- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
65

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nødvendigvis underligger. Det er nu ikke sandsynligt, at enhver
saadan Begrænsning skulde kunne falde bort. Ti det viser sig
overalt, hvor man gaar tilbage til det principielle Grundlag for
vor Erkendelse, at Begrundelse og Begrænsning følges ad. Og
det kan nu engang ikke være anderledes, da enhver Begrundelse
hviler paa visse Forudsætninger. At overse dette fører til
Dogmatisme. Det har været min Bestræbelse klart og bestemt
at pege paa de Punkter, hvor en streng, rationel Etik hviler
paa psykologiske og historiske Forudsætninger, der ikke overalt
og til alle Tider gøre sig gældende. Imidlertid indrømmer jeg,
at de omtalte Arbejder kunne tjene til at supplere min
Fremstilling ved at belyse Sider ved Problemerne, som denne maaske
ikke har ladet komme til deres fulde Ret. Og da de tillige vidne
om den Interesse for etiske Problemer, som i de senere Aar
har rørt sig herhjemme, skal jeg gaa noget nærmere ind paa
disse Arbejder, hvad det afgørende Hovedpunkt angaar.

De Vanskeligheder, som gøre sig gældende ved ethvert Forsøg
paa videnskabelig Etik, have deres Grund i, at alle etiske
Begreber og Sætninger angaa Værdiforhold. Etiske Domme udsige
Forholdet mellem menneskelige Handlinger og de Formaal,
de skulle tjene, og Begrebet Formaal forudsætter igen Begrebet
Værdi, naar man ikke tager Ordet »Formaal« i billedlig
Betydning. Men Værdi kan igen kun det have, der tænkes i
Forhold til et levende Væsens Følelse. Der kommer derved et
subjektivt Element ind. Og desuden kende alle levende Væsener
ikke nødvendigvis de samme Værdier, hvorfor de heller ikke
stille sig de samme Formaal. Her kan da Værdi staa imod
Værdi, i hvert Tilfælde, naar man gaar tilbage til
Grundværdierne, hvoraf de specielle Værdier afhænge.

I det Foregaaende har jeg vist, hvorledes jeg selv stiller
mig til disse Vanskeligheder. Enhver Etik maa, fra hvilken
Grundværdi den saa gaar ud, søge Midler og Veje til at frembringe
det Værdifulde i Virkelighedens Verden. Den maa stille sig paa
Erfaringens Grund, baade naar det gælder om at paavise, hvori
det Værdifulde bestaar, og naar det gælder om at finde Midler
og Veje til at frembringe det. I begge Henseender grunder
Etiken sig efter min Opfattelse paa Biologi, Psykologi og Sociologi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free