Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sympatien og Energien. Man skal naturligvis ikke lukke Øjnene for
denne Kløft. Men det store Problem om Fattigdom og Lidelse
er langt mere indviklet og forgrenet, end at det kan løses ved
direkte Indgriben. Det nyttede ikke, om vi Alle gav alt vort
Gods til de Fattige. Vi maa søge vor Retfærdiggørelse i, at vi
ved den Gerning, vi have valgt, yde det bedste Bidrag, vi formaa,
til Slægtens Velfærd. Men fuldstændigt trygge kunne vi
aldrig føle os. Naar have vi gjort nok? Er vor Iver tilstrækkelig?
Skyldes vor gunstigere Stilling ikke for en Del Uretfærdigheder
i Godernes Fordeling i Samfundet? Arbejde vi virkeligt
i Retning af en bedre Fordeling? — Spørgsmaal som disse
ville bevare deres Brod. De fysiske og moralske Ulykker i Verden
føles undertiden stærkest netop af dem, som ikke selv direkte
lide under dem. —
Der gives ikke blot en fysisk, men ogsaa en aandelig
Velgørenhed, og denne sidste er nok saa vigtig som hin. Ogsaa her
gælder det om at hjælpe Andre at hævde sig selv. Den aandelige
Hjælp er endnu vanskeligere at bringe end den fysiske.
Kant negtede endog, at man kunde arbejde for andre Menneskers
Fuldkommenhed, hvorimod han nok vilde indrømme, at man kunde
arbejde paa deres Lyksalighed. Hans Tanke var, at et Menneskes
væsentligste Egenskaber maa være hans eget Værk, udspringe af
hans egen Villen. Heri ligger den Sandhed, at al aandelig Hjælp
kun kan bestaa i Vækkelse af Egenvirksomhed. Men dette gælder
— skønt Kant ikke vilde indrømme det — »Lykken« ligesaa vel
som »Fuldkommenheden«. Lykken har kun fast Grund, naar
den er selverhvervet. Dog gælder det ganske særligt ved indre,
aandelige Goder. Den Givende maa her, endnu mere end ved
den fysiske Hjælp, gøre sig til Middel. Uden Utaalmodighed og
uden Egoisme maa han sætte sig ind i Modtagerens Tilstand for
at kunne give ham eller være for ham, hvad der trænges til.
Ovenfra nedad kan heller ikke her Noget udrettes. Der skal,
som Sokrates udtrykte det, ydes en aandelig Fødselshjælp; de
Spirer, Individet skjuler i sig, skulle lokkes frem. Denne
sokratiske Metode er den eneste frugtbare. Den er Kærlighedens egen
Metode. — Aandeligt forkomne Mennesker hjælper man allerede
ved at vise dem, at man tror dem i Stand til at udrette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
