Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Virkning: hvad vi kalde Middel, er den Aarsag, der
bevirker Opnaaelsen af Formaalet. Her se vi da Muligheden af en
Videnskab om det, der bør være: Ordet bør udtrykker
Fordringen om Midler til et givet Formaal. I enhver Trang eller
Drift ligger en saadan Fordring, og hvad vi kalde Samvittighed,
er en dyb indre Trang til at hævde eller frembringe noget Værdifuldt
i Verden. — Ved det nødvendige Forhold mellem Formaal
og Midler bliver en videnskabelig Etik mulig. Men Formaalet
forudsættes givet — og, som det vil vise sig, Problemet opstaar
igen, naar der spørges, hvilket Formaal vi forudsætte som
det højeste, — hvilken Værdi der for os er Grundværdien.
Til samme Resultat, som Betragtningen af Handlingen i dens
Forhold til Formaalet har ført os, komme vi ogsaa ved en
nærmere Betragtning af den Sætning, at Domme om Godt og Ondt
ere Følelsesytringer. Følelsesytringen forudsætter her, at
Anskuelsen af eller Forestillingen om en Handling har bevæget os i
vort Indre, har fremmet eller hæmmet en uvilkaarlig Stræben,
en bevidst eller ubevidst Interesse i os. Lyst- og Ulystfølelser
hænge — som Følelseslivets Biologi viser — sammen med, at
vort Liv eller dog en Del af vort Liv fremmes eller hæmmes.
Derved bestemmes, hvad der faar Værdi for os og altsaa kan
gøres til Formaal. Al Værdi afhænger af Livsforholdene og af
Livets Trin. Det menneskelige Følelsesliv er derfor kun
forstaaeligt i Sammenhæng med de menneskelige Livsforhold. Og
kun i sine simpleste Former og i de voldsomste Affekter er
Følelsen ganske blind. Sin bestemte, fuldt udviklede Form faar
den kun ved, at den forbindes med Forestillinger. Glæden
forudsætter Forestillingen om en lystvækkende Genstand, Sorgen
Forestillingen om Tabet af en saadan. Haab og Frygt forudsætte
Forestillinger om Muligheden af visse lyst- eller ulystvækkende
Begivenheder.
Derved faa vi ogsaa her fastere Grund under Fødderne. »Om
Følelser kan man ikke disputere«; men man kan disputere om
de Forestillinger, til hvilke Følelserne ere knyttede, idet man
kan undersøge disse Forestillingers Forhold til Erfaringen. Og
man kan undersøge selve de Tilstande, som vise sig værdifulde,
og søge at finde, under hvilke Betingelser de indtræde; man vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
