Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træfrø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og bløde. Cedrus og Araucaria vil ingen Sinde
akklimatiseres saa meget, at de uden Beskyttelse
bevarer Livet frelst gennem vore haardeste
Frostvintre; det tør man vist roligt paastaa! Er dette
rigtigt, da er det selvfølgelig ligegyldigt for
Afkommets Haardførhed, hvor et Parti Træfrø er
avlet, om i et sydligt eller i et nordligt Klima.
Det, der er det afgørende er, hvilken Art eller
Underart man har med at gøre, om denne er
haardfør eller ej, samt om Frøet er ukrydset eller
ublandet med andre, mindre haardføre Former
eller ikke. Heraf følger dog ikke, at det er uden
Forskel, om man af en eller anden Træart, f.
Eks. af Eg eller Hassel, benytter Frø til Udsæd fra
henholdsvis Skandinavien eller fra Sydevropa. Men
det er ikke Avlsstedet, der her er det afgørende;
det er Hensynet til de mange Underarter og
klimatiske Former hvori, som det synes, saa at sige
alle Arter optræder, og som ofte afviger saa meget
fra hverandre i Haardførhed, langsom eller frodig
Vækst etc., at de har højst forskellig Værdi til
Plantning hos os.
Man bruger for at betegne fra hvilke Egne eller
Himmelstrøg en Planteform oprindelig er kommen,
Ordet Proveniens. Man taler saaledes om
Skovfyr af henholdsvis norsk, skotsk, mellemtysk
eller fransk Proveniens etc. Det er nyttigt at
have et saadant teknisk Udtryk; men det burde
anvendes paa en mere koncis Maade, end det
sædvanlig finder Sted i Praksis, hvor det ofte kun
benyttes som Betegnelse for det tilfældige
Avlssted, der jo langt fra altid er det Sted, hvor den
paagældende Form forekommer vild eller er
udviklet ved naturligt Udvalg eller paa anden
Maade. Naar man om Rødgranfrø samlet
henholdsvis af vildtvoksende finske eller tyrolske Træer
siger, at det er af finsk eller tyrolsk Proveniens,
er Udtrykket korrekt anvendt og det er vejledende
for den, der skal benytte Frøet. Men at tale om
Rødgranfrø af dansk Proveniens er hverken
rigtigt eller vejledende; thi vore danske
Rødgranskove og Plantager bestaar af Træer af højst
forskelligartet Herkomst, ofte plantede imellem
hverandre. Højest kunde man om dansk Frø, samlet
af Træer af f. Eks. ublandet tyrolsk Proveniens,
bruge Udtrykket »tyrolsk Proveniens, men dansk
Avl«. Bruges Betegnelsen dansk Proveniens om
f. Eks. Agern eller Avnbøgfrø, burde Meningen
heraf altid være, at Frøet ikke blot er dansk Avl,
men at Modertræerne er af oprindelig dansk
Herkomst, voksende i eller stammende fra vore
oprindelige, vildtvoksende Skove. At Træfrø af
forskellig Proveniens giver Afkom af meget
forskellig Værdi og Anvendelighed, kan ingen erfaren
Planteskolegartner eller Forstmand have undgaaet
at se Eksempler paa i sin Praksis. Har man
samtidigt i Planteskolen saaet Gyvelfrø af italiensk
og dansk Herkomst, vil man have erfaret, at det
første gav Planter, der første Aar blev dobbelt
saa høje som de danske, men at de i de følgende
Vintre viste sig lidet modstandskraftige mod
Frost. Har man Side om Side i Planteskolen saaet
Skovfyr af skotsk og af tysk Proveniens, vil Bedet
efter det første have givet sunde Planter, mens
Planterne i Bedet efter det tyske Frø blev
hærgede af Sygdom. Har man saaet Hasselnødder af
norsk Proveniens, vil man allerede før Saaningen
have erfaret, at Nødderne var smaa og
tykskallede. Har man samtidig saaet engelske,
hollandske og maaske spanske Hassel, vil man have set,
at disse var større og mindre tykskallede; men
man vil ogsaa have erfaret, at Planterne, der
fremkom af disse Frø af forskellig Proveniens,
udviklede sig forskelligt. Det norske Frø gav
Planter med lavere Vækst, de modnede Aarsskuddet
tidligt og fast i Eftersommeren, mens Planterne
efter det øvrige Frø gav frodigere Planter, der
fortsatte Væksten længere ud paa Efteraaret, ja
Planterne efter det spanske Frø fortsatte maaske
Væksten saa længe, at den ikke var afsluttet, da
Frosten kom og afsved Bladene og Skudspidserne,
der det følgende Foraar sad visne og dræbte.
Pladsen tillader ikke at komme nærmere ind
paa de betydningsfulde Spørgsmaal Proveniens og
klimatiske Varieteter, der kunde belyses gennem
snart sagt en Uendelighed af Eksempler. Der maa
henvises til Skovbrugslitteraturen, hvor Sagen er
ret grundigt behandlet for mange Arters
Vedkommende. For de fleste specielle Havetræers og
Buskes Vedkommende staar derimod meget tilbage
at søge udredet, og deriblandt meget af
Betydning.
Man kunde stille det Spørgsmaal, om man til
et givet Klima, som f. Eks. det danske
fortrinsvis bør anvende til Udsæd Træfrø af nordlig eller
af sydlig Proveniens. Den gængse Opfattelse er
vistnok, at Frø fra de nordlige Lande giver de
haardføreste Planter. Dette er ogsaa delvis
rigtigt De nordlige Planteformer er tilpassede til et
Klima med lang Hviletid og kort Vækstperiode.
Foraaret kommer ofte brat. Planterne vaagner
hurtigt til Live med den milde Aarstid, og de
skal hurtigt have Væksten afsluttet for at kunne
modstaa Vinteren med dens høje Kuldegrader og
barske Vejr. Derfor har Træplanter af nordlig
Proveniens (ogsaa naar de er henflyttede til et
sydligere Klima) gerne tidligere Løvspring og
kortere Vækstperiode, end de af sydlig Proveniens.
Disse sidste er tilpassede efter et Klima med milde
Vintre, tidlige Foraar og en lang Sommer. De
kræver mere Varme i Luften før de springer ud
og afslutter først Væksten efter en lang
Vækstperiode. Disse Egenskaber beholder de, ogsaa naar
de henflyttes til et nordligt Klima. Her indtræffer
den varmere Aarstid forholdsvis sent, og Væksten
begynder derfor ogsaa senere om Foraaret, end hos
de tilsvarende, nordlige Former af samme eller
nærstaaende Arter. Til Gengæld har de længere
Vækstperiode; de er derfor stærkere voksende, men
naar ofte ikke at faa Væksten forsvarligt afsluttet
inden den kolde Aarstid kommer, og er da
mindre haardføre mod Vinterkulden. I
Overensstemmelse med det fremsatte, vil det ofte erfares, at
naar man Side om Side saar eller henplanter
klimatiske Varieteter (eller meget nærstaaende
Arter) henholdsvis af meget nordlig og sydlig
Proveniens i vort Land, da vil de nordlige springe
tidligst ud om Foraaret og være stærkest udsat
for at lide af Nattefrost; de vil give kortere
Aarsskud, altsaa blive lavere af Vækst, og de vil
tidligere og fastere afslutte Aarets Tilvækst og
følgelig være mindre udsat for at tage Skade af
Frosten om Vinteren. Saafremt man ved
Haardførhed forstaar Modstandskraft mod Vinterkulden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
