Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. «Mors Dag»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
tat det frem i Lyset, i det Lys hun havde tændt
for ham hin Kvæld ved Tjernet, og han var
kommet igjennem det. Ut af Taaken. Han
var fri og glad. Ja, han maatte si hende idag,
at hun var den bedste Mor i Verden, for idag
var det den Dag, da alle havde Lov at si sine
Mødre dumme Ting.
Og han fortalte om Marie og om «Mors
Dag,» om Kirken som var saa vakker, om San*
gen og Musiken og Roserne som blev kastet
ind til ham.
Og han endte med at si: «Min lille ameri«
kanske Veninde har lært mig meget idag. Hun
er saa naturlig og god. Saa troskyldig, skjønt
hun er lærd som en Professor. Vet du, hun
kan stundom minde mig om Liv. Hendes største
Ønske er at bli en likesaa god Mor som hendes
egen har vært; det siger hun ganske likefrem.
Hvis jeg havde vært Pike, vilde jeg ønsket det
samme; men nu faar jeg nøie mig med at ønske
jeg kunde bli saa pas til Kar, at du kunde like
mig lidt fremdeles.» —
— Da Kaare fved Midnat havde sluttet sit
Brev og skulde gaa iseng, banket det paa hans
Dør. Det var Carl. Han var blekere
end vanligt, og hans Øine var slørede efter
Absinthen.
«Naa, kommer du nu først hjem?»
«Ja; det blev sent. Skal du lægge dig?»
«Havde tænkt det. Jeg har skrevet et langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
