- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
225

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun kan overvindes, naar Menneskene naa et Kulturtrin, fra
hvilket de endnu ere langt fjernede[1]. Den store Tænker har
her paa én Gang peget paa den store Vanskelighed og paa den
eneste Maade, paa hvilken man etisk set kan stille sig til den.
Det er let nok at overhugge Knuden og uden videre fordre
ubunden Tilfredsstillelse af de naturlige Instinkter. En saadan
er netop kun mulig, hvis vi igen ville gaa tilbage til det dyriske
Trin. Og selv paa det dyriske Trin hersker der ikke fuldstændig
Ubundethed, hvad Parringsvalget og Parringskampen noksom
vise. Selvom Askesen i sit Naturhad og den officielle Moral
i sit Snerperi ender i Usandhed og Unatur, gaar Reaktionen
mod dem paa sin Vis over Stregen, naar den vil hævde, at
Kønsforholdet er neutralt eller i hvert Tilfælde af underordnet
Betydning i etisk Henseende. Det er i Kraft af et rigtigt
Instinkt, at man til alle Tider har betragtet Kønsforholdet og dets
Ordning som et af de allervigtigste etiske Spørgsmaal. Her have
vi endnu kun at gøre med det fra det enkelte (skønt ikke
suveræne) Individs Standpunkt og kunne derfor ikke give nogen
fuldstændig Behandling af dette Spørgsmaal: en saadan kan først
Læren om Familien give. Men saa Meget er klart, at da
Kønsinstinktet kun kan tilfredsstilles ved Hjælp af et andet Individ,
kan der her ikke være Tale om nogen ubegrænset individuel
Frihed. Dersom Instinktets Tilfredsstillelse medfører Ulykke og
Nedværdigelse for et andet Individ, eller endog forudsætter
Tilværelsen af en hel Klasse af Mennesker, der leve af at være
Midler for Andres sanselige Lyst, saa behøves der ingen nærmere
Paavisning af, at vi her ingenlunde staa overfor noget
Ligegyldigt, en ren Privatsag. Kønsinstinktet skjuler i sig
Spiren baade til det Højeste og Ædleste og til det Laveste og
Nederdrægtigste i den menneskelige Natur. Det kan føre
Individet ud over sig selv i Begejstring og Glæde over et andet
Menneske og derved vise sig beslægtet med al Hengivelse og


[1] Kant:
Muthmasslicher Anfang der Menschengeschichte. (1786).
(Vermischte Schriften. Halle 1799. 111, p. 48 f.). — Smlgn. hermed Elie
Metchnikoff
: Etudes sur la nature humaine. Paris 1903. chap. 5
(Désharmonies dans l’organisation et le functionnement de l’appareil
de la reproduction).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free