- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
86

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

formedelst den kan Individet virke med fuld Kraft. Hvor Individet
ikke har handlet efter sin fulde Ejendommelighed, har det
(som Schleiermacher har sagt) heller ikke været helt aktivt.
Og jo mere Individet i sin betydningsfuldeste Handlen kan virke
ud af sin inderste Ejendommelighed, desmere staar det ikke blot
som Middel, men ogsaa som Formaal; dets egen dybeste
Tilfredsstillelse ledsager da dets Handlen. —

Man maa sikkert endog gaa et Skridt videre. Der kan gives
Mennesker, som ingen egentlig etisk Følelse besidde, og som
heller ikke behøve nogen. Det, som de kunne yde, yde de af
ganske Hjerte, uden at de anstille nogen Vurdering af deres
egne eller Andres Handlinger. De gaa fuldstændigt op i en
Virksomhed, som ganske stemmer med deres Evner og Drifter,
uden nogensrade at tvivle om dens Berettigelse og Betydning,
og uden at deres Iver kølnes. Det kan være Dyrkning af Kunst
eller Videnskab, Virksomhed i Samfundets Tjeneste eller for deres
Families Underhold. Eller de høre til de lykkelige Naturer, der
sprede Lys og Glæde omkring sig, blot ved at være til. Om der
gives mange af den Art Mennesker, er ikke let at sige; men
der er Intet til Hinder for, at der i det Hele kan gives
saadanne. Af Hjertet gøre de Lovens Gerninger uden at have
Loven, og hvad skulde Etiken have at indvende derimod? Etiken
er til for Livets Skyld, og Livet ikke for Etikens.

Der kan saaledes være overordentligt store Forskelligheder
mellem Individerne i Henseende til Samvittighed, og det vilde
være dogmatisk her at fastslaa en bestemt Type som den eneste
rette. Disse Forskelligheder træde naturligvis især frem dér,
hvor man fjerner sig fra den positive Moralitet; ti denne har i
alle sine Former en Tendens til at betragte alle Individer som
ens. Forsøgene paa at udvikle en filosofisk Etik vidne om de
Forskelligheder, der faktisk ere til Stede, idet de enkelte
Filosofer hver for sig beskrive og fremstille den Art af Samvittighed,
som de bedst kende. En »personlig Ligning« gør sig her
gældende[1],
og den filosofiske Etiks Historie har blandt Andet


[1] Smlgn. Frank Chapman Sharp:
The personal equation in Ethics.
(Transactions of the Wisconsin Academy. 1894—1895). — Sharp
anvender Begrebet personlig Ligning paa et andet Punkt, end jeg gør
det i »Etiske Undersøgelser«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free