Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Vindenes geologiske Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Vindenes geologiske Virkning. 209
Regn, end de nu gjøre; at deres Fordampning vilde blive stærkere
paa Grund af den tørrere Lnft, og at deres Flade, ligesom er
Tilfældet med det Caspiske Hav, vilde synke ned til en saadan
Vandstand, at Fordampning og Nedbør bleve netop lige store.
407. Vi erkjende her Tilværelsen af et selvstyrende Princip,
som bevirker denne Lighed. Ved Vandfladens Sænkning formindskes
ogsaa Udstrækningen af dens Overflade, og Sænkningen vil derfor
vedblive, indtil den fordampende Overflade er saa liden, at de
Dunster, den afgiver, blive netop lige med den Vandmængde, som
i Form af Regn, Dug, Tilløb o. s. v. gives den tilbage. Vi kunne
godt tænke os, at en Indsø paa denne Maade kunde synke saa
dybt, at den intet Afløb havde mod Havet. Dens Vande vilde da
ved de *Salte, som ved Floder samt Bække føres ud i den,
efterhaanden blive saltere og saltere, og maaskee kunde den synke saa
dybt, at dens Flade ligesom det Døde Havs kom under Oceanets.
Gaae vi tilbage til hine store amerikanske Søer, saa indsee vi,
at de Forholde, vi i forrige § have fremstillet, lettelig kunde have
til Følge, at St. Lawrencefloden blev tør, og at vi istedetfor store
Ferskvande vilde have en Række af Saltsøer, hvis Flade laae
dybere end Havets. En anden Aarsag til en saadan Sænkning
kunde ogsaa tænkes i Fremstaaelsen af Landstrækninger i de Dele
af Havet, hvorfra Vindene nu bringe Dampe til disse Søer.
Følgen vilde være mindre Regn, mindre Skyer og en raskere
Fordampning.
408. Hvad vi her exempelviis have fremsat til Belysning af
vore Paastande, har sin fuldstændige Analogi i Naturen. Geologerne
sige os, at Bjergkjæder have hævet sig tvers over Vindenes Vei,
og at"Fastlande ere fremstaaede af Havets Bund; udentvivl have
saadanne Forandringer gjennem Vindene viist sin Indflydelse i
fjerne Egne; thi Mængden af Nedbør er bleven forandret i
forskjellige Strøg. Saltsøen i Utah afgiver Exempel paa et
Vandbækken, hvis Afløb mod Havet er standset. Det siges, at Sporene
af et Udløb her tydeligt lade sig see. Nu fylder Naturen dens
Leie med Salt for at gjøre Fordampningen lige med den
formindskede Nedbør. Indsøerne i Nordamerika vise ogsaa Spor af
tidligere at have havt en høiere Vandstand og et Udløb sydefter
til den Mexikanske Bugt; man veed endogsaa, at Baade tidligere
have kunnet gaae fra Mississippien ind i de store Søer. Nu ligger
Saltsøen i Sydvest for disse, og det er altsaa sandsynligt, at de
samme Aarsager, der gjorde Nedbøren mindre for hiint Bækken,
14
Selvstyrende
Princip.
Exempler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
