Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svanen kan bløde sig tildøde i hønsegaarden, men den betakker sig
for at appellere til hønsenes forstaaelse eller medfølelse. Og saa tilsidst
— hun kan ikke hæve sig ud af det altsammen, ryste det alt af sig,
— hvad er der i hendes opdragelse og foregaaende liv, som skulde
kunne give hende kraften og evnen til det, — men bli i fornedrelsen,
det vil hun ikke, og det er den sidste levning af alt, hvad der er stolt
og frit hos Hedda Gabler, som bringer hende til at sætte pistolen for
tindingen og trykke løs.
Hedda Gabler staar der som type for de kvinder, hvem vi i det
daglige liv kalder ukvindelige, og som et levende vidnesbyrd om, hvad
samfundets opdragelse af kvinderne og samfundets opfatning af
kvindernes plads og bestemmelse gjør saadanne kvinder til. Og Thea
Elvsted staar der som type for de kvinder, som er saa meget
almindeligere, som af verden kaldes kvindelige, men som vi kvindesagskvinder
kalder kvindagtige.
Thea Elvsted opfylder alle det gamle kvindeideals fordringer. Ja
det vil si, spidsborgerne, som holder sterkt paa det gamle
kvindelig-hedsideal, vilde ikke billige, at hun er løbet fra sin gamle foged og
hans børn, men med fradrag af dette er hun kvinden, som hun bør
være. Hun er ikke begavet — Thea Elvsted er rent ud sagt lidt dum,
men det bør en kvinde være, det er yndigt, at en kvinde er det. Hun
er frygtsom, hjælpeløs, blir let forskrækket og forvirret — men der hvor
det gjælder den elskede, viser hun, drevet af sin kjærlighed, et naivt,
ubevidst, reflektionsløst mod, — og da naar det gjælder den, en kvinde
elsker, er kvindeligt mod paa sin plads, ellers er mod en ukvindelig
egenskab. Der er hos hende,’"som hos alle kvindelige kvinder, et stærkt
drag af moderlighed i hendes følelse for Løvborg, — men som saa mange
kvindelige elskerinder og mødre tør hun ikke aabenlyst komme frem
med sin ængstelighed og sin omhu — hun ved, at mænd som oftest
irriteres af det — og saa gaar hun paa ægte kvindelig vis de skjulte
veje for at beskytte ham mod ham selv. Hun er fordringsløs —
Løvborg maa da endelig ikke gaa fra det lystige lag for hendes skyld,
— hun er tilgivende, ja hun er mere, hun har den rette kvindelige
ædelmodighed, som ikke engang vil høre om hans forvildelser. Havde
Thea været gift med Løvborg, saa havde han kunnet være utro mod
hende gang paa gang, hun havde tilgit ham længe, før han bad om
tilgivelse ; naar han bare bredte armene ud, havde hun med jubel kastet
sig i dem, og hvis han vilde bekjende for hende, hvad han havde
forbrudt, saa havde hun lagt haanden over hans mund og sagt: „Jeg
vil ikke høre noget" — saaledes som hnn siger, da hun tror, Løvborg
vil tilstaa noget om svirenattens forvildelser. Og havde han forstødt
og forladt hende, saa havde hun bare som en hund krøbet tilbage til
hans dør og havde rørt ham lidt og irriteret ham meget ved at afslaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
