Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
TRAGIK OG HUMOR
vidst tror paa, styrter sammen, hvor der foreligger en absolut
tragisk Skæbne, — hvor Lidelse og Undergang ere Et. Kun den
tragiske Helt, ikke Humoristen som saadan, hævder i en saadan
Katastrofe Menneskehedens Adel.
Humoristen er villig til at indrømme den tragiske Helt den
højeste Plads. Men han viger heller ikke for nogen Anden. Og
især viger han ikke for dem, der tilbringe Livet med at tale om,
hvad tragiske Helte have øvet og lidt, uden selv at have noget
Tragisk i deres Existens. Desuden gør Humoristen Indsigelse
imod, at det Tragiske paa Trods af Erfaring erklæres at udtrykke
Livets inderste Væsen. Det er kun Romantik. Den tragiske Helt
selv vil ikke have Tid og Sans til slige Paastapde; han føler sig
netop staaende ude paa Grænsen af alle menneskelige Forhold
og al menneskelig Evne; al hans Energi gaar, uagtet den over
gaar den, Humoristen som saadan raader over, med til at staa,
hvor han staar. Den højeste Patos gør tavs, eller dog ordknap, saa
snakkesalige end de kunne være, der kun kende denne Patos paa
tredie eller fjerde Haand.
Livstragedien, der ligger hinsides den store Humor, kommer,
som et Jordskælv kommer. Den bebudes maaske, ligesom dette,
ved forudgaaende Rystelser. Men det beror ikke paa os selv, om
vi opleve noget Saadant. Maaske kunde vi ved at undlade en
Handling, vort Livsideal kræver, undgaa en tragisk Skæbne. Men
da ligger den etiske Vægt paa Undladelsen af denne Handling, og
dette Punkt hører hen under den Drøftelse af Forholdet mellem
Handling og Humor, som et senere Kapitel vil bringe. Ligesom
Handling betegner Grænsen for Humor fra den aktive Side, be
tegner den absolute Tragik denne Grænse fra den passive Side.
Humoristen mener ærligt og redeligt at have søgt og fulgt den
rette Vej uden at have svigtet nogen Opgave, der kunde have
hidført tragiske Konflikter. Han indrømmer, at denne hans Vej har
ført gennem milde Egne, og at den Spænding, hans Stade, som
ethvert alvorligt Livsstade, har medført, er at betragte som Har
moni i Sammenligning med den tragiske Smerte. Han tør maaske
tilføje, at han ikke vilde vige tilbage, dersom tragisk Skæbne ikke
kunde undgaas, uden at han tog Skade paa sin Sjæl. Hans Be
undring for de tragiske Helte er grundet paa Forstaaelse. Dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
