsæd faas. Der er her flere Hensyn at tage i
Betragtning. Erfaringen viser, at Frøets Spireevne
staar i Forhold til det Klima, i hvilket det er
modnet. Reglen tør vel antages at være den, at en
Plante, træagtig eller urteagtig, udvikler sit Frø
bedst i sin oprindelige Hjemstavn. At dette dog
ingenlunde altid er Tilfældet, fremgaar af de
Skovfrøanalyser, Johs. Rafn har ladet udføre og
offentliggøre i et højst interessant Værk,
»Skovfrøanalyser gennem 25 Aar«. Af Rafns Analyser
fremgaar det bl. a. med temmelig stor Sikkerhed,
at mange amerikanske Naaletræer (som
Chamæcyparis Lawsoniana, Abies balsamea, Picea alba),
ligesom det japanske Naaletræ Cryptomeria
japonica o. a. Planter fra fjerne Udlande giver Frø
med højere Spireevne hos os end i deres
Hjemlande. For de amerikanske Arters Vedkommende
ligger det nær at gætte paa, at det er vort Øklima,
der giver en bedre Frøudvikling, end det
amerikanske Fastlandsklima. I andre Tilfælde viser det
sig, at vort Klima giver daarligt Frø af andre
Træarter fra det amerikanske Klimat; dette gælder
saaledes Cratægus coccinea o. a. Tjørnearter.
Smaabladet Elm, Ulmus campeetre af dansk Avl er
oftest mindre godt, medens Frø af Ulmus montana,
storbladet Elm hos os giver særligt godt Frø.
Almindelige Regler for disse Forhold er det
vanskeligt at opstille, og endnu vanskeligere er det at
udrede Aarsagerne til dem.
Er det af Vigtighed at faa Frø med god
Spireevne og vide, hvorfra saadant kan faas, er det
af ikke mindre Betydning at vide, hvorfra det
Frø faas, der giver de bedste, d. v. s. de
haardføreste, smukkeste, stærkest voksende etc.
Planter. Dette fører os ind paa de meget interessante
Problemer om Akklimatisering og Proveniens.
Rimeligvis hører Akklimatiseringen til de gamle
Teorier, der fortjente at tages op til nærmere
Undersøgelse i moderne Belysning. Det er maaske
nok for dristigt helt at fornægte den; men for
Træplanternes Vedkommende spiller
Akklimatisering sikkert saa ringe en Rolle, at man i Praksis
kan se bort derfra. Det, der kan tage sig ud som
Akklimatisering for en overfladisk Betragtning, er
oftest simpelt hen en Tilpasning ved naturligt
Udvalg: De Individer eller Varieteter af en Art, der
ikke passer til et givet Klima, f. Eks. fordi de
ikke kan taale dettes Minimumstemperatur om
Vinteren, gaar til Grunde før eller senere, mens
de mere haardføre eller modstandskraftige lever
videre og sætter Frø. Saar man Frøet, tør man
vente Afkom med lignende haardføre Egenskaber
som Modertræerne. Paa denne Maade kan en
Planteart tilpasses til et Klima ved Udvalg af de
til dette mest modstandskraftige Individer,
foretaget af Naturen selv. Der kan forekomme
Tilfælde af denne Art, der ser ud som
Akklimatisering; men det er, som nævnt, Fænomener af helt
anden Natur. At en Planteart skulde forandre sin
Natur, sine Karakterejendommeligheder, ved at
den overflyttes fra et Klima til et andet, synes i
det hele lidet troligt. I hvert Tilfælde maa det
sikkert være en Proces, der tager saa mange
Generationer, at man næppe behøver at regne
dermed i Praksis for Træplanternes Vedkommende,
der kun med mange Aars Mellemrum kan
frembringe nye Generationer af Individer. Vort
nationale Træ Bøgen har, for at tage et Eksempel,
gennem de Aartusinder, der er forløbne siden dets
Indvandring, ikke akklimatiseret sig saa meget, at
det har tabt sin medfødte Følsomhed overfor
Foraarsnattefrost, mens de unge Skud endnu er sarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
