Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
sereture at drøfte Præst eller Ikke-Præst, indtil jeg en
skønne Dag til en vis Forbauselse for Samtiden — ikke
mindst for min Kone — erklærede, at jeg vilde være
Præst."
Efterat han, samme Aar, var bleven ordineret, har jeg
skrevet et Brev til ham, hvis Indhold jeg ikke mindes, men
hvis Karakter og Retning fremgaar af hans Svarbrev (3.
Novbr. 1884), som jeg anfører et IZen^ere Stykke ai, fordi
det er betegnende for vort loru6^aaen6e og for vort nu
følgende Forhold: Tak for Dit venlige Brev. Jeg havde
jo nok ventet Brev fra Dig, ogsaa et virkeligt Brev fra
en Ven, og det har jeg ogsaa faaet. Jeg nar altsaa Intet at
beklage mig over, skulde man tro — og dog kan jeg ikke
negte, at der var noget, der ligesom gjorde ondt inden i
mig, da jeg læste det. Var jeg saadan rigtig Præst", —
ja muligvis burde jeg ikke sige „Præst" med Citations
tegn, men kort og godt kristen Præst (muligvis, siger jeg,
ti jeg ved det egentligt ikke) — altsaa, var jeg det, saa burde
jeg vel sige, at det gjorde mig ondt for Din Skyld. Men det
ville ikke være Sandhed, ikke iul6 3an6ne6 i6etmin63te.
Endnu mindre gør det mig ondt for min egen Skyld, —
men for begges, eller for en bristende Harmonis Skyld.
Dine Ord lyde til mig, som om de kom fra et fjernt, fjernt
Sted og kun svagt klingende og halvt brustne kunde naa
frem til mig; — der er noget saa vemodigt i et Farvels
Ekko langt borte .... Det er en Stemning, der toner i
mig, ikke blot, naar jeg ser tilda^e paa Din og min Vej,
hvorledes de langsomt og sikkert have fjernet sig fra hin
anden, saa vi nu maa løfte Røsten for at kaa Grenlvd, men
ogsaa naar jeg maaler mine egne vildsomme Stier etter den
Kongevej, livorpaa jeg skulde gaa." — I de følgende /^.ar
kommer han ofte tilbake til det samme Emne. Saaledes i et
Brev, der er skrevet paa min Fødselsdag 189 1: Vi have
jo talt meget sammen, og tXnkt eller drømt sammen, og
det bliver tilsammen: vi have levet meget 3ammen. Og 522
er det saa underligt, at vi ikke 322d2n kan leve sammen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
