Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
b) Hermed hænger det nøje sammen, at Retten blot
fordrer ydre Handling. Sindelaget og Villien bryder den sig ikke
om; dem kan den ikke ramme. For den rent etiske Vurdering
kan derimod den ydre Handling ofte blive af forsvindende
Betydning i Forhold til de Motiver, som have ført til den. Disse
Motiver kunne være højst betænkelige, skønt den ydre
Handling i og for sig ikke er fordærvelig; og de kunne være
anerkendelsesværdige, skønt den ydre Handling i og for sig er
forkastelig.
c) Derfor kan Retten ogsaa kun angaa saadanne Forhold, i
hvilke det Samme med saa stor Tilnærmelse som muligt kan
fordres af Alle. De store individuelle Forskelligheder træde mere
frem i Sindelag og Motiver end de i ydre Handlinger. Mennesker
af samme Folk ligne hverandre mere i deres Færd end i deres
Tankegang. Handlingen er ikke saa individuel som Sindelaget.
d) Og hvad der saaledes kan og maa fordres af Alle, og
som kan gøres, ligegyldigt hvilke Motiverne ere, og derfor ogsaa
kan fremtvinges ved Magt, — det kan kun være visse elementære
etiske Handlinger, det vil sige, Handlinger, som gaa ud
paa Opretholdelse af de allermest nødvendige Betingelser for
menneskeligt Samliv. Retten tenderer stedse — eller bør stedse
tendere — mod et Minimum. Det ligger allerede deri, at Tvangen
altid er et Onde og derfor, i Kraft af Velfærdsprincipet,
bør indskrænkes til det mindst Mulige, det Uundværligste.
Retten skal ved sine strenge Bestemmelser fastsætte de Grænser,
ned under hvilke Menneskets Handlen ikke maa synke, men
over hvilke den kan hæve sig saa højt, den formaar.
3. Retsordenen er en af Menneskene dels uvilkaarligt dels
vilkaarligt tilvejebragt Naturorden. Skønt den er forskellig fra
den etiske Orden, virker den dog som Forberedelse og Grundlag
for denne. Den øver dels en indirekte dels en direkte
Opdragelse. Indirekte virker den ved at kue alle Forsøg paa at
sætte sig ud over de nødvendigste Betingelser for menneskeligt
Samliv. Derved hæmmes efterhaanden de Tendenser, som stride
mod disse Betingelser. Direkte opdrager den ved at afgive en
fast Ramme, indenfor hvilken de frie Kræfter trygt kunne røre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
