Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - A. Animisme, Platonisme og Positivisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. Tankens Historie.
118
Tydning. I hvert enkelt Tilfælde er der nogle Emner eller
Erfaringer, der skulle tydes, og andre, der tjene til Tydning.
Dette skulde efter Comtes Mening være det Karakteristiske
for det positive" Stadium, men det ,er i Virkeligheden ka
rakteristisk for alle Stadier. Forskellen er kun det Valg,
der træffes af tydende Emner, og den Nøjagtighed, hvormed
Tydningen foretages; og begge disse Ting hænge nøje sam
men, naar det viser sig, at ikke alle Sider eller Dele af vor
Erfaring egne sig lige godt til Grundlag for Forstaaelsen af
de andre.
44. Animismen maatte stedse foretage en vis Ordning, i
hvert Tilfælde have Evne til Genkendelse, for at kunne
vide, under hvilket guddommeligt Væsens Magtomraade det
enkelte Emne henhørte. Ved Specialg^ider" (departmen
tal gods) viser dette sig særligt tydeligt; men det er et For
hold, der genfindes under en eller anden Form i alle Reli
gioner. Men den Ordning eller Klassifikation, der her fandt
Sted, var meget udvortes; der var ikke noget indre Forhold
mellem Ramme og Indhold. Og dog er en ordnende Over
skuen af de Emner, der skulle tydes, den første Betingelse for
deres Forstaaelse. Det gælder da at ordne dem efter Lig
heder og Forskelle. Eftertankens Væsen som Sammenligning
ytrer sig her. Det viste sig snart, at der er mange Grader af
Lighed (og Forskel), og det gik op for Tanken, at det er inuligt
at tilvejebringe en Ordning af vor Erfarings Indhold ud fra
dette Synspunkt. Man maatte da se at opdage saa mange og
saa væsentlige Ligheder mellem Emnerne som muligt, og
ordne dem derefter. Den græ&ke Filosofis Bet}rdning ligger for
en stor Del deri, at den har indskærpet Vigtigheden af denne
Opgave og gjort de første Forsøg paa dens Behandling, og
Platon kan her betragtes som dens typiske Repræsentant.
For Platon lagde Tankens Væsen sig for Dagen i dens Evne
til at forme Begreber, der indeholdt mel
lem store Grupper af Emner og derved sammenfattede disse
i sig. Den Drøftelse af Emnerne, der førte til skarp Bestem
melse al deres Ligheder og Forskelle, kaldte Platon Dia
leklik, og Dialektikeren maatte have Evne til sammenfat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
