Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Capitel VIII.
1 301. Hvorledes end dette forholder sig, saa synes de
Kjendsgjerninger, der ere anførte i § 298, tilstrækkeligt at godtgjøre, at
der baade fra det Røde Hav og fra Middelhavet maa være en
udgaaende Understrøm; og de synes ligesaa tydeligt at betegne
Aarsagen til den Strømning, som flyder ind i disse Have. Vi have
(§ 296) søgt at bevise, at saadanne Strømninger maae opstaae paa
Grund af Saltene i Vandet, men indsigtsfulde Mænd have ikke
fundet denne Beviisførelse fyldestgjørende. Iblandt disse ere
Admiral Smyth og Sir Charles Lyell, hvis Anskuelser igjen afvige fra
hinanden indbyrdes. Den Prøve af Middelhavets Vand. som af
Wollaston blev undersøgt (§ 300), blev af Admiral Smyth optaget
i 1820, og, som vi have seet, paa 670 Favnes Dyb. Men senere
fandt Admiralen, at Vandet paa den grundeste Seetion i Strædet
ikke var over 160 Favne, medens det indenfor var over 900. Heraf
slutter Sir Charles Lyell, at den stor^ Saltmængde, som kommer
ind i Middelhavet, ikke igjen kan gaae ud af samme; thi alt
det Vand, siger han, som paa Grund af sin speeifike Vægt synker
dybere end 160 Favne, kan ikke overskride den undersøiske
Skranke, der ligger tvers over Gibralstrædet paa dets grundeste Deel.
i- 302. Var denne Slutningsmaade rigtig, maatte alle
Fordybninger paa Havets Bund, især de, som ligge i det stærkt
fordampende Passatstrøg, efterhaanden opfyldes med fast Saltmasse. Et
saadant Ferhold er dog neppe tænkeligt. Endvidere maatte Vandet
paa Bunden af dybe Indsøer altid forblive, hvor det er. Vi maae
antage, at det befinder sig der paa Grund af sin større Tæthed,
men vi have intet Beviis for, at - det stedse der forbliver. Var
dette saa, maatte alt det Vand, som flyder ud gjennem Udløbet,
kun strømme til i saadan Dybde, som dette har, og vi vilde
overalt, hvor en Flod i nogen Strækning har samme Bredde, have
ligesaa stærk Strøm, hvor den flyder ad en umærkelig Skraaning,
som der, hvor den fra denne styrter sig ud over et Fald. At
dette ikke er saa i Naturen, kunne vi overtyde os om ved blot
at betragte Vandet i en Mølledam, naar det løber ud over
Dæmningen. I den dybe Dam løber Vandet langsomt, men dets
Bevægelse bliver hurtigere, eftersom det bliver grundere, og nærmer
sig Dæmningen. Sir Charles synes at antage, at der ikke findes
nogen Kraft, der saa at sige kan drage det Vand op, der engang
er sunket dybere end Vasdragets grundeste Deel. Men var dette
saa, kunde der aldrig være dybt Vand lige indenfor de grunde
Banker, der ofte ligge tvers over store Floders Udløb i Havet.
Hvorledes føres
bort.
Vertical St rem
ning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
