- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
1

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I

TANKENS PSYKOLOGI

———


A. Psykisk Energi.



1. Den Opgave, jeg har sat mig i denne Bog, er at
undersøge den menneskelige Tanke — en Opgave, alle Filosofer
have sat sig, hvad enten de have været sig det bevidst eller
ikke. Ti alle Spørgsmaal, der kunne opkastes angaaende Livet
og Tilværelsen, afhænge — baade med Hensyn til den Maade,
paa hvilken de stilles, og med Hensyn til den Maade, paa
hvilken de besvares — af den Opfattelse, man har af
Tankens Natur og Virkemaade. Det er da ogsaa et Omrids af
min Filosofi, jeg her vil give. Det vil sige: jeg vil give en
Fremstilling af de Tanker, til hvilke jeg atter og atter er
kommen tilbage, naar jeg har syslet med saadanne Spørgsmaal
som: Videnskabens Forudsætninger, Betydningen af
Videnskabens Resultater for Livsanskuelsen og Forholdet
mellem videnskabelig Erkendelse og andre Sider af det
menneskelige Aandsliv.

2. Vi kende Tanken bedst som Eftertanke. Ordet
Eftertanke bruger jeg ikke blot i den egentlige Betydning „i sin
Tænken at søge efter Noget eller forfølge Noget“, men ogsaa
i den Betydning, at Tanken kommer bagefter en umiddelbar
Oplevelse. Eftertanken forudsætter da, at vi have set, følt,
oplevet Noget. Under Oplevelsen gik vi maaske helt op i det;
men nu søge vi at fremdrage det paany enten for at dvæle
ved det Oplevede igen, eller for at gennemgaa dets forskel
lige Dele eller Egenskaber eller dets Forhold til andre
Oplevelser. I den blotte Dvælen er Eftertanken Et med en
Skuen, en blot Forestillen. Men en saadan Dvælen vil neppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free