- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
48

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

, Capitel II.

forfriskende Søbade, de frembyde. Paa samme Tid er Fisken i
Middelhavet, hvis Temperatur er omkring 2 0 høiere end i Havet
paa samme Brede, i Regelen kun middelmaadig. Det er ofte
Tilfældet, at samme Fiskeart er udmærket i Vand af lav Temperatur,
men meget slet i varmere Vand. Saaledes er det ved
Nordamerikas Kyster. Den Fisk, der fanges i det kolde Vand ved disse,
er fortrinlig, medens samme Slags Fisk, fanget ved Golfstrømmens
ydre Kant, altsaa kun i ringe Afstand, har et blødt Kjød, og er
næsten uspiselig. Det samme er Tilfældet i det Stille Hav. Her
flyder en kold Strøm fra Syd langsmed Kysterne af Chili, Peru
samt Ecuador, og naaer Gallapagos-Øerne under Ekvator. I dette
Strøg finder man Fisk i stor Mængde og af een Godhed, der
intetsteds overtræffes. Men kommer man længere ud i Havet, ved
Selskabsøerne og andetsteds, hvor Korallerne findes i Mængde, og
Vandet er varmere, vil man finde, at Fisken der, skjønt den i
Farvepragt kappes med Tropernes Fugle, Blomster og Insecter,
er daarlig, og kun agtes ringe som Føde. Jeg har endog kjendt
Sømænd, som efter lange Søreiser foretrak salt Kjød og Flesk for
en Ret af saadan Fisk. De faa Oplysninger, vi have om denne
Gjenstand, synes at opfordre til videre Undersøgelse af, hvorvidt
visse Fiskearters Opholdssted ikke staaer i Sammenhæng med
Vandets Temperatur. Maaskee danne de varme og kolde Strømme
i Havet de store Veie, ad hvilke „Trækfiske" foretage deres
Vandringer. Hvorfor skulde ikke Fiskene være ligesaa afhængige af
Climatet, som Planter eller Fugle og andre Dyr paa Landet, i
Luften eller Vandet? Om nogle Fiske vide vi jo, at de ere
indskrænkede til visse Climater, eller med andre Ord, at de leve, hvor
Temperaturen varierer indenfor visse Grændser.

Maneter. 132. Søfarende have ofte stødt paa store Mængder af unge
’Maneter (Medusæ), der dreve med Golfstrømmen. Man veed, at
disse ere et Hovednæringsmiddel for Hvalfisken, men hvorhen de
ad denne Vei vare bestemte, har været Gjenstand for megen
Grublen; thi det er vel bekjendt, at Rethvalen skyer denne Strøms
varme Vande. En erfaren Skibsfører har berettet mig, at han for
flere Aar siden, udenfor Kysten af Florida, i Golfstrømmen saae
et saadant „Stiim af Manetere, som han aldrig før havde hørt
tale om." Havet var milevidt bedækket af dem. De saae ud
nærved, sagde han, som Egenødder, der ftøde i en Flod; men der
var saa fuldt af dem, at de fuldstændigt bedækkede Søen, og gave
dette i nogen Frastand Udseendet af en uhyre Slette, overstrøet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free