Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 HARALD HØFFDING
denne Stemning vil ikke saa let opstaa hos dem, der staa midt i
Problemernes Skærsild og føle deres Svien. —
At Sokrates er den eneste Humorist i stor Stil blandt Filo
soferne, beror paa, at hos ham det intellektuelle Arbejde gik i Et
med det praktisk-pædagogiske Arbejde overfor Mennesker. Gennem
Ironien som Metode søgte han at føre de Enkelte til at besinde
sig paa den store Baggrund, et Menneske kan finde i sit eget
Indre, hvad enten denne Baggrund kan formes i klare Tanker
eller ikke. Spøgen, Ironien var her en Vej til Alvoren.
Den anden store Humorist i det menneskelige Aandslivs Hi
storie førtes af sine Oplevelser til at frembringe en Billedverden,
indenfor hvilken Sorg og Glæde, Mørke og Lys kunde staa som
Elementer i en Totalerfaring, en Billedverden, der lader baade
det Smaa og det Store komme til dets Ret, uden at det Store
knuser det Smaa, og uden at det Smaa .drager det Store ned i
det Lave.
Baade den filosofiske og den poetiske Humorist stode, hver
paa sin Vis, i et levende Forhold til Livet, saa rig og ophøjet
deres indre Verden end var.
46. I Henhold til den tidligere antydede historiske Betragt
ning (Kap. VIII), ifølge hvilken vi først i nyere Tid kunne vente
Grundlag og Baggrund for den store Humor, gaa vi nu lige fra
Platon til Renaissancen. I Middelalderen vil det snarest være i
Folketro og Folkeskik, man vil finde Humor, saaledes i Forestil
lingen om den dumme Djævel. Et Udtryk for fuldt Opgør med
Livserfaringerne kunde den under Middelalderens Forudsætnin
ger ikke blive.
Bruno og Spinoza have i store Træk grundlagt den Verdens
anskuelse, som er ejendommelig for den nyere Tid, givet de
første Helhedsbilleder paa Grundlag af, hvad den nye Astronomi
og den nye Fysik havde bragt for Dagen.
Jeg har allerede (§ 9) omtalt Brunos Beskrivelse og Forstaaelse
af Totalfølelser. Hans filosofiske og hans poetiske Begavelse vir
kede sammen paa dette Punkt, som paa saa mange andre Punk
ter i hans Tænkning. Men den Totalfølelse, han kendte, var ikke
Humor, men Livsmod og Højsind, den Følelse, der idethele er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
