Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - d. Dommens Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. d. Dommens Gyldighed. 105
et paa, hvad der er naturligt og sandt, (la proprietå e condi
zione delle cose naturale e vere), er ikke blot, at der ingen
Selvmodsigelse er tilstede; heller ikke blot, at der kan gøres
en let Overgang fra det Ene til det Andet; men det bestaar
i, at Overgangen sker med Nødvendighed, og at det er uraii
ligt, at den kan foregaa paa anden Maade*). Og den samme
Tanke kommer igen hos alle den nyere Tids Filosofer fra
Descartes (sjette Meditation) til Kant (Kritik der reinen Ver
nunfi, p. 236—247,). I Romantikens Periode blev det en Hoved
tanke, at Sandheden eller Virkeligheden maa være en Tota
litet, udenfor hvilken Intet kan forstaas eller have Realitet.
Og denne Totalitets Grundtræk mente man at kunne kon
struere ad den) rene Spekulations Vej. — I et Værk, der paa
mange Punkter søger at fastholde Hegels Grundtanker, F. H.
Rradley’s Appearance and Reality (1893), har Ideen om Vir
keligheden som en Totalitet af al mulig Erfaring antaget
Karakteren af en Maalestok: en Realitet er des højere, jo
større Mangfoldighed den omslutter, og jo større Enhed der
gør sig gældende i denne Mangfoldighed. Men Rradley har
opgivet Romantikernes Haab om at kunne konstruere den
absolute Totalitet (the one absorbing experience). **)
38. Hvor stor den Totalitet af Erfaringer skal være, i
hylken det enkelte Fænomen maa passe ind for at kunne be
tragtes som virkeligt, – det kan ikke afgøres en Gang for
alle. Erfaringens Verden udvider sig bestandigt og kan ikke
afsluttes. Derfor er Begrebet Virkelighed eller Existens, saa
underligt det lyder, et Idealbegreb. Til en absolut betrygget
Virkelighedsantagelse vilde egentligt kræves, at det enkelte
Emne var blevet sammenholdt med alle mulige lagttagelser,
og dette er naturligvis umuligt. Vi kunne kun stræbe etter
at arbejde med saa stor Horizont som muligt. Der kan stedse
kun vindes en foreløbig Forvisning. Virkelighedsbegrebet er
stadigt i sin Vorden. Men dette udelukker ikke, at dette
Begreb, fremgaaet af den Anvendelse af Virkelighedskrite
riet, som til given Tid er mulig, nu kan blive et Prædikats
•) Dialogo sopra i duo massimi systemi. Giornata quarta, (Ed. Fiorenza 1710.
p. 417.
**) Smlgn. om Bradley’s Filosofi min Bog Moderne Filosofer, p. 44—54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
