Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
psykologisk Sans for det personlige Liv ander alle Former, og
de dogmatiske Stridigheder ville endnu i lang Tid være en
Hindring for den fulde Udvikling af denne Sans. Men ved
Religionsfriheden er Vejen banet for dens Udvikling.
7. De fælles Interesser og det fælles Liv i det borgerlige
Samfund og i Menneskekærlighedens Tjeneste ville efterhaanden
føre baade til en fuldere Anerkendelse af Etikens Selvstændighed
og til bedre Forstaaelse af det personlige Liv trods de
forskellige Trosformer. Jo flere Omraader der kan arbejdes paa,
uden at Trosforskellighederne spille nogen Rolle, desmere vil en
saadan Anerkendelse og Forstaaelse udvikle sig, selvom det sker
halvt ubevidst. Her som andre Steder (smlgn. XIII, 4) gaar
fælles Virksomhed forud for Sympati, Praxis for Teori.
Kirken kan fra sit Standpunkt naturligvis ikke gaa ind paa
disse Konsekvenser af Religionsfrihedens Princip. Ligesom den
romerske Kirke vedblivende protesterer mod Ophævelsen af
Kirkens verdslige Magt og mod den Lære, at Kirketugten ikke maa
medføre timelige Straffe, saaledes maa enhver ortodox Kirke
fastholde Forskellen mellem Tro og Ikke-Tro som Livets største
Modsætning og betragte de »relative« Dyder, der kunne findes
hos Ikke-Troende, som forsvindende i Forhold til hin absolute
Modsætning. Men Livet gaar sin Gang trods alle Dogmer og
udfolder praktisk de Konsekvenser, som dogmatiske Fordomme
hindre i at drage teoretisk.
Derimod er der Intet, der hindrer Fritænkeren i strax at
drage de omtalte Konsekvenser. Vel er Kritikens og Polemikens
Tid ikke forbi overfor de positive Religioner. Her er en Kamp,
som endnu længe stedse maa tages op paany. Men Fritænkeren,
som ikke kan hindres af dogmatiske Fordomme, bør føle,
at han har en langt større Forpligtelse end den Troende til at
vise Menneskekærlighed og Forstaaelse overfor anderledes Troende.
Kun dersom vor Tanke og vor Følelse virkeligt ere blevne
udvidede, har Frigørelsen fra den positive Religions Lærdomme
nogen etisk Betydning. Det ikke at tro Noget er saa omtrent
det Ringeste, der kan siges om et Menneske, og kan ikke i og
for sig give ham nogen Værdi, især da en negativ Trosbekendelse
kan antages paa en ligesaa uselvstændig og tankeløs Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
