Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Sjelden havde han følt sig saa fallit; han var
ikke engang kommet til at gjøre Kur. Hun vir«
ket som en Isbræ, kold og klar — men rimelig«
vis med et brændende Krater under Overflaten.
Det mærket han, da hun graat. Og da hun
var sint ogsaa, skjønt hun jo behersket sig for«
holdsvis bra. Trods alt var det allikevel noget
ved hende han likte. Hun var da ialfald ikke
himmelblaa og langtækkelig som Præstefruen,
eller cigaretrøkende Buksedame som Gulliksens
Tupsy. — Hei vil du gaa, dit gamle Øk!
Han havde tænkt, at hun kunde tait Fornuft
med den Gamle paa Præstgard. Men til det
var hun altsaa ikke den rette. Den Olav Præst«
gard var ogsaa en Dot, som ikke kunde ordne
den Sak selv.
Men imorgen fik han altsaa ta en Tur dit
— før han nu reiste til England.
Og saa den latterlige Irisroten. Da var hun
infam.
I en Sving gav han Pakken et Puf, saa den
trillet i Veigrøften. Han kunde da ikke oven«
ikjøpet komme hjem med en Irisrot.
«Du miste noko, skal me ta det upp att?»
sa Gutten bakpaa.
«Nei, det var ingenting. Sov bare videre
du.» Og Hesten fik et Rap, som satte Stripe
over Ryggen.
Men da bet Gutten Tænderne sammen og
tok Mod til sig: «Nei no fær du fli meg Svipa;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
