Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
, Capitel II.
da først fuldstændigt forstaae denne store Maskines Bevægelse i
det Hele.
165. Vi see saaledes, at Iagttagelserne have viist os, at der
mellem 30 eller 35° Nordbrede og den samme Parallelcirkel
søn-denfor Ekvator ligge hele Jorden rundt to Strøg af stadige og
stedsevarende Vinde, nemlig Nordostpassatens Belte nordenfor, og
Sydostpassatens søndenfor Ekvator. Naar man undtager enkelte
ubetydelige Afbrydelser, blæse disse Vinde uafladeligt, og ere
ligesaa stadige og bestandige, som Strømningen i Mississippi-Floden;
de bevæge sig altid i samme Retning (Pl. I), og afvige kun fra
denne, naar et eller andet Sted en Orkan eller et regnløst Strøg
bøier dem tilside, og bringer dem til at blæse som Monsoner eller
som Land- og Søbriser. Da disse to Hovedstrømme i Luften
bestandig flyde fra Polerne mod Ekvator, kunne vi med Sikkerhed
slutte, at den Luft, som de holde i Bevægelse, maa ad en eller
anden Vei vende tilbage til det Sted henimod Polerne, hvorfra
den kom. Var dette ikke Tilfældet, maatte Passatvindene snart
udtømme Luftforraadet i Atmosphærens Polaregne, sammenhobe
det Hele ved Ekvator, og derpaa holde op at blæse af Mangel
paa Luft.
! 166. Endvidere maa den tilbagegaaende Luftstrøm være i
Atmosphærens øvre Strøg, idetmindste indtil den er kommen over
de Bredeparalleller, imellem hvilke Passaterne blæse paa
Overfladen. Den maa ogsaa bevæge sig i en Retning, der er modsat
den Vind, som er under den, og hvis Luft den skal erstatte.
Tillige maae saavel Strømmene som Modstrømmene bevæge sig efter
spiralformige eller loxodromiske Linier, der bøie mod Vest, naar
de gaae fra Polerne til Ekvator, mod Øst, naar de gaae den
modsatte Vei. Dette bevirkes ved Jordens Omdreining om dens Axe.
.167. Jorden dreier sig fra Vest mod Øst. Hvis vi derfor
tænke os en Luftpartikel at blive fra Nordpolen, hvor den er i
Hvile, sat i Bevægelse i lige Retning mod Ekvator, saa ville vi
lettelig indsee, at det for denne Partikel, der kom fra Axen for den
daglige Omdreining, hvor den altsaa ikke deeltog i denne Jordens
daglige Bevægelse, vilde under dens Vandring sydefter paa Grund
af dens Træghed være, som om Jorden ligesom gled bort under
den, og det vilde da synes, som om den kom fra Nordost, og gik
imod Sydvest; med andre Ord, Luftpartikelen vilde forholde sig
som Nordostvind. Lad os for større Tydeligheds Skyld tage en
Jordglobus for os. Stil Madeira f. Ex. under Messingmeridianen;
Passatstrøgene.
I
I
Tilbagegaaende
Strøm.
Daglige
Omdreinings Virkning paa
Passaterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
