- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
8

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altid med at faa trøien min paa, saasnart duggen faldt,
og saa tog han sit eget halstørklæ, som han havde
hængt fra sig, mens han arbeided, og bandt om
halsen paa mig, saa jeg ikke skulde fryse. Naar saa
jeg kunde sige til ham at jeg syntes han ogsaa skulde
knappe trøien sin, saa svarte han: „Aa, jeg er varm
nok jeg, barn.“

Naar vi holdt slig paa med at sætte kornet paa
staur — og det varte tidt langt udover kvelden — talte
far ogsaa af og til med mig om Gud. Han havde ingen
skolegang havt far, og kunde ikke bogstaverne engang;
og derfor maatte jeg da altid fortælle ham alt hvad jeg
havde hørt og læst om Gud i bibelhistorien. Saa
fortalte jeg om vor herre Jesu fødsel, at han laa i en
krybbe i en stald, at gjæterne paa marken kom til ham
og gav ham lam og kje og andre gaver, om hvordan han
blev stor og voksen og gjorde undere, og hvordan
jøderne da endelig pinte ham og slog ham og nagled ham
til korset. Jeg fortalte ogsaa gjerne om verdens
skabelse, om patriarkerne og profeterne og om
hedningetiden. Og jeg fortalte hvad jeg havde hørt om
dommedag, om de dødes opstandelse og den evige glæde Gud
vilde gi alle os stakkars elendige mennesker i
himmelen.

Alt dette fortalte jeg paa vort maal, og baade
far og jeg var begge grebne af det.

Og saa næste gang var det far som fortalte. Han
vidste mangt rart at berette fra oldeforældrenes tid,
hvordan de havde levet, hvad de havde lært og set, og
alt det som var hændt her i bygderne i gamle dage,
og som ikke hændte nu mer.

Saa var det at jeg engang en kveld spurte ham:
„Hvorfor kalder de det høie træet derborte i skogen
for Graagranen?“

Far stod just med et neg i haanden; han gik hen
og la det borttil de andre; saa svarte han: „Du ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free