- Project Runeberg -  Den store Humor : en psykologisk Studie /
14

(1916) [MARC] [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14 HARALD HØFFDING
som i og for sig ikke høre Totaltilstanden til. Menneskekærlig
heden kan saaledes føre til med Mod og Harme at bekæmpe Mod
stand; Fædrelandskærlighed kan udløse krigerske Stemninger;
intellektuel eller kunstnerisk Begejstring kan føre til Bitterhed
overfor aandelig Sløvhed og Brutalitet. Den berømte Kriminalist
Anselm v. Feuerbach har særligt lagt Vægt paa denne tilsyne
ladende Modsætning mellem Sindelag og Sindsbevægelse som
nødvendig til Forstaaelse af Forbryderkarakterer. (Se Psykologi
VI E, 5).
Hos de „to Gange Fødte" („de Tvefødte") erhverves den raa
dende Totaltilstand gennem et Brud eller en Krise, hvorved forud
tilstedeværende Tendenser trænges tilbage. Kontinuiteten er her
ikke saa tydeligt fremtrædende som hos de Enfødte, skønt ofte
en dybere gaaende Undersøgelse kan paavise, at det nye og det
gamle Sindelag have et fælles Præg trods den helt forskellige
Retning, i hvilken Sjælelivets Udvikling foregaar indenfor dem.
Medens de Enfødtes Udvikling bestaar i en Udfoldelse, betinges
de Tvefødtes Sjæleliv ved Overvindelse af indre Disharmonier.1)
Der er allerede i det Foregaaende antydet Exempler paa Total
tilstande, og jeg skal blot tilføje nogle faa Exempler endnu. Ære
frygt, Vemod, Resignation, Trofasthed, Erkendelsesglæde ere Total
tilstande, naar de forudsætte en Række Livserfaringer, Oplevelser
af mere eller mindre sammensat og intensiv Art. De ere da forskel
lige fra momentan Opblussen og fra instinktiv Stræben, fra Be
slutninger, der fremkaldes ved forbigaaende Situationer, saavel
som fra Stemninger og Tilskyndelser, der forsvinde saa hurtigt
som de komme. Men de kunne under deres Brydning med de
praktiske Forhold tåge saadanne mere elementære psykiske Funk
tioner i deres Tjeneste. Overhovedet er det raadende Total
tilstande, der ligge til Grund ved ethvert Forsøg paa Karakteristik
af Personligheder, ved enhver Angivelse af de Egenskaber, der
betragtes som ejendommelige for et Menneske.
Allerede hos Platon findes en træffende Skildring af, hvorledes
l) De to Benævnelser skrive sig fra Francis Newman (Kardinalens
humanistiske Broder). De to Typer beskrives, under forskellige Navne,
ofte i den nyere Religionspsykologi. Smlgn. min Religionsfilosofi 2 p. 258
-261 og Mindre Arbejder. Anden Række. p. 124 f. ; 134 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:54:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhhumor/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free