Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. «Kong Kaare»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
han vokset op i Efterklangen af de store Revo«
lutioner, af Rousseau og Voltaire. Vist er det,
at Eli paa en forunderlig Maate følte sig i Slægt
med denne Bedstefar; hun længtet efter den
samme Enkelhet og Naturlighet; efter hans Ro
og Klarhet. Men hun havde saa lang en Vei
at gaa —.
Hun lænet sig et Øieblik mot Kaares Skul«
der; det var som et lite ængsteligt Kjærtegn.
Alle hendes Tanker gik imot ham; men hun
maatte jo ikke plage ham med sine Spekula«
tioner. Og hun rettet sig straks igjen. Kaares
Blik var atter fjernt, og uvilkaarlig gled der
gjennem hendes Sind et Ord, som Bedstefar sa
nogen Dage før han døde. Det var en Efter«
middag, hun sat hos ham i den lune Stue,
meris Solens Straaler streifet Billedet af hans
afdøde Hustru, som han havde elsket med en
Kjærlighet, som lignet Tilbedelse. «Alle Men«
nesker blir alene tilsidst,» sa han og sukket saa
saart og inderlig. Da havde Eli lagt sin Arm
om hans Hals og hvisket: «Du savner Bedste«
mor forfærdelig, Bedstefar.»
Han svarte ikke med det samme. Men om
lidt strøk han hende over Haaret, saa uendelig
ømt og varsomt og sa: «Vet du, hvad jeg vilde
ønske, Jenta mi; jeg vilde ønske det snart
kom paa Mote igjen at elske én og være trofast
mot den.» Det var i den Tid hun havde det
ondt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
