Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
norske Handels- og Orlogsskibe og fra alle
Fæstninger. Christian Frederik, som 1814 en kort Tid
var Norges Konge, gav sit ny Rige dets eget Flag,
som ogsaa blev antaget og anerkjendt. Ved
Overenskomsten i Moss forpligtede den svenske Konge
sig til at respektere det norske Flag under
Vaaben-stilstanden. Samme Efteraar foresloges som Tillæg
til Grundloven af 17. Maj følgende: »Norge har
Ret til at have sit eget Koffardiflag. Dets
Orlogs-flag bliver et Unionsflag.« Dette blev senere
Paragraf 111 i den nuværende Grundlov. Den 7de
Marts 1815 bestemte Karl Johan paa Kongens,
Karl XIII’s Vegne det fælles Orlogsflag for Sverige
og Norge. Dette var, væsentlig af Hensyn til
Sørøverstaterne, det svenske Flag, kun var de danske
Farver indsat i det øverste Hjørne. Paa Grund
af sin overvejende svenske Karakter vakte det
almindelig Misfornøjelse i Landet. Den 16. Maj
1821 besluttede Stortinget paa lovlig Maade at
antage et nyt Handelsflag, sammensat som Norges
nuværende Flag, men uden Unionsmærke. Kongen
anerkjendte dette, men tillod det kun at anvendes
i »nærmere Farvande«; i fjærnere befalede han.
at alle norske og svenske Skibe skulde føre
Unions-flaget. Denne Befaling toges dog tilbage 1838,
hvad der vakte stor Jubel. Det var den Gang,
Wergeland skrev sine kjendte Flagsange til Herman
Foss og Jonas Anton Hjelm. Allerede 1837 var
en Adresse angaaende flere Unionssager, deriblandt
ogsaa Orlogsflaget, indgiven til Kongen; heri
erklæredes, at Orlogsflaget ikke var i
Overensstemmelse med Lighedsgrundsætningen, idet det var
svensk med et for Norge fremmed Mærke.
»Nationen saa heri en for Nationalfølelsen saarende
Tilsidesættelse af Norges retmæssige Krav.« Til
en Afgjørelse kom det dog ikke før 1842, da der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
