Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ta sig frem over høifj eldet midtvinters med den haandfuld
mænd, som endda blev ham tro. Men sid en gik sagn i de
bygderne, hvor den flygtende konge for, om trold som
blev drevet væk ved hans bønner, og om arbeidsfolket,
hvis matforraad strak til at mætte store skårer, da Olav
hadde velsignet gryterne.
Ned gjennem Gudbrandsdalen, over Hedemarken og
Eidsskogen flygtet Olav til sin hustrus bror i Sverige.
Der skaffet han sig skiber om sommeren og drog videre
til Rusland.
Gotlændingerne hævdet siden, at det var Hellig Olav
som hadde kristnet øen, da han laa der med sine skiber
paa flugten. Han blev dyrket som Gotlands
nationalhelgen, og guterne mente, ogsaa deres land hadde faat sin
kristenret av St. Olav.
I Rusland fandt han gjestevenskap hos den fyrsten som
var blit gift med Ingegerd, Olavs fæstemø engang. Nogen
skjønne kjærlighetsvers som tillægges kongen fortæller,
at det var hende han hadde elsket – skjønt han kanske
aldrig hadde set hende før nu. Men for middelalderens
mennesker var det ikke noget merkelig i at en ung konge
elsket en kvinde han bare kjendte av ryet om hendes
skjønhet og godhet, eller at hun elsket en mand efter det
som hun hadde spurt om hans daad. En dag staar Olav
paa en haug og ser Ingegerd ride ut, han kvæder om det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
