- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
310

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XVIII. Sociologiske Data

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Derhos staa Kvindens Natur og hendes Vilkaar i Vexelvirkning
med hinanden. Hendes Vilkaar bestemmes ved hendes
Natur, men virke ogsaa tilbage paa denne. Derfor beror hendes
Natur for en stor Del paa, hvad der fordres af hende, og
hvad man giver hende Ret til. Hvad det her, som overalt, gælder
om, er at afpasse Fordringer og Rettigheder saaledes, at de
lade Naturen ske Fyldest og tillige udvikle den i den heldigste
Retning.

3. Vi finde, naar vi betragte Kvindens Natur og Stilling
til forskellige Tider og paa forskellige Steder, forskellige Former
for Arbejdsdelingen mellem Mand og Kvinde.

Paa det mest elementære Trin af Udvikling, som kendes,
er der ingen Arbejdsdeling. Mand og Kvinde sørge hver for
sig for Livets Ophold, og kun Kønsforholdet bringer dem i en
kortere eller længere Forbindelse[1].
Naar der behøves mere for
skelligartet Arbejde for at leve, læsser den Stærke naturligt det
ubehageligste Arbejde over paa den Svage, og Kvinden bliver
da den første Slave. Hun maa besørge alt det Arbejde, som
Manden ikke vil paatage sig. Hun maa bære og slæbe, sørge
for Bolig, Klæder og Jordens Dyrkning. Hun vurderes først
og fremmest efter sin Arbejdskraft[2].
Allerede som Barn sættes
hun til Side for Brødrene. Skønt hun er det svage Køn,
maa hun dog bruge sine Kræfter ret forsvarligt. Men hun raader
ogsaa over mere Kraft end i det civiliserede Liv. For blot at
anføre et Exempel: en Indianerkvinde forløser hyppigt sig selv
og tager strax efter sin Nedkomst igen fat paa sit strenge
Arbejde. Efter nogle Forskeres Mening var hos de første
Mennesker, hvis Spor vi finde, Forskellen i Bygning og Styrke ikke


[1] Smlgn. Westermarck:
Geschichte der menschliche Ehe 2. p. 218 f.
[2] Se f. Ex. Th. Waitz:
Die Indianer Nordamerika’s. p. 99. — Fr
Muller
: Allgemeine Ethnographie. p. 161. 288 ff. — Spencer
(Principles of Ethics § 428) paastaar, at Kvindernes Behandling er det
sørgeligste Emne i Historien, og at den uskrevne Historie her — hvis
vi kendte den — vikle vise sig at være endnu sørgeligere. Kannibalisme
og Mishandling af Fanger have kun lejlighedsvis fundet Sted;
men den brutale Behandling af Kvinder er universel!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free