- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
374

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de virkeligt frie Mænd, idet de have Mulighed for at faa deres
Fordringer anerkendte. Saalænge Friheden ikke er forbunden
med den mindste Magt, er den kun et Ord; og Magten naas
kun ved Sammenslutning og Organisation. Som saa ofte i
Historien maa Magten udfoldes, forat Retten kan blive anerkendt.
Længe efter at Trældom og Livegenskab vare ophørte, og efterat
Lavene vare ophævede, betragtede Arbejdsgiverne sig som
absolute Herrer og Autoriteter overfor deres Arbejdere og ansaa
den ubetingede Myndighed over dem for en Grundbetingelse
for industriel Organisation. De gjorde Fordring paa det gamle
Regimentes Rettigheder, efterat de tilsvarende Pligter vare faldne
bort. Og ikke blot dette: de beraabte sig samtidigt paa det
Frihedsprincip, Revolutionen havde proklameret, og fordrede kun
at træde i et frit Kontraktforhold til den enkelte Arbejder; de
benyttede Friheden til at isolere. Saameget mere gjaldt det da
for Arbejderne om at forene sig; det blev en Grundbetingelse
for dem i Kampen for Tilværelsen.

Derved fremkaldtes Fagforeningerne, der især i England
have udviklet sig paa en ejendommelig og betydningsfuld
Maade[1].
Selve deres Udviklingshistorie frembyder en stor etisk Interesse.
De havde en haard Kamp at bestaa, dels med Statsmagten, der
ikke vilde anerkende dem, dels med Arbejdsgiverne, dels med
deres egne Tilhængeres Raahed. Man negtede Arbejderne Ret
til at slutte sig sammen om deres fælles Interesser, og jo mere
man stillede dem udenfor Loven, des mere optraadte de med
Voldsgerninger, Ødelæggelse af Maskiner og Mord. Ved den
Klogskab og det Maadehold, de mere og mere lagde for Dagen,
have de dog efterhaanden vidst at skaffe sig Anerkendelse; og
jo mere denne Anerkendelse af deres Formaal og deres
Virksomhed trængte igennem, des mere ophørte Raaheden hos deres


[1] Jeg holder mig i det Følgende særligt
til de engelske Fagforeninger
(Trades Unions), hvis Historie er interessantest og bedst kendt, og
støtter mig herved til Lujo Brentano: Die Arbeitergilden der
Gegenwart
(Leipzig 1871—1872) og til
Sidney and Beatrice Webb:
History of Trade Unionism. (London 1894). For Danmarks Vedkommende
henvises til J. Jensen og C. M. Olsen: Oversigt over
Fagforeningsbevægelsen i Danmark 1871—1900
. (København 1901).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free